Nyt forslag om fravalg af genoplivning: - Vi skal ikke være i tvivl
Hvis en ændring af sundhedsloven går igennem, kan borgere over 60 år fravælge at blive genoplivet, hvis de får hjertestop.
Nej tak til genoplivning.
Det valg kan borgere over 60 år snart stå overfor.
Det fremgår af et notat fra Sundhedsministeriet ifølge Altinget.
Forslaget går ud på, at alle borgere over 60 år skal kunne gå ind på Sundhed.dk og sætte et kryds, som betyder, at de ikke vil genoplives.
Hvis man har trykket et flueben frem i boksen, og man efterfølgende falder om med hjertestop, vil man ikke blive genoplivet.
Den beslutning bør man ikke selv tage. Det fortæller den nye formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen, til TV2 News.
- Vi så helst, at det her fravalg af genoplivning sker i samråd med ens egen læge, siger han.
- Der kan være mange forklaringer på, at man ønsker fravalg af genoplivning og ved at tale med sin egen læge, kan der måske findes løsninger og muligheder, som den pågældende ikke har set.
Den her mulighed skal ikke gøre, at alle andre bliver i tvivl.
Leif Vestergaard Pedersen, formand for Det Etiske Råd
Håbet for et lægebesøg er, ifølge Leif Vestergaard Pedersen, at den enkelte persons problemer bliver løst ved lægen. Det kan for eksempel være ensomhed eller depression.
- Det kan være, at kommunen har nogle gode løsninger, siger han.
Det vigtigste er ifølge den sydjyske formand, at den pågældende person selv kan træffe beslutningen om, at man ikke ønsker genoplivning efter hjertestop.
Vi skal ikke være i tvivl
Leif Vestergaard Pedersen håber også på, at forslaget kan gøre, at man ikke længere skal være i tvivl. Det kan især være ved ældre, som har besluttet sig for, at de ikke ønsker genoplivning.
- Det kan stå tydeligt for personalet og akutlæger, at der ikke skal foretages genoplivning, siger han.
Om Det Etiske Råd
Om Det Etiske Råd:
Det Etiske Råd er et uafhængigt og selvstændigt råd.
Det har til opgave at rådgive og skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer.
Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.
Rådet består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en periode på tre år. Man kan dog højest være med i i alt seks år.
Han fortæller også, at hvis man møder en person på gaden, som har fået et hjertestop, skal man ikke tøve med at hjælpe.
- Den her mulighed skal ikke gøre, at alle andre bliver i tvivl. Kommer vi forbi en på gaden, der har fået hjertestop, skal vi gå i gang med hjælpe den pågældende. Vi skal ikke stå og sige "Det er nok en person over 60 år - gad vide om personen har fravalgt hjertestop". Vi skal alle sammen gøre, hvad vi kan for at hjælpe folk, der er i nød, siger han.
Føler sig presset
En af udfordringerne med regeringens forslag kan være, at personer over 60 år føler sig presset til at træffe en beslutning. Det afviser Leif Vestergaard Pedersen selv.
- Jeg er selv over 60 år, og det her stresser mig ikke.
- Jeg håber ikke, at det her bliver oplevet som et pres for, at man skal tage en beslutning. Du bliver ikke opfordret til at træffe en beslutning, du har bare mulighed for at gøre det, uddyber han.
Leif Vestergaard Pedersen fortæller også, at han ikke tror, at der er særlig mange, som vil afholde sig fra at tage samtalen med lægen, hvis ønsket om ikke at blive genoplivet ligger dybfølt i den pågældende.
- Jeg synes, at ønsket om at sikre personer den hjælp de kan have brug for og træffe en beslutning på et velinformeret grundlag, er det vigtigste, siger han.
Hvem er Leif Vestergaard Pedersen?
Leif Vestergaard Pedersen blev udnævnt som formand for Det Etiske Råd den 12. januar.
Han er født i 1956 og kommer fra Jelling.
Han er tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelsen og Region Midtjylland.
Han afløser klinikchef på klinisk Genetik afdeling på Rigshospitalet, Anne-Marie Axø Gerdes, som formand i Det Etiske Råd.
