Derfor har Det Etiske Råd sin berettigelse ifølge formand
Siden 1987 har Det Etiske Råd sat etiske problemstillinger under lup og været et rådgivende organ for sundhedsvæsenet.
Derfor har deres stemme også vægtet tungt, når det kommer til etik, og i de senere år har rådet været særdeles aktiv.
Medlemmerne har således taget store etiske dilemmaer op som for eksempel abort, aktiv dødshjælp og organdonation, da det har været på politikernes dagsorden.
Nogle gange er politikerne enig med rådet, og andre gange er de ikke. Det er dog ikke det vigtigste.
Det fortæller formand Leif Vestergaard Pedersen.
- Vores arbejde får først værdi, når regeringen overvejer de problemstillinger, der findes på et område, og hvis de er villige til at lytte til vores argumenter i stedet for at have travlt med at overbevise alle om, at de har ret, hvis de ikke deler flertallet af rådsmedlemmernes holdning, siger han.
Med andre ord er det ikke et problem, når regeringen mener det modsatte af, hvad flertallet af rådets medlemmer gør.
- Så længe vi kan høre, at regeringen har drøftet vores overvejelser, og at vi får tiden til at være grundige med vores arbejde, kan vi levere det, vi er sat i verden for. Grundighed er nemlig forudsætningen for, at vores overvejelser overhovedet kan blive taget i betragtning, siger Leif Vestergaard Pedersen.
