Leif Vestergaard Pedersen husker stadig den forårsdag i 2019, hvor telefonen ringede, og han kort efter førte en samtale med daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Budskabet var klart: Sundhedsministeren ønskede, at Leif Vestergaard Pedersen skulle blive medlem i Det Etiske Råd.

- Jeg blev så overrasket. Jeg syntes slet ikke, at jeg hørte til de mennesker, der sidder i rådet. Der er jo professorer og lignende. Men så fik jeg at vide, at rådet skal bestå af mennesker med en bred erfaring, og så gav det mening, hvorfor jeg var blevet udvalgt, siger Leif Vestergaard Pedersen, der er bosiddende i Jelling.

Lørdag er det snart fem år siden, at Leif Vestergaard Pedersen, der er bosat i Jelling, blev inviteret ind i Det Etiske Råd.

Sidenhen er der sket meget.

I dag er Leif Vestergaard Pedersen blandt andet formand for Det Etiske Råd, og det er også snart et overstået kapitel.

Et medlem kan nemlig kun sidde i rådet i seks år, og dermed har formanden taget hul på sin sidste tid i rådet.

- Det er trist, for det har været og er stadig fantastisk spændende at være medlem i Det Etiske Råd. Det har været udviklende for mig, og jeg synes, at der er en gave at beskæftige sig med komplekse problemstillinger, som mange interesserer sig for og ikke mindst lytter til, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Dilemmaernes tid

For Leif Vestergaard Pedersen har Det Etiske Råd altid stået for noget særligt. Rådet sætter nemlig nuancer på etiske dilemmaer og dykker ned i materien på en måde, som er ganske særegen.

- Vi kan ikke være eksperter på alle felter. Vi dækker mange politiske, faglige og kulturelle betragtninger, og dertil kommer, at vi er i stand til at tiltrække de ypperste eksperter inden for de felter, som vi beskæftiger os med. På den måde bliver vi godt klædt på til at belyse, hvilke problematikker og nuancer et emne indeholder, og det er også det, der gør, at vi er værd at lytte til, siger han.

Rådets berettigelse er ifølge Leif Vestergaard Pedersen blevet mere synlig for offentligheden i løbet af den periode, hvor han har siddet som medlem.

- Det har været en vild tid. Da jeg kom ind i rådet, var vi i gang med en af de mest epokegørende rapporter i nyere tid nemlig spørgsmålet om omsorg i sundhedsvæsenet. Jeg kan se, at der er store aftryk fra vores rapport i ældrereformen, som regeringen har fremlagt, og det er dejligt at se.

Kort efter brød coronapandemien ud, og det krævede, at både myndigheder, regeringen og Det Etiske Råd måtte op i et højere gear.

- Pandemien var én stor etisk udfordring. Vi haltede konstant bagefter, for ingen kunne følge med. Alt skete så hurtigt. Og det seneste år har vi beskæftigede os med abort, aktiv dødshjælp, organdonation og snart fosterdiagnostik, så der har været meget at se til, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Overvejelser og grundighed

Siden pandemien er ønsket om rapporter fra Det Etiske Råd steget eksplosivt, og det er på sin vis glædeligt, hvis man spørger Leif Vestergaard Pedersen.

- Vi er glade for, at der er et ønske om at høre fra os. Vi må bare aldrig få så travlt, at vi ikke kan tage os tid til arbejdet. Grundighed er nemlig forudsætningen for, at vores overvejelser overhovedet kan blive taget i betragtning, siger han.

Selvom rådet altid kommer med en anbefaling på baggrund af flertallets overbevisning, er det ikke anbefalingen, der er det vigtigste ifølge Leif Vestergaard Pedersen.

- Vores arbejde får først værdi, når regeringen overvejer de problemstillinger, der findes på et område, og hvis de er villige til at lytte til vores argumenter i stedet for at have travlt med at overbevise alle om, at de har ret, hvis de ikke deler flertallet af rådsmedlemmernes holdning.

Et eksempel på forskellige holdninger kan ses i spørgsmålet om organdonation. Her flugter regeringens holdning til organdonation ikke med, hvad flertallet af Det Etiske Råd mener.

15 medlemmer er nemlig af den overbevisning, at "det etisk set vil være mest forsvarligt at holde fast i den nuværende model baseret på en blød form for informeret samtykke eller aktivt tilvalg."

- Det er helt okay, at regeringen mener noget andet end flertallet i rådet. Vi kan høre, at regeringen har drøftet vores overvejelser, og det er vigtigt, siger han.

Overvejelser og drøftelser vil der utvivlsomt forsætte med at være i fremtiden for Det Etiske Råd. Om et år er det dog uden Leif Vestergaard Pedersen, og det har han det godt med.

- Det er vigtigt, at der sker udskiftning hvert sjette år, for ellers kender vi hinandens holdning, og så gror det hele fast. Der skal været noget fornyelse, så rådet kan holde sig tidssvarende, siger han.