Advarer ukrainere mod varslingssirener i god tid

I Danmark er der opstillet 1078 sirener i byområder med mere end 1000 indbyggere. De kan høres af cirka 80 procent af befolkningen og testes årligt den første onsdag i maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I år gøres der en særlig indsats for at informere ukrainere om varslingssirener første onsdag i maj.

Den første onsdag i maj vil landets varslingssirener traditionen tro hyle klokken 12 for at teste, om de fortsat virker.

Sådan har det været hvert år siden 1993. Men i 2022 vil der være en lille ændring.

Vi er meget opmærksomme på den her nye gruppe

Lars Aabjerg Pedersen, kommunikationschef, Beredskabsstyrelsen

Information på ukrainsk og russisk

Beredskabsstyrelsens informationsmateriale bliver oversat til ukrainsk og russisk.

Det sker for at tage hensyn de mange ukrainere, som har flygtet fra Ruslands invasion af Ukraine og bosat sig i Danmark.

Derudover vil Beredskabsstyrelsen sørge for særlig kontakt til Udlændingestyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og andre relevante parter, så de kan videreformidle informationen til ukrainerne.

Danske varslingssirener er blevet testet siden 1951

  • I Danmark er der i alt opstillet 1078 sirener på bygninger og master i byområder med mere end 1000 indbyggere. De kan cirka høres af cirka 80 procent af befolkningen. Resten af befolkningen bliver advaret af politiet via mobile sirener.
  • De danske varslingssirener er blevet testet siden 1951. Indtil 1967 blev de testet hver lørdag klokken 12.
  • Fra 1967 blev sirenerne testet hver onsdag klokken 12 indtil 1993. Siden er de blevet testet en gang årligt første onsdag i maj klokken 12.
  • Hver nat tester myndighederne forbindelsen uden lyd.
  • Når varslingssirenerne hyler, skal man gå inden døre som det første. Efterfølgende skal man søge information hos DR eller TV 2, som har pligt til at informere landets borgere i tilfælde af alvorlige situationer.
  • Som borger skal man ikke ringe 112, medmindre der er tale om akut fare.
  • Der er to signaltyper med forskellig betydning.
  • Signal 1 (tonen stiger hurtigt og falder langsomt igen i løbet af 45 sekunder): Gå ind og søg information på DR eller TV2.
  • Signal 2 (én lang tone der varer 45 sekunder): Faren er forbi.
  • Du kan hente en app og få advarsler fra myndighederne med en alarmlyd direkte på mobilen ved større ulykker og katastrofer.

Kilder: Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber

- Vi er meget opmærksomme på den her nye gruppe, forsikrer kommunikationschef for Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen.

Alligevel har flere udtrykt bekymring for ukrainere, der kan blive skræmt af lyden, som minder om de luftalarmer, de er flygtet fra.

Lyden forbundet med stor ubehag

Den bekymring kan være begrundet, fortæller lektor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet Karen-Inge Karstoft, som forsker i traumer og PTSD.

- De her mennesker er flygtet fra en krig, hvor mange af dem er blevet konfronteret med en lyd, der minder om den, der bliver testet den første onsdag i maj.

- For nogle er den her lyd så tæt forbundet med ubehagelige og potentielt traumatiske oplevelser under deres sidste tid i Ukraine, at det kan medføre fysiologiske og psykologiske symptomer, siger hun.

Blandt symptomer nævner Karen-Inge Karstoft øget hjertebanken, svedige håndflader, åndenød, stærkt fysisk ubehag og angst.

Hun anbefaler derfor, at man som flygtning opholder sig indendørs og afskærmer sig fra lyden, hvis den er til gene.

Lars Aabjerg Pedersen forstår bekymringen, men understreger, at sirenerne tjener et vigtigt formål for alle, der opholder sig i Danmark. Også dem der er flygtet fra krig.

- Der vil altid være nogle i samfundet, som kan blive påvirket af, at vi tester sirenerne. Det kan også være veteraner eller flygtninge fra andre steder end Ukraine.

Tjek af systemet

- Helt basalt mener vi, at det er vigtigt at konstatere, at systemet virker, men også at fortælle folk, hvad man skal gøre, når det faktisk er alvor. Den information er også vigtig for flygtninge fra Ukraine, siger han.

Når varslingssirenerne hyler, skal man gå inden døre som det første.

Efterfølgende skal man søge information hos DR eller TV 2, som har pligt til at informere landets borgere i tilfælde af alvorlige situationer.

Som borger skal man ikke ringe 112, medmindre der er tale om akut fare.

Alarm sladrede om demensramt - alligevel endte hans gåtur fatalt

Ifølge vidner og pårørende fortalte den 99-årige kvinde, at den 74-årige havde skubbet hende, da hun bad ham forlade hendes bolig. Billedet er en grafik, og det er ikke nogen af de involverede personer, der er afbilledet. Grafik: Benjamin René Klindt Nielsen, TV SYD
Udgivet

Trods alarmer forlod en 74-årigs demensramt mand sin lejlighed på plejehjemmet og gik over til en 99-årig medbeboer, der døde efter hans besøg.

Alarmen gik, da en 74-årig mand en decembermorgen sidste år forlod sin stue på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.

Men da morgenpersonalet lidt før klokken 7 overtog vagten fra natpersonalet, fik de at vide, at der intet var at bemærke. Det kom frem i Retten i Kolding mandag.

Vi var vant til at hun kunne klare alting, og der skulle meget til, før hun klagede over smerter

Datter til den 99-årige kvinde

Her begyndte retssagen mod den 74-årige mand, der er tiltalt for legemsangreb med døden til følge. Da han den 9. december forlod sin lejlighed i hus fire, gik han over til et af plejehjemmets øvrige huse og ind i en lejlighed med samme nummer som sin egen.

Manden lider af demens og troede formentligt, at han gik ind i sit eget hjem. Det gjorde han imidlertid ikke. Han gik i stedet ind til en 99-årig kvinde.

Kvinden ville have ham ud, men det ville han ikke, så han skubbede angiveligt til hende. I anklageskriftet står der, at han udøvede vold imod hende, og hun brækkede hoften og næsen, mens en skulder gik af led, så hun senere på dagen måtte opereres.

Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

- Vi skal tjekke med det samme

I retten var flere af dagens vidner plejepersonale fra Kongebrocentret. De fortalte, at den 74-årige var kendt for at vandre rundt, og at han på grund af sin demenssygdom havde svært ved at finde vej.

Derfor havde han alarmer ved sin seng, ved køkkenet i lejligheden og på både terrassedøren og udgangsdøren, og der var klare retningslinjer for, hvordan personalet skulle reagere på dem.

- Når døralarmen går, så er vi nede og kigge. Det står i procedurerne, at vi skal tjekke med det samme, og den morgen har vi tjekket alarmen, men der har ikke være noget at bemærke, lød det fra et af vidnerne.

- Hvis vi ikke reagerer på alarmen, er der ingen grund til, at de har den, så vi skal gå ned og se, hvad årsagen er til, at beboeren har åbnet sin dør, sagde et andet vidne, der også fortalte, at alarmen var gået den pågældende morgen.

- Han har åbnet sin dør, så det er den, og den er gået til nattevagten, fortalte hun.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Men nattevagterne sagde ifølge fire tidligere eller nuværende ansatte fra plejehjemmet, der alle vidnede mandag, at der ikke havde været noget at bemærke.

De går nemlig ikke nødvendigvis ind i boligerne, når alarmerne lyder, da det kan virke optrappende.

Derfor var ingen tilsyneladende klar over, at den 74-årige ikke var i sin lejlighed, men i stedet havde forvildet sig ind til den 99-årige kvinde.

- Han var rigtig modbydelig mod mig

Det havde hun prøvet før, men den 99-årige havde før haft held med at få den 74-årige til at sætte sig på en stol, indtil plejehjemspersonalet kunne komme og hjælpe ham tilbage.

Det ville han dog ikke denne gang. Han blev i stedet vred over, at hun ville have ham ud og skubbede hende omkuld.

Plejehjemspersonalet fandt hende i fællesrummet foran døren til sin lejlighed. Hun fortalte, hvad der var sket, og at hun var chokeret over hændelsen. Også hendes datter talte med hende.

- Som jeg forstod det på hende, kom hun ud fra badeværelset i sin egen lejlighed, og så stod tiltalte pludselig foran hende og sagde, at hun skulle ud af hans lejlighed. Hun sagde, om ikke han kunne sætte sig ned, for det havde hjulpet før, men det virkede ikke, og så gav han hende et ordentligt skub. Han sagde 'rejs dig op for helvede', men hun sagde, 'det kan jeg jo ikke', forklarede datteren i retten med henvisning til, at hendes mor havde brækket hoften som følge af skubbet.

Hendes mor fortalte, at den 74-årige havde været 'rigtig modbydelig mod hende', men at hun ikke ønskede at anmelde ham til politiet, fordi han ikke kunne gøre for det.

Den 99-årige var ifølge familien, hendes egen læge og plejehjemspersonalet fuldstændig klar i hovedet trods sin høje alder. Også efter den voldsomme hændelse.

Det lå ikke i kortene

Datteren fortalte, at hendes mor inden operationen havde bedt hende om at købe en julegave. Hun virkede frisk mentalt, som hun plejede, og derfor lå det ikke i kortene, at datteren dagen efter skulle ringes op og få at vide, at hendes mor var død.

- Jeg burde jo nok have vidst det, for anæstesilægen sagde, at det her bliver en hård omgang, men vi var vant til at hun kunne klare alting, og der skulle meget til, før hun klagede, sagde datteren i retten.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov.

Den 74-årige er på grund af sin demenssygdom ikke til stede i retten, men har gennem sin forsvarer Anja Hedegaard Nielsen nægtet sig skyldig i anklagen.

Retssagen fortsætter torsdag, og der ventes endelig afgørelse den 29. oktober eller 4. november.

De har høj risiko for en fødselsdepression - ny hjælp til ADHD-mødre

Malene Vestergaard Kisum får måske ikke selv brug for det, men glæder sig over, at andre får gavn af Region Syddanmarks nye initiativ.
Udgivet

Med podcasts og online-møder vil gravide og nybagte mødre med ADHD kunne få mere viden og forståelse - og møde andre med samme udfordring. Tilbuddet er en del af et forskningsprojekt.

Hun vidste det ikke. Dengang hun fik den ældste. Kresten, der nu er fem år. At hun faktisk har ADHD.

- Jeg syntes virkelig, at det var hårdt at være mor. Kresten havde kolik og sov kun en halv time af gangen. Jeg troede bare, jeg skulle tage mig sammen. At jeg ikke var god nok som mor, siger Malene Vestergaard Kisum.

Gravide og nybagte mødre med ADHD har en betydelig højere risiko for at få en fødselsdepression, og - bingo - det fik hun så også. På et tidspunkt, da hendes dreng var knap et år.

- Jeg ville give ham mælk fra en flaske, men det ville han ikke, og jeg tænkte, at nu kan jeg ikke en gang finde ud af det, fortæller hun.

Podcast om ADHD

Nu kommer Region Syddanmark i samarbejde med ADHD-foreningen kvinder som Malene Vestergaard Kisum til hjælp. Det sker i form af et nyt rådgivningsprogram. Gennem forløbet vil kvinderne få viden og redskaber til at tackle de udfordringer, som ADHD kan give gennem graviditeten og som mor.

Forløbet består af 10 online møder på halvanden time, hvor kvinderne mødes med andre gravide med ADHD og får snakket om dagens emne. Møderne er faciliteret af en projektleder i ADHD-foreningen.

Børnene Kresten og Inger i haven i Billund. Privatfoto

I det nye rådgivningsprogram er der til hvert møde et emne, som deltagerne bliver introduceret til igennem ti podcasts med en varighed på 30-40 minutter. I podcastene fortæller eksperter og kvinder med ADHD om deres viden og erfaringer.

Det første rådgivningsprogram startede i september. Yderligere tre hold er planlagt til foråret 2025.

Fælles latter

Fødselsdepressionen lagde Malene Vestergaard Kisum fladt ned. Lægen bad hende om selv at finde en psykolog, men....

- Jeg kunne knap nok stå ud af sengen, siger hun.

Men heldet var med hende. Sundhedsforsikringen hjalp Malene Vestergaard Kisum til samtaler med en psykolog. Heldigt, fordi hun ikke havde fået diagnosen ADHD endnu. En diagnose, der ellers efter al sandsynlighed ville eliminere hjælpen.

Hvad er ADHD?

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet. ADHD står for Attention Deficit / Hyperactivity Disorder. ADHD er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Mennesker med ADHD har primært svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur og ved at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det kan blandt andet være svært at sidde stille, at vente på tur, at følge de sociale spilleregler, at fuldføre sine opgaver, huske aftaler og styre sine følelser.

Det er meget forskelligt, hvordan den enkeltes liv er påvirket af ADHD, da der er forskellige sværhedsgrader af diagnosen, og det er forskelligt, hvordan symptomerne kommer til udtryk. Nogle kan leve et normalt liv og andre har store udfordringer. Det afhænger desuden af, hvilken behandling og støtte den enkelte får.

Senere ved juletid sad hun med Kresten, som begyndte at grine. Hun kom selv til at grine, og så sad de to der og kluklo sammen. Der var håb og lys forude.

Depressionen gjorde at hun følte sig meget alene, selv om hun har en god støttende familie og en mand, som hun storroser for hans hjælpsomhed og indsats i det hele taget.

Da hun blev gravid med Inger, var hun forberedt. Gik blandt andet til terapi. Jo, der var hjælp at hente - men dengang måtte hun hente den selv.

Ulempe med ADHD

Tilbuddet er en del af et forskningsprojekt, som går ud på at finde ud af, hvordan man bedst hjælper mødre med ADHD. Det er vigtigt, fordi kvinderne har større risiko for at udvikle en fødselsdepression.

Kathrine Bang Madsen, projektleder og lektor ved lektor ved Forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatri i i Region Syddanmark. forsker blandt andet i, om hvorfor kvinder ofte dropper deres ADHD-medicin under deres graviditet.

- Mentalt helbred har stor betydning for familiens samlede trivsel, og det er vigtigt at finde ud af, om rådgivning og vejledning af gravide med ADHD kan indvirke positivt på kvindernes mentale helbred, siger Kathrine Bang Madsen, projektleder og lektor ved forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatri i i Region Syddanmark.

Generelt har kvinder en øget risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer under en graviditet på grund af fysiske, følelsesmæssige og sociale ændringer. Denne risiko er ekstra høj hos kvinder med en eksisterende psykiatrisk diagnose som fx ADHD, og de er derfor særligt eksponerede for at udvikle yderligere mentale helbredsproblemer under graviditeten og efter fødslen end kvinder uden ADHD.

Det er gratis at deltage i forløbet, og projektet slutter i 2026.

Læs mere om forløbet på ADHD-foreningens hjemmeside

Lyt til podcasten AMOR på Spotify

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com