Planer for solcellepark ændrede sig, da lokale råbte op

Nicolai Asmussen og Anita Baagøe er tidligere formand og næstformand i Viuf Medborgerforening. Foto: Chris Birkekær Pedersen, TV SYD/Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udsigten til en enorm solcellepark fik de lokale i Viuf til at gå i dialog med energigigant og kommune. Resultatet blev en park med færre solpaneler og i stedet rekreative områder og mere biodiversitet.

Det er de færreste, der forbinder madpakkehuse, shelters og udsigtstårne med solcelleparker.

Men i Viuf og Håstrup på grænsen mellem Kolding og Vejle Kommuner kommer reakreative områder til at gå hånd i hånd med solpaneler.

- Før var der jo ikke noget at gå herover for. Der var det bare en forblæst mark. Nu kommer der til at være helt vildt meget at kigge på her ovre som åen, shelters og et udsigtstårn. Jeg er slet ikke tvivl om, at det bliver et kæmpe aktiv for vores by, siger Nicolai Asmussen, der er landsbyrepræsentant og tidligere var formand for Viuf Medborgerforening.

Vi frygtede, at hele landsbyen ville blive hegnet ind i solceller

Nicolai Asmussen, landsbyrepræsentant, Viuf

Da de lokale for fire år siden blev præsenteret for planerne om en solcellepark, frygtede de dog, hvad det ville komme til at betyde for byen.

- Jeg tror, at jeg var imod tanken om, at der var enkelte beboere og måske en hel landsby, der kunne blive omringet af solceller, siger Anita Baagøe, der er tidligere næstformand for Viuf Medborgerforening.

Sort af solpaneler

Solcelleparkens samlede størrelse er omkring 344 hektar. Omkring 222 af dem ligger i Kolding Kommune og cirka 122 i Vejle Kommune.

Fakta om solcelleparken

  • Friholdelse af omkring 129 ud af 347 hektar til lokale initiativer

  • Fritlæggelse af cirka 3 km vandløb fra rørsystemer

  • Etablering af cirka 10 km stisystem og løberuter

  • Etablering af fodgængertunnel under hovedvej for at skabe sikker adgangsvej

  • Etablering af ladestation ved Viuf-by

  • Etablering af shelters og borde-bænke områder

  • Friholdelse af mere end 30.000 m2 til vådområder – blandt andet nye levesteder til løvfrøen

  • Friholdelse af mere end 641.000 m2 til to grønne korridorer igennem området

Kilde: Better Energy

Oprindeligt skulle området have været fyldt med solpaneler, men sådan blev det ikke.

- Alt det her natur, der er kommet, var ikke på skemaet. Området var endnu større, end det er nu, og helt sort af solpaneler. Samtidig med det var der et lige så stort solcelleprojekt på vej over på den anden side af Viuf. Så vi frygtede, at hele landsbyen ville blive hegnet ind i solceller, fortæller Nicolai Asmussen.

Ifølge landsbymedlemmet gik de lokale i dialog med Kolding Kommune, der fik fastsat nogle principper i forbindelse med etableringen af solcelleparker.

Her var et af kravene, at der skulle være lokal opbakning, og det betød, at Better Energy skulle sørge for, at lokalområdet blev taget med i processen.

Foto: Chris Birkekær Pedersen

Better Energys naturspecialist, Jens Munch-Petersen, kan godt forstå utilfredsheden blandt de lokale.

- Jeg har meget stor forståelse og respekt for, at det er et projekt, som er stort og overrasker mange, og derfor forstår jeg sagtens den bekymring eller umiddelbare modstand, man kan have til det her, siger han.

Lokal indflydelse

Når solcelleparken står færdig i slutningen af året, vil den derfor være langt mere frodig end planlagt. En tredjedel af arealet, der svarer til 130 hektar, er blevet udlagt til grønne områder og naturgenopretning, der skal øge biodiversiteten.

- Vi åbner rørlagte vandløb på omkring tre kilometer for at få en masse vand tilbage i landskabet, og vi laver en masse nye vådområder. Og så kommer vi til at have kvæg gående, der går og græsser og udfører naturpleje. Det er noget, som er rigtig godt for naturudviklingen og biodiversiteten, fortæller naturspecialisten.

Foto: Chris Birkekær Pedersen

En stor del af det er takket være lokale kræfter, der har været med til at komme med rekreative forslag som for eksempel shelterpladser og udsigtstårne.

- Vi har i flere år kæmpet for at få et madpakkehus i vores park. Det aldrig lykkedes, men nu har vi et madpakkehus her, fortæller Anita Baagøe.

Ny standard for solcelleparker

Ifølge Jens Munch-Petersen skal solcelleparken fremover være med til at sætte en ny standard, selvom der er blevet opsat færre solpaneler end forventet.

- Hvis ikke vi havde skåret antallet af solpaneler ned, så tror jeg aldrig, at der var kommet et eneste panel op. Så det har også været en måde for os at lave et projekt, som ikke ligefrem vakte klapsalver i lokalsamfundet, men i hvert fald har modtaget en form for accept, og hvor folk måske i mere eller mindre grad kunne se sig selv i det, siger han.

Selvom der stadig er blandede følelser og holdninger til den store solcellepark, er Nicolai Asmussen godt tilfreds med den indflydelse, som han og de andre naboer til parken har haft.

- Jeg er stolt over, at vi opnåede at få rykket solcellerne langt væk fra de borgere, som var rigtig, rigtig kede af det. Så jeg synes, at vi har fundet en god løsning i samarbejde med beboerne og i høj grad Kolding Kommune, siger han.

Chauffør sked i grøften, da han ventede på hjælp - fagforening tordner mod sengetøjsmastodont

Næstformand mener ikke, at det kan accepteres, at en Jysk-chauffør endte flere dage i nødsporet på motorvejen, da hans lastbil brød sammen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Virksomheden Jysk skal tage ansvar for, at en chauffør ansat af en underleverandør endte flere dage i nødsporet på motorvejen, da hans lastbil brød sammen. Det mener 3F.

I mere end tre dage sad en ukrainsk lastbilschauffør muttersalene på motorvejen mellem Kolding og Christiansfeld.

Hans lastvogn brød sammen fredag, men hans arbejdsgiver i hjemlandet LLC Accord Platinum beordrede ham til ikke at kontakte nogen. Han fik at vide, der ville komme en slæbebil fra Tyskland, men hvornår vidste han ikke.

Den efterladte chaufførs arbejdsgiver er underleverandør for den danske sengetøjsmastodont Jysk.

Episoden har fået fagforeningen 3F op af stolen. De mener, at Jysk bør tage et større ansvar.

- Det er jo deres medarbejder, og derfor er de da forpligtet til at servicere den kære medarbejder på en god måde. Han skal ikke stå alene og ikke vide, hvad han skulle gøre, siger næstformand i 3F Esbjerg Transport, Jan Lings.

Jan Lings er næstformand hos 3F Esbjerg Transport. Ifølge ham er der ofte problemer med udenlandske chaufførers arbejdsforhold. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Chaufføren taler hverken dansk eller engelsk, så han så ikke nogen anden udvej end at adlyde ordren og blive holdende i nødsporet.

Det førte til, at han rent ud sagt måtte skide i motorvejsgrøften, mens han ventede på hjælp. Han havde også kun mad nok til tre dage.

Vil følge op på sagen

Jysk, som har 3.400 butikker og webshops i 48 lande, ønsker ikke at stille op til interview. De har i stedet sendt følgende skriftlige svar.

Den ukrainske chauffør skulle sætte nogle varer af på Jysks lager i Uldum. Varerne kom til lageret, da en kollega fra det ukrainske fragtfirma kom og hentede lasten. Han lod dog Voit Sergio blive i lastvognskabinen i nødsporet. Foto: Silas Liliecrona, TV SYD

- Vi er kede af at høre om chaufførens oplevelse. Da det er en ekstern leverandør, kender vi ikke detaljerne i den pågældende situation, men generelt skal alle vores leverandører leve op til vores "code of conduct", hvor de skriver under på, at de overholder reglerne for anstændige arbejdsforhold for både deres ansatte og deres underleverandører.

- Vi følger op med den ansvarlige leverandør, så vi kan arbejde for at undgå lignende situationer i fremtiden, skriver kommunikationschef i Jysk, Martin Fyn Aamand.

Skal holde sig for gode til den slags

Jan Lings fra 3F mener også, at det er den ukrainske arbejdsgiver, som står med største ansvar.

Næstformanden har hørt om lignende eksempler fra vognmænd uden overenskomst, hvor medarbejderne står med håret i postkassen, når noget går galt.

Han er ikke i tvivl om, at underleverandøren er hyret af Jysk for at spare penge på fragtningen.

Jysks TV-reklamer blev i mange år indledt med "Goddag mit navn er Lars Larsen, og jeg har et godt tilbud til dig".

I denne situation bør en virksomhed, som ifølge egen hjemmeside omsatte for 41,4 milliarder kroner i finansåret 2023/2024, holde sig for gode til at hoppe på den billigere pris.

- Det er ikke okay at så stor en virksomhed som Jysk, der ikke mangler kroner og øre, at man rekvirerer på den måde, siger Jan Lings og fortsætter.

- Jeg synes ikke, at det kan accepteres. Vi er i 2024 og snart 2025, og det er i Danmark, hvor vi snakker meget om vores velfærd. Så kan man ikke være bekendt at behandle en udenlandsk vognmand og chauffør på den her måde. Der må man hjælpe hurtigst muligt på den rigtige måde, siger næstformanden for 3F Esbjerg Transport.

Var væk tirsdag morgen

TV SYD talte med den ukrainske chauffør mandag eftermiddag. Tirsdag morgen kunne TV SYDs reporter konstatere, at chaufføren var væk.

TV SYD har torsdag været i kontakt med chaufføren, der ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Tema

Historisk grænsehotel har fået ny ejer - gav mægleren sommerfugle i maven

Hoteller ligger syd for Rinkenæs tæt ved Flensborg Fjord. Foto: EDC Aabenraa
Udgivet

Efter et halv år er der fundet en ny ejer af Benniksgaard Hotel ved Flensborg Fjord. Ifølge mægleren var der også en smule held indover.

Et halvt år efter at hotellet blev sat til salg, er der nu fundet en ny ejer.

Benniksgaard Hotel ved Flensborg Fjord blev i begyndelsen af juni sat til salg, da ejeren og drivkraften bag stedet, Mads Friis, efter mere end 30 år gik på pension.

Ifølge ejendomsmægler Morten Dahl Rask, der er direktør og partner ved EDC Erhverv i Aabenraa, kan salg af hoteller være en størrelse, som også giver sommerfugle i maven.

- Sommerfuglene opstår, fordi vi udmærket godt ved, at det her kan være en opgave, vi løser ret hurtigt, fordi der er et hul i markedet, men det kan også tage tre, fire, fem år, fortæller han.

Benniksgaard Hotel. Foto: EDC Aabenraa

Så galt gik det dog ikke med hotellet i Rinkenæs, der som nævnt kun var på markedet i godt og vel seks måneder.

- Så den ramte vi rigtigt, griner han.

Lukker i en periode

Det var dog ifølge Morten Dahl Rask også en smule held indover.

Steffen Sivgård Andersen, der har Vadehavshotellet i Bredebro, er køberen af Benniksgaard Hotel. Han og Morten Dahl Rask mødtes i en anden sammenhæng, og det var her, at de kom til at snakke om hotellet ved Flensborg Fjord, som var kommet på markedet.

- Jeg sagde til ham, at når han er så dygtig, så burde han have et andet hotel. Det var egentlig sådan, vi kom i dialog med hinanden, siger Morten Dahl Rask.

Tilbage i 1977 overtog ejeren og hans kone Benniksgaard efter hans forældre, og i 2000 omdannede parret gården til hotel med 11 værelser. Foto: EDC Aabenraa

Handlen betyder, at Benniksgaard Hotel lukker i en periode i 2025. Fra januar til 31. marts vil der være lukket, inden Steffen Sivgård Andersen atter slår dørene op 1. april.

Det vides ikke, hvor meget hotellet med de 119 værelser er blevet solgt for, men den blev sat til salg for 42,5 millioner kroner.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com