Her er kønnet på de fire storkeunger - vær med til at give dem navne

Udgivet

DNA-test af fjerprøverne fra de fire storkeunger i Smedager viser, at der er én hun og tre hanner i reden. Du kan her give dit bud på, hvad de skal hedde.

Scroll længere ned for at give dine navnebud.

Jesper Legaard og Hans Skov sætter en GPS på en af stork den ene unge, som viser sig at være en af de tre hanunger. GPS'en blev sat på den 29. juni. Foto: TV SYD og Storkene.dk

Ringmærknings-id på storkeunger i Smedager

Han 3090 0979 + GPS 242838

Han 390 0978

Han 390 0977

Hun 390 3507

Den femte unge, som med en såret vinge i midten af juni blev bragt til vildtplejestation i Erfde i Tyskland, bliver ringmærket og kønsbestemt senere. Den indgår IKKE i navngivningskonkurrencen.

Du kan følge ungerne og forældrene i reden i Smedager døgnet rundt.

Nu skal ungerne have navne, og traditionen tro er det TV SYDs læsere og seere, som er med til at finde navnene.

Storkenavne i Smedager 2012 - 2024:

Navnene i parentes er forældrene til ungerne. Mellem 2011 og 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærkede.

  • 2024 ? (Connie og Thorkild)

  • 2023: Clara og Rune (Connie og Thorkild)

  • 2022: Cort & Vingegaard (Connie & Clyde)

  •  2021: Astra & Zeneca (Connie & Clyde)

  •  2020: Ronja (Bonnie og Clyde)

  •  2019: Anna & Lotte (Annika og Tommy)

  •  2018: Alma, Anton & Line (Annika og Tommy)

  •  2017: Alfred (Annika og Tommy)

  •  2016: Pippi (Annika og Tommy)

  •  2015: To unger (Annika og Tommy)

  •  2014: Tre unger (Annika og Tommy)

  •  2013: To unger, som ikke overlever et regnfuldt forår (Annika og Karlsson)

  •  2012: To unger (Annika og Karlsson)

Udfyld skema med dit bud på navne

Udfyld skemaet nedenfor senest den 10. juli klokken 12.00.

Du skal udfylde det hele, og vi vil meget gerne have din begrundelse for dine navneforslag.

Herefter vælger TV SYD de bedste og mest populære navnekombinationer. De vil efterfølgende blive sendt til SMS-afstemning, hvor alle kan stemme på deres favoritnavne.

Har du ikke et dansk otte-cifret telefonnummer eller et tysk ni-cifret telefonnummer, (du sætter landekode for Tyskland +49 foran nummeret), kan du ikke stemme via skemaet.

Send da i stedet en mail til peel@tvsyd.dk med navn, forslag, begrundelse og mobilnummer. Skriv 'storkenavn' i emnefeltet.

Sidste år hed ungerne Holger og Clara

Du skal give os dit bedste bud på fire navne, og vi vil meget gerne vide, hvorfor netop dé navne. Hvilke navne, du vælger, er helt op til dig.

Tidligere er unger flere gange opkaldt efter romanfigurer i Astrid Lindgrens børnebogsunivers. Sidste år fik Connie og Clydes to unger navne efter de to danske tennisstjerner - Holger Rune og Clara Tauson.

Og året før fik ungerne navne efter de danske Tour de France-helte Jonas Vingegaard og Magnus Cort.

Ungerne i 2021 under coronapandemien fik navnene Astra og Zeneca efter medicinalfirmaet, der lavede coronavacciner.

Tema

Storkene 2024

De producerer Danmarks mest klimavenlige biobrændstof, men ingen i landet køber det

Udgivet

Daka har i mange år produceret biodiesel af affaldsprodukter til dansk brug, men ændringer i lovgivningen betyder, at de nu eksporterer det hele til udlandet.

Det kommer ind som døde dyr og ud som brændstof. Næsten.

Hos Daka i Løsning laver de affaldsprodukter fra landbruget om til biodiesel. Et produkt, der kan være med til at sænke Danmarks CO2-aftryk.

Men det gør det ikke. Til gengæld bliver det hele sendt til Italien og Tyskland, for lovgivningen i Danmark betyder, at det er for dyrt at købe i forhold til den mere klimabelastende biodiesel, der bliver produceret af energiafgrøder som optager landbrugsjord.

- Det er uheldigt og egentlig unødvendigt, at man ikke sikrer, at vi får så meget grøn biodiesel ud at køre som overhovedet muligt og så grøn biodiesel som muligt, siger Keld Winther Rasmussen, public affairs manager hos Daka.

Frem til 2022 havde de ingen problemer med af sælge det til Danmark, fordi reglerne gjorde det mere attraktivt for olieselskaberne at købe den mere klimavenlige biodiesel.

Flere generationer

Der findes to typer biodiesel. Første generation er lavet af afgrøder som raps, og anden generation er lavet af fedt fra blandt andet afdøde landbrugsdyr.

Keld Winther Rasmussen vil gerne kunne sælge det affaldsbaserede biobrændsel til Danmark.

Olieraffinaderierne blander biobrændstoffer i deres olie for at mindske CO2-udledningen.

Før 2022 kunne olieselskaberne nøjes med at købe halvt så meget anden generations biobrændsel, end de egentlig skulle bruge for at leve op til kravene om at mindske CO2-udledningen i Danmark. Det skyldtes, at der også var en gevinst for klimaet, når der ikke skulle optages jord.

Sådan er det ikke længere, og derfor er produktet blevet for dyrt.

55.000 ton biobrændsel bliver produceret årligt på fabrikken.

- Vi laver et rent affaldsbaseret produkt. Det er døde dyr rent ud sagt, hvor fedtdelen ikke ville kunne anvendes til andet end at lave energi af det. Men det betyder også, at det er noget, vi samler op så at sige fra gulvet, så det lægger ikke beslag på nogen kapacitet i landbruget, siger Keld Winther Rasmussen.

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor hos Institut for Agroøkologi hos Aarhus Universitet, ændrer det ikke noget på det globale klimaaftryk, om biodieselen bliver brugt i Danmark eller Italien, men det kan have betydning for vores nationale aftryk.

- Det er ærgerligt, at vi ikke kan finde ud af at bruge det anden generations biobrændstof, som vi selv producerer. Det er da tosset at transportere det andre steder hen, når vi selv kunne bruge det, siger han.

Jørgen E. Olesen forsker i blandt andet biobrændsel.

Der er fordele i netop at bruge anden generations biodiesel i Danmark.

- Der er en meget stort forskel i klimaaftryk, om det er første eller anden generations biobrændstof. Klimaaftrykket fra anden generations biobrændstof er meget mindre end på første generations biobrændstoffer, siger Jørgen E. Olesen.

Det skyldes, at første generations biodiesel laves af produkter, der ellers kunne være blevet til fødevarer.

- Hvis vi skal bruge biobrændstof lavet på fødevarer, skal vi opdyrke mere, og det ville i sig selv være klimabelastende. Derimod vil det, at vi tager affaldsprodukter, som kan være halm eller døde dyr, ikke være nogen stor ekstra klimabelastning, fordi det er affald, siger han.

Aftale om vejtransport

I 2020 indgik den daværende socialdemokratiske regering en ny aftale, som gjorde, at der ikke længere var en fordel i at købe anden generations biodiesel lavet af affaldsprodukter. Derfor er det billigere at købe første generations biodiesel.

- Vi vil gerne have, at man kigger på første generation for sig og anden generation for sig, så man ikke får det hele blandet sammen i én pærevælling. For gør man det, så er det det billigste, som bliver efterspurgt, og man fortrænger sådan set det, der er lavet af affaldsprodukter og skubber det ud af landet, siger Keld Winther Rasmussen.

Derfor vil de gerne have genindført dobbelttællingsprincippet, hvor olieselskaberne kan købe det halve af den mængde, de egentlig skal bruge, eller indført et loft over, hvor meget første generations biodiesel, der kan udgøre fortrængningskravet i Danmark.

Fortrængningskrav

I 2022 skal brændstofleverandørerne reducere deres drivhusgasudledninger fra brændstoffer leveret til vejtransporten med mindst 6 procent sammenlignet med EU gennemsnittet i 2010.

Kilde: Energistyrelsen

Kunne I ikke gå ind og sænke priserne, så der var nogen i Danmark, der ville købe det?

- Det kunne vi godt, men på den anden side set, så er vi jo også en forretning, der sælger vores biodiesel, hvor det er mest lønsomt, og det ville simpelthen ikke være konkurrencedygtigt for os at forsøge at trænge os ind på et marked, der er fyldt med første generations biodiesel. Så vi går selvfølgelig ud i de markeder, hvor prisen for anden generations biodiesel er den bedste, siger Keld Winther Rasmussen.

Derfor sælger de det til Italien og Tyskland, hvor der stadig er fordele ved at købe anden generations biodiesel.

Biodiesel fra Daka bliver lastet på tankvogne og sendt til udlandet.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men ministeret oplyser:

Biobrændstoffer handles på et globalt marked, og der både importeres og eksporteres biobrændstoffer på det danske marked, hvorfor efterspørgslen efter biobrændstoffer i Danmark ikke nødvendigvis dækkes ved dansk produktion, ligesom dansk produceret biobrændstof ikke nødvendigvis vil afsættes på det danske marked.

Mens vi venter på fremtiden

Der bliver konstant udviklet og forsket i grønne alternativer, og Keld Winther Rasmussen fremhæver, at vi i Danmark ser ind i transport baseret på strøm eller brint.

- Der er flere muligheder på dagsordenen, men ingen af delene er jo noget, der sker hverken i dag eller i år eller næste år. Vi synes, at man - imens man er i gang med at udvikle det - skulle få det bedst mulige ud af det, der er til rådighed, siger han.

Det kræver ikke nye tiltag at fortsætte med at køre på biodiesel.

- Biodiesel blander vi i almindelig fossil diesel. Det kræver ingen omstilling af motorer eller ny teknologi i den forstand, og vi har brug for både første og anden generation, men vi bør prioritere at anvende det, der er lavet af affaldsprodukter, før vi anvender det, som vi skal bruge landbrugsjord på at fremstille, siger Keld Winther Rasmussen.

Landsby sørger over 21-årig kvindes dødsfald

Foto: Lisa Ung, TV SYD
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat et dødsfald, efter at en 21-årig kvinde blev fundet søndag i Lustrup uden for Ribe.

Kvinden er fra lokalområdet, oplyser politiet. Hun var lørdag aften til studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus.

Mandag fortsætter obduktionen for at fastsætte en dødsårsag. Derfor er omstændighederne endnu ikke klarlagt.

De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com