Ny kortlægning: Her kan du risikere at blive ramt af oversvømmelse
Kystdirektoratet har foretaget en ny kortlægning over oversvømmelsestruede områder. Risikoområderne stiger fra 14 til 25 og antallet af truede kommuner stiger fra 27 til 51.
Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.
I den nye risikokortlægning er der tre nye områder fra det syd- og sønderjyske med; Rømø, Gråsten og Horsens.
Den nye vurdering sker på baggrund af en ny og mere præcis beregningsmodel, der blandt andet kigger på sociale konsekvenser som ingen adgang til kritiske samfundsmæssige funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.
Alle kommuner i risikogruppen skal nu udarbejde planer for, hvordan de vil håndtere oversvømmelser.
I Syd- og Sønderjylland er det kommunerne Hedensted, Horsens, Esbjerg, Fanø, Tønder, Vejle, Fredericia, Kolding, Aabenraa og Sønderborg.