I nat skal urene stilles en time tilbage
Vi går mod den mørke vintertid, og i nat gælder det derfor om at huske urene, som skal stilles en time tilbage til normaltid.
Hvis du nyder at være tidligt på færde, kan du glæde dig over en morgenstund med lidt mere dagslys søndag. I nat går vi nemlig over til reel normaltid, og derfor skal urene stilles en time tilbage.
Det betyder mere dagslys i morgentimerne, men omvendt forsvinder dagslyset også hurtigere, når dagen går på hæld.
For de fleste vil det kun tage et døgns tid for kroppens indre ur at omstille sig til den nye tid, siger søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet.
Men for nogle vil der gå længere.
- Det er meget individuelt, på samme måde som at nogle rammes hårdere af jetlag end andre, siger søvnforskeren.
Det kaldes jetlag, når det biologiske ur bliver forstyrret af en rejse på tværs af tidszoner. Rejser man langt væk, vil kroppen kunne føle, at døgnet er vendt helt på hovedet.
Sommertid og normaltid
Normaltid følger i højere grad end sommertid døgnets naturlige cyklus.
Med normaltid er klokken omkring 12, når solen står højest på himlen.
Når der i foråret skiftes til sommertid, sættes uret en time frem.
I efteråret sættes uret en time tilbage.
Sommertid blev første gang indført i Danmark i 1916 under Første Verdenskrig. Formålet var at få mere ud af dagslyset og dermed spare på elektriciteten.
Igen under Anden Verdenskrig blev der indført sommertid. Tredje gang var i 1980, og siden har den ikke været afskaffet.
Siden 1996 er sommertiden begyndt den sidste søndag i marts og sluttet den sidste søndag i oktober. Det gælder for hele EU.Kilder: Borger.dk, Videnskab.dk.
Så voldsomt bliver det ikke med skiftet til normaltid, der sker klokken tre natten til søndag. Her skal man stille uret tilbage til klokken to.
Trætte af skiftet
Sommertid har været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Senest blev den indført i 1980.
Mange er imidlertid trætte af at skulle skifte tid to gange årligt. I 2018 svarede 84 procent i en rundspørge blandt godt 4,6 millioner EU-borgere, at de ønskede at holde sig til én tid.
Siden har EU-Parlamentet vedtaget, at det enkelte land selv skal kunne bestemme, hvilken tid man bruger. Medlemslandene er dog ikke nået til enighed.
