Taxilov ophæves på flere småøer

Af Ritzau
Udgivet

Taxilov ophæves på flere småøer så private må køre taxa

Alle kan fra mandag køre med betalende passagerer uden krav på de fire små øer Bågø, Endelave, Hjarnø og Orø. De er blevet fritaget fra taxiloven.

Det er de første fire øer, der er fritaget fra taxiloven, og flere ansøgninger er under behandling.

- Vi taler om områder, hvor det ikke er muligt at få en taxa, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i en pressemeddelelse.

- Med ø-taxaordningen sikrer vi maksimal mobilitet ved en liberalisering af området således, at alle kan køre med alle - uden krav om chaufførkort, sædeføler og taxameter.

Siden årsskiftet har det været muligt for kommuner at søge om fritagelse for taxiloven for øer mindre end Bornholm.

Lars Møllers bor på Endelave, der ligger mellem Horsens på fastlandet og Samsø. Han har en 12 år gammel Ford Transit med 101.000 kilometer bag sig. Han har også en handicapbus med plads til to kørestole og to personer.

- Jeg har fået mange positive tilkendegivelser, men hvad der kommer til at ske, og hvor travlt jeg får, er svært at forudse, siger seniorpensionisten til DR Nyheder.

- Der er et behov for særligt ældre borgere, der gerne vil transporteres til færgen. Og jeg har både en almindelig fire personers bil og en handicapbus med plads til to kørestole og to personer, siger han.

Han tilbyder ikke ad hoc-kørsel sent om natten, men kun ture, der er bestilt i forvejen.

Dansk Person Transport, der er brancheforening for bus- og taxivognmænd, er ikke begejstret. Det skyldes, at man ikke ved, om chaufføren er straffet, eller hvilket helbred vedkommende har. Desuden kan det blive en glidebane.

Det håber folketingsmedlem og transportordfører Jens Meilvang (V) på. Han er i samme parti som ministeren.

- Det er en rigtig god nyhed - men nu mangler vi bare at give samme tilladelse andre steder i landet. For hvis det tydeligvis fungerer på øerne, hvad holder så regeringen tilbage fra at give samme tilladelse i landdistrikterne, skriver han på det sociale medie X.

Ifølge Transportministeriet er flere ansøgninger under behandling, og det forventes, at Fur og Omø fritages fra taxiloven efter sommer.

Familie tog idé fra København med til Jylland

Udgivet

Mikrobagerier satser mere på kvalitet end på kvantitet. Med jyske huslejer er det nemmere at klare økonomisk. Og så tæller familien alt.

Det er ikke fordi, de havde det skidt i København. Slet ikke. De trivedes fint i Sydvestkvarteret og solgte brød fra deres Long John-cykel eller fra deres lillebitte butik. Men så skete der noget, der ændrede deres perspektiv.

- Vi fik børn, griner Pernille Møller Ølgod.

Så de vendte rundt på stenbroen og satte kurs mod deres hjemstavn. Hun er fra Nordenskov. Han er fra Lunde. Nu bor de i Lunde. Fem kilometer fra mikrobageriet lige udenfor Nr. Nebel.

Tættere på familien

Parret er på den måde et godt eksempel på den trend, der viser, at unge familier vælger land frem for by.

- Her er højere til “loftet”, men også tættere på vores familier, siger Niels Møller Ølgod.

Familie er kodeordet her. At kunne være tættere på både den ældre generation og den yngre. Som i dag består af Solveig på bare 1 år og August nu på 3 år.

- Vi vil gerne give dem samme barndom, som vi selv husker at have oplevet, siger Niels Møller Ølgod.

Solveig lige vågnet og op fra barnevognen går straks i gang med at charmere fotografen.

Se det

Men også huslejen spiller en rolle. Og her vinder Nr. Nebel med mange længder foran Sydvestkvarteret i København. Det betyder, at familien her har det langt nemmere end over there i hovedstaden.

Niels Møller Ølgod står og ælter surdejen på et bord i selve butikken, hvor også ovnene står og kører. Det er meningen. Folk skal kunne se, hvad han laver. Opskrifterne er heller ikke hemmelige. Gennemsigtighed kan de godt lide.

- Vi vil rigtigt gerne gøre folk nysgerrig på, hvordan vi laver brødet, og hvor vores brød kommer fra. Hele vejen tilbage til den enkelte kornmark, siger han.

Iværksætter, pædagog og bager. Niels Møller Ølgods hjerne og hænder arbejder hurtigt.

Nysgerrige

Hej med jer, siger et par, der er på nogenlunde samme alder som Pernille, 32 år og Niels, 33 år. De griner ved gensynet. Parret er også flyttet tilbage. Fra Århus. Snart griner de af, at de skal have en BMO. Bolle Med Ost. Forkortelsen er for de, der er unge og bor i København. Noget jyder kan grine længe af.

Det unge par sidder udenfor bageriet, mens bilerne lunter rundt i rundkørslen 100 meter fra bordene og deres røde saft lavet fra rabarber, der har groet i en forældre-have.

- Det er fantastisk, at vi har fået sådan et mikrobageri, siger den nygifte kvinde Lise Tarp Christensen - “før Hansen” - Vester Janderup.

Det er surdej. Det skal være kvalitet, insisterer parret.

Hjælp

Pernille og Niels er udmærket klar over risikoen for at blive stemplet som “københavnere”, men de er for meget jyder til at lade sig gå på af det, og har intet mærket til det. De er heller ikke spor bekymrede over, at de åbner et mikrobageri her i Nr. Nebel, hvor de lokale måske ville rynke på næsen.

- Vi synes folk har været meget nysgerrige på os - på den gode måde. Folk har virkelig bakket os meget op, siger Pernille Møller Ølgod.

- Og så vil folk alle steder gerne have kvalitet, siger Niels Møller Ølgod.

Skiltet Møllers mikrobageri er ikke kommet op endnu. Autocamperen ses til venstre. Familien skal snart på tur sammen.

Bager er pædagog

De har heller ikke set rynkede næser, når de nævner deres priser.

- Vi tager faktisk det samme for vores boller og brød her som i København, siger “bagermester” Niels Møller Ølgod - som egentlig er pædagog.

Hun er fotograf. Bryllupsfotograf for eksempel. Nu står hun og laver brownies, mens Solveig ligger og snuer i barnevognen udenfor ved siden af autocamperen.

Til Italien

Den skal nævnes her for til september - når turistsæsonen er ved at falme - så starter de fire den op og kører først til Spanien og dernæst til Italien. Ferie, jovist.

- Men vi skal også lige se på noget forskelligt mel, griner Pernille Møller Ølgod.

Iværksætterhjernen drøner konstant rundt. Snart holder de en aften foran bageriet med en masse hjemmebagte pizzaer.

- Kunne det ikke være hyggeligt, siger Niels Møller Ølgod.

Sådan går det for de nord- og sydslesvigske hold ved Mindretals-EM

Udgivet

Denne uge bliver mindretals-EM i fodbold, Europeada, for første gang afholdt i Slesvig. Se, hvordan det går de fire hold fra Nord- og Sydslesvig.

De fleste gik måske og troede, at Danmarks chancer for en EM-medalje i fodbold forsvandt, da landsholdet i lørdags tabte ottendedelsfinalen til Tyskland.

Men faktisk lever håbet stadig.

For i denne uge spiller det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvigs kvinde- og herrehold nemlig i Mindretals-EM.

Hvad er Europeada?

Europeada er mindretallenes svar på EM i fodbold, hvor mindretal fra hele Europa mødes til et ugelangt stævne.

I år er Syd- og Nordslesvig værter for arrangementet for første gang.

Turneringen spilles samtidig med herrernes EM hvert fjerde år. Europeada blev første gang spillet i 2008.

Både kvinde- og herrelandshold spiller om at kalde sig europamestre. I kvindeturneringen er ni hold med, mens 26 mandskaber er tilmeldt herrernes turnering.

Professionelle spillere er forbudte at have på holdkortet. Niveauet svarer ifølge projektleder Ruwen Möller til Jyllandsserien eller den femtebedste tyske række.

Sådan har holdene klaret sig

Nordslesvigs herrehold har tabt deres to indledende kampe og går derfor ikke videre, mens de nordslesvigske kvinder har tabt deres første kamp og spillet uafgjort tirsdag eftermiddag.

Team Nordschleswig - Æ Mannschaft

Kvinderne:

Nordschleswig 1 : 6 Südtirol

Nordschleswig 2 : 2 FC DFK Oberschlesien

Herrerne:

Nordschleswig 0 : 7 Südtirol

Nordschleswig 0 : 0 IIs Rumantschs

Sydslesvigs kvindehold har vundet begge deres kampe og går derfor videre. Det samme gælder herrerne fra Sydslesvig, der har vundet alle deres tre indledende kampe.

Sydslesvig - Dänen in Deutschland

Kvinderne:

Sydslesvig 6 : 1 Serbske Mustwo

Sydslesvig 3 : 2 Les Ladines

Herrerne:

Sydslesvig 9 : 0 Pobeda

Sydslesvig 3 : 2 Armanamea

Sydslesvig 3 : 1 I Ladines

Finalerne for både kvinder og mænd spilles lørdag klokken 11 og klokken 14 på Manfred-Werner-Stadion i Flensborg.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com