Frivillige brandfolk er langt bagud med lovpligtige øvelser
En top-uddannet brandmand kan gøre en livreddende forskel ved brande og ulykker. Men mange frivillige brandfolk får ikke taget alle de lovpligtige øvelser, som skal klæde dem på til de situationer, som de møder, når alarmen går.
Der går Darth Vader i lydbilledet, når 20-årige Kevin Kjemtrup spænder iltmasken på.
Han er ved at gøre klar til at øve én af de situationer, han ikke møder så tit ude i virkeligheden som frivillig brandmand: et kemikalieudslip som skal begrænses og standses, uden at hans egen og andres sikkerhed sættes på spil.
Med hvæsende åndedræt løber han op og ned ad trapper, identificerer kemikalietyper og blokerer et hul i en kemikaliedunk.
- Det handler om, at brandfolkene skal have pulsen op. De skal kunne samarbejde, selvom de er forpustede, siger instruktør Søren Christensen, som er ansvarlig for øvelsen.
En dag der skal afholdes
Kevin Kjemtrup er – højlydt hvæsende inde i masken – i gang med sin årlige heldagsøvelse på Beredskabsstyrelsens uddannelsescenter i Tinglev sammen med en stor gruppe frivillige brandfolk fra hele Sønderjylland.
Jeg gør det for at få genopfrisket det hele en gang til – alt det, vi er uddannet til. For det er jo et job, hvor man ikke rigtig ved, hvad man kommer ud for.
Kevin Kjemtrup, frivillig brandmand, Aabenraa
Øvelsen gør det ud for fire af de i alt tolv obligatoriske vedligeholdelsesøvelser, som frivillige brandfolk skal igennem hvert år,
Brand & Redning Sønderjylland, gentager uddannelsesdagen 24 gange hvert år, så alle frivillige brandfolk kan komme til at deltage. Det har de nemlig pligt til, hvis de skal køre med på brandbilerne.
Det er Beredskabsstyrelsen der afgør, hvad der skal fokuseres på.
I år er det røgdykning i et højhus, personfrigørelse og to CBRN-øvelser – øvelser som kan omfatte håndtering af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer.
Elsker øvelserne
De årlige vedligeholdelsesøvelser er noget, Kevin Kjemtrup lægger stor vægt på.
- Jeg gør det for at få genopfrisket det hele en gang til – alt det, vi er uddannet til. For det er jo et job, hvor man ikke rigtig ved, hvad man kommer ud for. Uddannelsen betyder, at man ude i virkeligheden kan trække det, man har lært, frem fra bagagen, så man kan yde den bedst mulige indsats derude, siger han.
Kevin Kjemtrup kommer selv fra en brandmandsfamilie på Rømø, og har øvet sig med brandslangerne, siden han var barn. Han er også på pletten, så snart der er øvelser hjemme på stationen i Aabenraa.
- Jeg nyder hver gang, jeg kommer på brandstationen. Det er mit andet hjem, siger han og smiler stort.
Men det er langt fra alle frivillige brandfolk, der får taget de øvelser, som de skal.
Minus 10.000 timer
Tallene taler deres eget tydelige sprog:
I Sønderborg kommune er de cirka 350 frivillige brandfolk fra 2019 til og med 2022 kommet bagud med cirka 10.000 uddannelsestimer – svarende til 5.000 øvelser – som de har pligt til at deltage i. De frivillige mangler dermed som samlet gruppe at afholde godt 30 procent af de lovpligtige uddannelsestimer.
Det viser en aktindsigt, TV SYD har fået hos Brand & Redning Sønderborg.
Især i 2020 er de frivillige i Sønderborg Kommune kommet bagud med øvelserne, da de under Covid-19-nedlukningerne ikke måtte samles til øvelser. Men det fratager ikke de frivillige fra pligten til at gennemføre den lovpligtige uddannelse. Beredskabsstyrelsen har givet de kommunale beredskaber lov til at fordele de manglende øvelser i 2020 over årene 2021-2023.
I et svar til TV SYD skriver Beredskabsstyrelsen at:
”De kommunale redningsberedskaber, der ikke kunne nå at afvikle de manglende timer i 2020, blev anmodet om at fremsende reviderede læringsplaner for 2020 samt for de år, timerne fordeles over. Læringsplanerne skulle fremsendes til Beredskabsstyrelsen inden udgangen af 2020. Styrelsen har ikke modtaget reviderede læringsplaner, der er begrundet i ovenstående.”
Uklare tal
Hos Brand & Redning Sønderjylland er det mere uklart, hvor mange øvelser de frivillige mangler.
TV SYD bad om aktindsigt i øvelseslisterne den 10. februar 2023, men på to måneder er det kun lykkedes ledelsen at fremskaffe øvelsestal fra 15 af de 28 frivillige brandværn.
Det er uklart, om det skyldes, at brandkaptajnerne ikke er i besiddelse af dokumentationen.
Akterne viser, at brandfolk på samtlige frivillige stationer mangler at gennemføre dele af de lovpligtige vedligeholdelsesøvelser, men da listerne er opgjort på 15 forskellige måder, er det ikke muligt på baggrund af aktindsigterne at fastslå, hvor stor en del af vedligeholdelsesøvelserne, de frivillige reelt mangler at afholde.
Nogle stationer mangler ifølge øvelsesoversigterne at afholde 10-20-30-40 procent af øvelserne. Andre har afholdt flere end 100 procent, hvilket skyldes, at nogle brandværn afholder flere end det lovpligtige antal øvelser.
Vi har ikke haft begrundet mistanke om, at der ikke skulle være styr på det lokalt.
Holger Andersen, beredskabsdirektør, Brand & Redning Sønderjylland
Man kan også vende historien om
Hvis man gør det, så er det her historien om, at mindst 70 procent af alle frivillige brandmænd faktisk bruger store dele af deres fritid på at uddanne sig, så de er top-tunede til at hjælpe folk i nød. Og de gør det uden at få en krone for det.
Maria Holst er en af dem.
Jeg tror, jeg var ude fem gange sidste år, så det er meget lidt. Rigtig meget lidt. Så det er de her øvelser, der gør, at jeg opretholder mine kompetencer
Maria Holst, frivillig brandmand, Egernsund
Men det er heller ikke hver dag, Maria Holst er med ude at slukke brand i det hele taget.
- Jeg tror, jeg var ude fem gange sidste år, så det er meget lidt. Rigtig meget lidt. Så det er de her øvelser, der gør, at jeg opretholder mine kompetencer, siger hun.
Det er langt fra unormalt, at der kan gå lang tid mellem, at de små brandværn kommer i aktion. Mange har omkring 40 udrykninger på årsbasis, og da en udrykning typisk afgår med de seks mand, der kommer først frem på stationen, og brandværn har mellem 20 og 30 medlemmer, så er det ikke alle, der kommer med, hver gang alarmen lyder.
Måske skulle man fokusere mere på, om man har de rette kompetencer, end om man har deltaget i 12 øvelser
Maria Holst, frivillig brandmand, Egernsund
Krav til frivillige vokser
Men når det er sagt, så er kravene til uddannelse begyndt at tynge hos Maria Holst.
Hun oplever, at kravene til de frivilliges øvelses-program er skærpet sammenlignet med tidligere.
- Det, der gør det sværere for os, er, at nu er det lige pludselig ikke kun 12 årlige øvelser, vi skal deltage i. Nu er det lige præcis de rigtige 12 årlige øvelser, fortæller hun.
Udfordringen ved det er, at hun skal kunne sætte sit privatliv til side – ikke bare når alarmen går, men også når en bestemt, påkrævet, øvelse kører på stationen:
- Det er kun to gange om året, vi hos mit brandværn har lige netop de øvelser, jeg skal have, og hvis jeg misser de to aftener, hvor en af de øvelser holdes, så hænger jeg på den. Så er jeg nødt til at få øvelsen hos et andet brandværn for få den, og det kræver rigtig meget af mig – ud over alt det andet, siger hun.
Hun efterlyser mere fleksible regler, der er tilpasset moderne mennesker med fuldtidsjob, familie og fritidsinteresser.
- Måske skulle man fokusere mere på, om den enkelte er uddannet til netop de opgaver, han eller hun skal løse – altså fokusere mere på, om man har de rette kompetencer, end om man har deltaget i 12 øvelser, siger hun.
Derfor har Sønderjylland frivillige brandværn
I Sønderjylland er der tradition for, at det er frivillige, ulønnede brandmænd, der rykker ud og slukker ildebrande.
Traditionen stammer fra Tyskland, og mens Sønderjylland var under tysk herredømme fra 1864 til 1920 begyndte frivillige brandværn at skyde op i Nordslesvig – i Danmark kendt som Sønderjylland. Der er i alt 48 frivillige brandværn i Sønderjylland, men frem til kommunalreformen i 2007 var der endnu flere.
De frivillige brandmænd nyder stor respekt blandt de lokale. Brandværnene er frivillige foreninger, som ofte spiller en central rolle for sammenhængskraften i de små lokalsamfund. Ud over at løse en bred vifte af redningsopgaver – herunder brand – er det ofte de frivillige brandværn, der arrangerer byfester og andre sociale arrangementer.
De frivillige kan bedst sammenlignes med deltidsbrandmænd. Begge grupper har typisk fuldtidsjobs ved siden af. Men mens de deltidsansatte får løn, når alarmen går og de rykker ud, så gør de frivillige brandmænd det gratis.
