Hvert år dør mellem fem og otte personer, fordi de bliver påkørt af et tog. Derfor sætter Banedanmark nu ind overfor dem, de kalder for 'sporløbere'. For ikke nok med at det er livsfarligt at løbe tværs over jernbaneskinnerne, så er det også ulovligt.

Stationerne i Kolding og Vejle er nogle af dem, hvor det står særligt slemt til.

- Uanset hvad årsagen er, så er det dumt, livsfarligt og ulovligt at krydse sporet andre steder, end man må. Stationerne i Kolding og Vejle har begge gangtunnel med elevatorer, så der er ingen grund til at sætte livet på spil for at spare et par minutter, siger Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark.

For at komme problemet til livs har Banedanmark udrullet folie på asfalten de steder, hvor sporløberne oftest er, og derudover forsøger man at gøre opmærksom på problemet med plakater rundt omkring på de 10 stationer, hvor problemet er størst. 

- Vi vil meget gerne ændre både folks adfærd og opfattelse af, hvad der er farligt og lovligt. Det bedste våben er, når alle forstår alvoren, siger Martin Harrow.

Læs også

Banedanmark advarer: For mange løber over skinnerne med livet som indsats

Der er alt for mange, der løber over skinnerne, lyder det fra Banedanmark, der nu vil sætte særligt fokus på, hvor livsfarligt det er.

Cykelrytteren Kasper Asgreen fra Kolding går ind til den nye sæson med selvtilliden i top og forventer at kunne køre lige op med de helt store stjerner, når klassikersæsonen åbner om et par uger.

Det siger den danske væddeløber i et interview med det hollandske cykelmedie In De Leiderstrui.

- Når jeg er i topform, så kan jeg konkurrere med de allerbedste, siger den 29-årige Quick-Step-rytter.

I 2023-sæsonen blev det til en syvendeplads i Flandern Rundt, mens danskeren udgik af Paris-Roubaix efter et styrt. I juli viste Asgreen dog, at han stadig holder et højt niveau, da han vandt 18. etape i Tour de France.

- Sidste år var jeg stadig på vej tilbage efter en skade. Efter min sejr i Touren følte jeg, at jeg lagde den periode bag mig og så frem med en helt anden optimisme. Jeg er motiveret for at tage kampen op mod toprytterne igen, siger Asgreen.

Mere traditionelt løb

Sidste års Flandern Rundt-vinder, Tadej Pogacar, har ikke i sinde at forsvare sejren i år, da han skal køre Giro d'Italia. Verdensmesteren Mathieu van der Poel og Wout Van Aert forventes til gengæld begge på startstregen.

Læs også

Mor til toprytter stod klar ved målstregen: - Det betyder meget, det er i Danmark

Kasper Asgreen vandt det belgiske monument i 2021, da han slog netop Van der Poel i en spurt på målstregen.

- Jeg forventer et mere traditionelt Flandern Rundt i år. Finalen vil stadig begynde langt ude fra, men det gjorde den også, da jeg vandt i 2021. De lange finaler er her for at blive. Det er moderne cykling, siger den danske rytter.

Asgreen afslører i interviewet også, at ud over klassikersæsonen er den resterende del af året - inklusive Tour de France-deltagelsen - ikke fastlagt endnu, da det afhænger af, om danskeren bliver en del af det danske OL-hold.

På havnen i Haderslev står vandet fortsat højt. Kommunen har hele dagen pumpet vand væk i sommerhusområde ved Kelstrup.

Det skriver Haderslev Kommune på Facebook.

Vandstanden er toppet her til eftermiddag med cirka 100 cm over daglig vande. Hejsager Strandvej er fortsat spærret ud for nr 229, lyder det i opslaget. 

Læs også

Oversvømmet med colibakterier: - Jeg var grædefærdig

Der er indgået aftale om en ny overenskomst for det statslige område, der vil regulere lønnen for 190.000 statsansattes løn de kommende år.

Det oplyser Finansministeriet i en meddelelse.

Forhandlingerne mellem finansminister Nicolai Wammen (S) på den ene side og de statsansatte på den anden blev indledt i december.

Her var Nicolai Wammen klar i spyttet om, hvor dyre lønstigningerne må blive for staten. Han ser et loft på 8,8 procent i den økonomiske ramme.

Omvendt har de faglige organisationer haft et krav om tocifrede lønstigninger over de næste to år.

- Det er en stor stigning, som samtidig er en ansvarlig stigning, sagde finansministeren under et pressemøde i Finansministeriet søndag, hvor aftalen blev præsenteret.

Særskilt forhandling

Aftalen ventes at sætte rammen for alle de omkring 800.000 offentligt ansatte.

Når aftalen for det statslige område er præsenteret, vil forhandlingerne for de kommunale og regionale områder begynde.

Det er her, regeringens bebudede lønløft til udvalgte faggrupper behandles.

Når de store linjer er aftalt, skal alle de enkelte organisationer som eksempelvis sygeplejersker, pædagoger og lærere forhandle særskilt med arbejdsgiverne om særlige forhold på deres områder.

Alle forhandlinger skal være afsluttet med udgangen af februar.

De nye overenskomster skal træde i kraft 1. april, når de nuværende udløber.

Søndag er det Dartens Dag i hele landet. Det er på en succesfuld baggrund, eftersom dart-unionen aldrig har haft flere medlemmer end nu.

Dart bliver en mere og mere anerkendt sport i Danmark, og i de seneste år er den sydjyske region gået forrest, når det gælder afholdelse af store dartturneringer.

Det fortæller Carsten Jeppesen, der er elitechef i Dansk Dart Union og desuden er medlem i Kliplev Dartklub i Aabenraa. 

Den nye opgørelse af medlemstallet for 2023 er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Carsten Jeppesen er der gode tegn på, at flere får øjnene op for sporten.

Ifølge ham er der nu cirka 4.050 medlemmer. Året før var tallet 3.626. Det er derfor en stigning på næsten 12 procent på landsplan. TV SYDs kommuner stod for 20 procent af alle dartspillere i 2022-opgørelsen.

- Vi bliver mere og mere anerkendt som sportsgren i Danmark. Det er dejligt. Vi bliver anerkendt for at være en højintens sportsgren. Nu ser vi også, at vi indgår i tv-reklamer på lige fod med fodbold og håndbold, fortæller Carsten Jeppesen

Væksten af medlemmer skyldes især sportens popularitet på tv, hvor stemningen er høj med høj musik, fest og øl blandt publikum, lyder det.

Læs også

Bulls eye for dartsporten: Aldrig har de haft flere medlemmer

Det kan blive nødvendigt at ekspropriere landbrugsjord til opmagasinering af vand fra Grejs Å.

Det foreslår Søren Peschardt (S), der er formand for klima-, natur- og miljøudvalget i Vejle Kommune.

Til DR siger politikeren, at der er behov for at tænke i sådanne løsninger på de udfordringer, som forhøjede vandstande har givet kommunen flere gange denne vinter. 

- Der er simpelthen for mange værdier på spil og for mange skæbner på spil i Vejle by til at det er rimeligt, at en enkelt lodsejer et eller andet sted opstrøms i Grejs Å-systemet skal bremse for en god og fornuftig løsning, siger udvalgsformanden til DR.

Mere oplagte arealer

I denne uge blev flere veje i Vejle midtby oversvømmet af store vandmasser, ligesom elforsyningen måtte afbrydes til mere end 300 adresser. 

Læs også

Kolonihaveformand frygter mere vand efter oversvømmelse onsdag

Årsagen var et massivt regnvejr, som betød, at store mængder vand fra Grejs Ådal ramte bymidten - og kommunen havde ingen steder at pumpe vandet hen. 

En af de lodsejere, der kan blive tvunget til at afgive jord til opmagasinering af vand, er dog alt andet end venligt stemt over for forslaget.

Ifølge ham "kunne [man] finde masser af arealer længere ind mod Vejle og langs åen, som var mere nærliggende og oplagt at bruge til det". Det siger lodsejer Poul Erik Juul Jensen til mediet.

Regeringen foreslår, at alle automatisk skal registreres som organdonorer, når de fylder 18 år. Dermed vil det kræve et aktivt fravalg, hvis man ikke ønsker at stå på donorlisten. Det skriver DR og Politiken.

- Når vi foreslår det her, så er det fordi, at vi har mere end 400 danskere, som står på venteliste til et nyt organ.

- Desværre havde vi sidste år næsten 30 dødsfald blandt folk på listen, og de dødsfald vil vi gerne undgå ved at få flere til at være organdonorer, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til DR.

Selvom alle fremover automatisk vil blive registeret som organdonorer, hvis forslaget vedtages, skal den enkelte ind og bekræfte det i systemet. Det skriver Politiken.

Går man ikke ind og bekræfter, at man ønsker at være på donorlisten, vil det ifølge regeringens forslag fortsat være sådan, at de pårørende skal tage stilling til, om organerne må doneres, hvis en af deres kære er hjerte- eller hjernedød.