Sensation efter dobbelt forlænget spilletid: - Jeg var fandeme lige ved at koste den her store drøm

Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Af Mathias Leerberg Svedborg & Michael Stærke
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Sport

Det er første gang nogensinde, at et oprykkerhold er i Final4.

Grindsted leverede en kæmpe sensation, da holdet spillede sig i Santander Cup Final4 med en sejr over TTH Holstebro efter dobbelt forlænget spilletid.

Du læste rigtigt. Dobbelt forlænget spilletid. Et drama uden lige, hvor det undertippede mandskab trak det længste strå med sejren på 42-41.

- Puha, det er nok den største rutsjebanetur, jeg har været igennem i min karriere. Jeg er – undskyld, jeg bander – fandeme lige ved at koste den her store drøm her ved mine to udvisninger (mod slutningen af kampen, red.).

- At vi står sammen som hold, viser kraftedme, hvad vi er lavet af - undskyld, jeg bander igen - men det her er fuldstændig sindssygt, siger Kristian Ørsted til TV 2 Sport.

Stregspilleren er ikke den eneste, der måtte undskylde for at bande i et interview.

- Det er fandeme fedt. Undskyld, jeg bander, men det er satme fedt. Hold kæft en kamp. Det er fremragende opbakning også fra TTH, men det er så stort for byen, og vi har haft en hård sæson indtil nu i ligaen, men at vi kan få den her gave, er fedt, lyder det fra Frederik Nielsen.

Det er første gang nogensinde, at et oprykkerhold spiller sig i Final4.

- Til at brække sig over

Mens Grindsted-spillede jublede sammen med fansene, var humøret hos TTH-spillerne langt, langt nede.

- Jeg må sgu sige, at jeg føler mig ret tom. Jeg synes, at vi gik all in, som det skal være i sådan en kamp, men vi får bare ikke styr på det 7 mod 6.

- Det er det her fucking 7 mod 6. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er til at brække sig over, siger Christoffer Cichosz.

Grindsted kommer i selskab med BSH og Sønderjyske, mens det sidste hold kommer til at hedde enten Aalborg Håndbold eller Skjern Håndbold.

Solcellegigant er i rekonstruktion efter tre fyringsrunder og udskydelse af flere projekter

Foto: Chris Birkekær Pedersen
Udgivet

En af landets største udviklere af vedvarende energi har begæret rekonstruktion.

Det drejer sig om Better Energy, der har bedt om en økonomisk timeout for at sikre, at koncernen også fremover kan betale sine regninger og afdrage på sin gæld.

- Better Energy står overfor et udfordrende 2025, hvor det altoverskyggende fokus bliver fortsat at skabe værdi, samt sikre tilstrækkelig arbejdskapital, så virksomheden hurtigst muligt kan genskabe bæredygtig drift og dermed erklære rekonstruktionerne for succesfulde, hedder det i en pressemeddelelse.

JydskeVestkysten skriver, at Better Energy står noteret for enten helt eller delvist at eje 2319 hektar jord i Syd- og Sønderjylland.

Better Energys forretningsmodel går ud på at opføre solcelleparker i Danmark, Polen og Sverige, og selskabet har stået for omkring halvdelen af den produktion af vedvarende energi, der er opført siden 2020.

Når parkerne er i drift, frasælger man halvdelen af ejerskabet i parkerne for på den måde at skaffe kapital til at bygge nye parker.

Partner har trukket sig

Better Energy har indgået partnerskaber med blandt andre Andel og Industriens Pension om netop frasalg af sådanne andele.

Men både Andel og Industriens Pension har trukket følehornene til sig, fordi markedet for vedvarende energiproduktion har ændret sig.

Efterspørgslen på strøm er ikke vokset i samme takt som udbuddet, og derfor har priserne ikke udviklet sig som forudset.

Samtidig er renterne steget, forsyningskæderne er blevet mere usikre, og prisen for at slutte en solcellepark til elnettet er steget.

- Disse dynamikker lægger pres på energisektorens forretningsmodeller, da priserne på vedvarende energi er usikre - endda med hyppigere forekomster af negative priser.

- For kapitalinvestorer skaber de eksterne faktorer usikkerhed omkring værdisætningen af vedvarende energiprojekter, hvilket dæmper investeringslysten og resulterer i markant højere afkastkrav, skriver Better Energy.

Better Energy har i efteråret løbende taget konsekvensen af den vanskelige situation.

Projekter er blevet udskudt, og efter tre fyringsrunder er medarbejderstaben reduceret med 40 procent.

Rammer andre

Better Energys rekonstruktion får også konsekvenser for andre virksomheder.

Sydbank, der har hovedkontor i Aabenraa, skriver i en selskabsmeddelelse, at man nedjusterer forventningerne til årets resultat på baggrund af rekonstruktionsansøgningen fra Better Energy, som har lånt penge i blandt andet Sydbank.

Tidligere regnede man med et overskud efter skat på mellem 2,8 og 3,1 milliarder kroner. Nu er forventningen et resultat på mellem 2,7 og 2,9 milliarder kroner.

Banken skriver dog, at der er risiko for nedskrivninger i omegnen af 450 millioner kroner.

Nu er det officielt: Stort landsstævne kommer til Sønderborg

Foto: DGI
Udgivet

Starten på sommeren 2029 i Sønderborg bliver med besøg af tusindvis af gymnaster, når byen bliver vært for DGI Landsstævne.

25.0000 idrætsglade danskere vil valfarte mod det sønderjyske om under fem år.

Sønderborg bliver nemlig vært for DGI Landsstævne 2029. Det et er netop blevet offentliggjort af DGI og Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det bliver fire dage med koncerter, idræt og fest - noget Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) ser frem til.

- At have noget fælles at arbejde hen imod giver en masse godt til vores lokalsamfund og organisation. Vi har et stærkt foreningsliv hernede, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vores foreninger er gearet til at stå sammen om Landsstævnet i 2029, siger borgmesteren i pressemeddelelsen.

DGI skriver at de har valgt den sønderjyske by fordi byen brænder for at være vært og passer ind i Landstævnets værdier. Sønderborg har også de rigtige lokationer til eventet samt en mulighed for at samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse.

- Sønderborg er en spændende kommune med smukke rammer og et meget stærkt foreningsliv, som får en stor rolle at spille i Landsstævnet. Derudover er kommunen dygtig til at samarbejde med erhvervslivet, hvilket vil give eventet gode betingelser for at udvikle sig på nye, bæredygtige måder. Jeg synes, at vi har et super match, siger Hanne Lene Haugaard, der er formand for DGI Sønderjylland i pressemeddelelsen.

Landsstævnet besøger dog allerede landsdelen i 2025, hvor Vejle er vært for idrætsfestivalen.

Fakta om DGI Landsstævne

  • DGI Landsstævne i Sønderborg bliver det 30. i rækken af landsstævner siden det første tilbage i 1861.

  • De præcise datoer for landsstævnet i 2029 er endnu ikke afklaret, da de afhænger af, hvornår skolernes sommerferie placeres.

  • Landsstævnet er Danmarks største breddeidrætsevent og ventes at trække over 25.000 deltagere samt endnu flere gæster til byen. Der vil være løb, fodbold, mountainbike og gymnastik og et hav af andre idrætsaktiviteter, shows og workshops, og alle over 15 år kan deltage.

  • DGI Landsstævne afholdes næste gang i Vejle den 3.-6. juli 2025.

  • Deltagerne til DGI Landsstævne kan selv sammensætte deres eget program og prøve forskellige idrætter og workshops. Alle over 15 år kan deltage, uanset om de er medlemmer af en idrætsforening eller ej.

  • Landsstævnet arrangeres i tæt samarbejde med værtskommunen og det lokale foreningsliv, der blandt andet er med til at skaffe frivillige hjælpere.

Kilde: DGI

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com