Fagfolk kalder det ’dybt forfærdeligt’, at demensramt mand risikerer at ende på psykiatrisk afdeling

Anja Bihl-Nielsen, politisk chef i Alzheimerforeningen, håber, at retten tænker ind i sin afgørelse, at den 74-årige lider af en alvorlig hjernesygdom. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det vækker kritik, at anklagemyndigheden vil anbringe en 74-årig mand med demens på en psykiatrisk afdeling, hvis han bliver kendt skyldig i straffesag.

’Dybt forfærdeligt’ og ’en rigtig dårlig idé’.

Sådan lyder nogle af kommentarerne til, at anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi vil anbringe en 74-årig mand med demens på en psykiatrisk afdeling, hvis han bliver kendt skyldig i en sag, der begynder ved Retten i Kolding 21. oktober.

Manden er tiltalt for legemsangreb med døden til følge.

Psykiatrien har slet ikke de rammer, som mennesker med demens har brug for

Anja Bihl-Nielsen, politisk chef i Alzheimerforeningen

9. december sidste år boede han på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld og forvildede sig ind i en 99-årig medbeboers lejlighed. Den 99-årige kvinde fortalte efterfølgende, at hun ville have ham ud, men han gjorde modstand og udøvede ifølge anklageskriftet vold mod hende.

Kvinden fik brud på skulder, hofte og næse og blev samme dag opereret for sine skader. Dagen efter fandt en laborant på Kolding Sygehus hende død.

Ifølge vidner sagde hun efter hændelsen, at hun ikke ønskede at anmelde den 74-årige demensramte mand til politiet, fordi hun vidste, han ikke kunne gøre for det. Politiet valgte dog at rejse sigtelse, da kvinden dagen efter døde.

En kæmpe misforståelse

På mandag begynder retssagen mod den 74-årige mand. På grund af hans sygdom kan han ikke straffes med en almindelig fængselsdom, hvis Retten kender ham skyldig.

I stedet vil anklagemyndigheden have ham anbragt på en psykiatrisk afdeling, og det vækker bekymring i blandt andet Alzheimerforeningen.

Grafik: Lasse Lund Hansen

- Det, synes jeg, er dybt forfærdeligt. Psykiatrien har slet ikke de rammer, som mennesker med demens har brug for, lyder det fra Anja Bihl-Nielsen, politisk chef i Alzheimerforeningen, og demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning med 30 års erfaring på området er lige så forfærdet:

- Det er en rigtig dårlig ide. Jeg har selv arbejdet på en psykiatrisk afdeling, og de omgivelser, som mennesker med demens har brug for, er ikke til stede der, siger hun.

Vi har ikke noget at udsætte på personalet på psykiatrisk afdeling, men det er ikke et plejehjem

Anneke Dapper Skaaning, demenspsykolog

Både Anneke Dapper Skaaning og Anja Bihl-Nielsen peger på, at demensramte mennesker har brug for hjemlige omgivelser, og at den rigtige faglige indsats kan være med til at reducere symptomerne, så sygdommen forløber bedre. Derfor så de hellere, at han kom på et demensplejehjem.

- Hvis ikke mennesker med demens får opfyldt deres behov, kan det have den konsekvens, at de kommer til at trives dårligere, og når de trives dårligere, vil der være en risiko for, at de reagerer voldsomt, og at sygdommen udvikler sig, så de får det dårligere, siger Anneke Dapper Skaaning.

Demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning har 30 års erfaring på området og mener ikke, at nogen får noget ud af at straffe den 74-årige mand. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Men er det ikke okay, at man som demensramt ikke nødvendigvis får de allermest optimale forhold, hvis man bliver dømt for en kriminel handling?

- Nej, for de ved ikke, hvad de har gjort, og hvem får noget ud af at straffe ham? Det har aldrig været den 74-årige mands intention at skade nogen. Det her har været en kæmpe misforståelse, som er megatrist for alle parter, men den tristhed fjerner vi ikke ved at sige, at nu må han ikke have det godt mere, så vi skal i virkeligheden passe bedre på ham, lyder det fra Anneke Dapper Skaaning.

Domstolene fører ikke statistik over, hvor mange gange dømte med demens er blevet anbragt på psykiatriske afdelinger.

I 2020 skete det imidlertid ved Retten i Horsens, men sager af den karakter er usædvanlige, lyder det fra flere regioner, retspræsidenter og dommere, som TV SYD har kontaktet.

Mandolin forbudt

Den 74-årige mand har siden grundlovsforhøret 11. december været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og her er det ikke tilladt at have egne møbler og ret mange personlige genstande med sig.

I starten havde den 74-årige sin mandolin og sit nodestativ hos sig på afdelingen, fordi han er glad for at spille musik. Men begge dele blev taget fra ham, fordi de ifølge personalet kunne bruges som våben, fortæller hans familie.

Hvis man forestiller sig et familiebillede med en glasramme, og nogen kaster med det, så kan det gøre skade både på medarbejdere og patienten selv eller andre

Lykke Bay Marcussen, chefsygeplejerske, psykiatrisk afdeling i Aabenraa

Familiemedlemmerne ønsker ikke at stå frem med navne, men de fortæller, at de lige siden grundlovsforhøret har arbejdet for, at deres far kunne komme på et demensplejehjem.

- Vi har ikke noget at udsætte på personalet på psykiatrisk afdeling, men det er ikke et plejehjem, og det siger de også til os. De har ikke servicerammer for, hvor ofte patienterne skal i bad eller tid til at sidde og spise med ham og give ham den omsorg, som mennesker med demens har behov for, lyder det fra en af sønnerne til den 74-årige, og Anneke Dapper Skaaning giver ham ret.

- Psykiatrisk afdeling er et sted, hvor man er midlertidigt. Når man har med mennesker med demens at gøre, skal man forsøge at skabe det bedste liv overhovedet muligt for dem, for så kommer de ikke til at skubbe til andre, og de kommer ikke til at gøre ting, der muligvis kan være farlige, men det liv kan man ikke indrette til dem på en afdeling, der er lavet til midlertidige ophold, siger hun.

Ikke et plejehjem

På psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 74-årige er varetægtsfængslet i surrogat, forstår chefsygeplejerske Lykke Bay Marcussen til dels kritikken.

Hun understreger, at de gør meget ud af relationsarbejdet med patienter og pårørende, men fortæller også, at de ikke har mulighed for at indrette stuerne, så de minder om hjem.

- Det kan vi jo ikke på nogen måde gøre på en akutpsykiatrisk afdeling. Patienterne er her i kort tid. Vi plejer at behandle i den akutte fase, og når vi fagligt vurderer, at de er ved at være klar til det, så udskriver vi dem til eget hjem, bosted eller lignende, siger hun.

Lykke Bay Marcussen er chefsygeplejerske på psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor patienterne gennemsnitligt er i 10 dage. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Samtidig er de nødt til at have nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger på afdelingen, som adskiller sig fra for eksempel plejehjem, både hvad angår besøg og personlige ejendele.

- Hvis man forestiller sig et familiebillede med en glasramme, og nogen kaster med det, så kan det gøre skade både på medarbejdere og patienten selv eller andre, så derfor går vi hele tiden ind og laver nogle løbende faglige vurderinger ud fra, hvad den enkelte patient egentlig kan have med og ikke kan med, siger hun.

Patienterne er gennemsnitligt på psykiatrisk afdeling i Aabenraa i 10 dage. Den 74-årige har været på afdelingen i 10 måneder og risikerer at skulle blive i psykiatrien, hvis han kendes skyldig.

- Vi respekterer selvfølgelig dommene, men vi har også vores egen faglige vurdering, og den vil være, at en borger med demens ikke er det rette sted, hvis vedkommende skal være hos os i et længere stykke tid, lyder det fra Klaus Müller-Nielsen, der er cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa.

- Derfor forbeholder vi os retten til at kontakte anklagemyndigheden, når vi ud fra en faglig psykiatrisk vurdering mener, at der findes bedre muligheder end den mulighed, der er truffet beslutning om, tilføjer han.

Klaus Müller-Nielsen er cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 74-årige er varetægtsfængslet i surrogat. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

I Psykiatrisk Selskab siger forperson Merete Nordentoft, at psykiatrien er vant til at håndtere patienter med demens, men påpeger også, at der er behov for en ressourcetilførsel, hvis der kommer flere af den type patienter, der skal være på afdelingen i lang tid og dermed optager kapacitet.

TV SYD har spurgt anklagemyndigheden om, hvorfor den lægger op til at anbringe den 74-årige mand på psykiatrisk afdeling, men sagens anklager Susan Nielsen vil ikke kommentere på forhold, der kan komme frem under retssagen, oplyser kommunikationsafdelingen hos Sydøstjyllands Politi.

Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i sagen ved grundlovsforhøret i december sidste år.

Der er afsat fem dage til retssagen, og der ventes endelig afgørelse enten den 29. oktober eller 4. november.

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Højsæsonen for pakker er over os, og det kan man mærke hos Dagli'Brugsen i Bække, hvor pakkerne giver ekstra travlhed for de ansatte.

Vi køber flere og flere ting på nettet.

Det lægger pres på pakkeafhentningsstederne rundt omkring i landet - et af dem er hos Dagli'Brugsen i Bække.

Her bliver arbejdet med at fylde varer på hylderne ofte afbrudt af en kunde, der skal hente en postpakke.

- Det er lidt et had-kærlighedsforhold. Selvfølgelig er det rart, at kunderne kommer ind og får udleveret en pakke. Det er rigtig godt for os som butik, fortæller brugsuddeler Christian Norsk og fortsætter:

- Hadforholdet består i, at det tager tid for os at lægge op på hylderne. Det tager også tid, når kunden skal stå og finde deres numre, og så har de det ikke klar og skal lede alle deres mails igennem. Allerede der har vi tabt penge på at udlevere.

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller

De mange pakker fylder i øjeblikket cirka en tredjedel af butikkens lagerplads. Værst står det til i november, december og ofte også et stykke ind i januar.

Selvom Christian Norsk har sørget for, at der er plads til hver eneste pakke, så har han alligevel en opfordring til deres ejermænd.

- Kom ned og hent den hurtigst muligt, lyder det fra brugsuddeleren, der mener at alle burde have tid til at hente deres pakke den samme dag, de får beskeden om, at den kan hentes.

- Vi har åbent fra 7 til 19.45, så jeg tænker, at man da lige har 5 minutter på et eller andet tidspunkt.

På den positive side glæder Christian Norsk sig over, at byens borgere kan hente deres pakker i byen og ikke skal til nabobyer som Vorbasse eller Vejen.

64-årig fundet død i å

Udgivet

En 64-årig mand er fundet druknet i en å ved Rødekro.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Politiet oplyser, at der er intet der tyder på, at der er sket noget kriminelt. De mener, alt tyder på en drukneulykke.

De pårørende er underrettet.

Foto: Local Eyes Agency
TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com