![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjIvYWx0YW4tMDMtMC5qcGc=/altan-03-0.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1080&s=86b0c8f516df8a26e59ecb203eb527a9)
Unge fra altanulykke vinder i retten
Fire unge har vundet deres søgsmål ved landsretten i Kolding. Det sker på baggrund af en altanulykke for snart fire år siden i Kolding, hvor en altan kollapsede under dem. Ulykken gav flere af de unge mén.
I 2020 afgjorde byretten i Kolding, at udlejeren burde havde undersøgt altanen og dermed var erstatningsansvarlig for personskaderne, som faldet fra altanen havde medført.
Den dom er nu stadfæstet af landsretten. Det skriver JydskeVestkysten.
Ifølge landsrettens afgørelse, så kunne ulykken være undgået. Standen af altanen burde nemlig have givet anledning til en nærmere undersøgelse af altanen, eftersom der var synlig rust på stålprofilerne, der holdt altanen oppe.
"Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at den kollapsede altan fremstod i en stand, der burde have foranlediget sagsøgte til at foranstalte en nærmere undersøgelse." Det konkluderer landsretten i Kolding.