![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDUvMTcvZnJlbXRpZHNmdWxkbWFndC5qcGc=/fremtidsfuldmagt.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1282&s=3be5b78a8f6a3f353d3508912363b64f)
Fremtidsfuldmagter er det vilde vesten
Hver femte fremtidsfuldmagt, Familieretshuset har behandlet siden 2017, er blevet helt eller delvist afvist, fordi de ikke er korrekt oprettet eller strider direkte imod loven.
Årsagen kan blandet andet være manglende rådgivning eller ekspertise, mener Eva Naur, der er lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
For i takt med, at interessen for at oprette fremtidsfuldmagter er steget, så er mængden af forskellige udbydere også.
En google-søgning viser mange hjemmesider, der lokker med priser ned til 175 kroner og en oprettelsestid på kun 10 minutter. Nogle af landets store ejendomsmæglere - blandt andet Danbolig - tilbyder også at lave fuldmagterne. Og fælles for flere af de udbydere er, at de ikke nødvendigvis er advokater, men juridiske rådgivere - hvilket ikke er en beskyttet titel.