Et stort storkeår er ved at være slut - nu venter en travl vinter med åbning af webshop, dialogmøder, foredrag og storkerejser

Sådan så det ud i Smedager i begyndelsen af april - fire unger kom til verden. Fotoarkiv Foto: Storkene.dk/TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fuglen er fløjet. Storkesæsonen i Danmark er gået - trods tragiske hændelser - langt bedre end forventet, og nu er storkeunger på vej i vinterhi.

Der er højtryksvejr i disse dage med solskin og en let brise. Det er flyvevejr for storke. 

Nogle af årets danske storkeunger er allerede draget mod sydligere himmelstrøg, de andre unger ventes snart at følge trop. Når de alle er rejst hjemmefra, drager også forældrestorkene afsted. Hr. og fru stork i Broderup og Annika og Alfred i Rens.

Tyske Connie fra Smedager er nu endelig taget afsted. Magen Clyde er set ved reden de seneste døgn, men mon ikke også han mærker, at dagene bliver kortere, og det smukke sensommervejr signalerer opbrud for hanstorken også?

Lige nu er der kun en unge tilbage i Broderupreden. De tre andre - Simba, Findus og enten Louie eller Bella - er draget mod syd. I Annikas rede i Rens bor alle tre unger hjemme endnu. Men de er også først klækket midt i juni - og det er sent.

Annika og Anton med årets tre unger fra i reden i Rens. Foto: Susanne Lund

Livet i Smedager 2021:

  • Den 7. marts lander Clyde i reden efter at have overvintret i Sydafrika eller Spanien.
  • De første dage i april lander en tysk hunstork i reden hos Clyde. Den bliver senere af TV SYDs seere døbt Connie.
  • Mellem den 9. og 17. april lægger Connie fem æg.
  • Mellem den 14. - 16. maj kommer fire storkeunger til verden.
  • Allerede den 18. maj har Clyde fjernet to døde storkeunger, som ikke klarer de første døgn.
  • De to tilbageværende storkeunger vokser og klarer sig godt og bliver i løbet af sommeren navngivet Zeneca (hanstork) og Astra (hunstork).
  • Hanstorken Zeneca får den 5. juli påsat en GPS-sender af den tyske storkeprofessor Michael Kaatz. Senderen skal være med til at opklare, hvor storkene flyver hen, når de indleder trækket til vinterhiet.
  • Fredag den 30 juli viser Zenecas GPS-signal på Animal Tracker, at den er landet i en gylletank tæt på reden i Smedager.
  • Undersøgelser af gylletanken søndag den 1. august bekræfter den værste frygt: Zeneca og søster Astra er druknet i gylletanken.
  • Søndag den 15. august om morgenen letter Connie og Clyde for sidste gang i denne storkesæson fra reden i Smedager.
  • Torsdag den 19. august vender Connie kortvarigt tilbage til reden, men opholder sig kun der i to døgn. Clyde kommer også tilbage, og er der d.d. stadig.

- Selvom Annikas unger ikke er ret gamle og godt kunne bruge lidt mere flyvetræning, så forventer jeg, at de også trækker mod syd meget snart. Det er de nødt til. Det er lyset og vejret, der afgør, hvornår rejsen starter for dem, siger Jess Frederiksen, formand i foreningen storkene.dk. 

- Astra og Zeneca lærte os meget

Og storkeungerne Astra og Zeneca fra Smedager - ja, som de trofaste storkeentusiaster ved, så omkom de på tragisk vis i en gylletank tæt på deres rede, lige som de var begyndt at øve sig i at flyve.

- Det var bare en hæslig hændelse, og som vi slet ikke var forberedt på, genkalder Jess Frederiksen sig dagene omkring den 31. juli, hvor de to unger forsvandt.

Storkeungerne, der var årets afkom efter Connie og Clyde i tv-reden i Smedager, forsvandt ligesom deres unge liv var begyndt. Den eneste grund, til at vi kender deres skæbne, er at hanstorken Zeneca nogle uger forinden havde fået en GPS-sender påmonteret sin ryg.

I dagene efter deres død i gylletanken, udtalte Jess Frederiksen, at Astra og Zeneca ikke er døde forgæves: 

Hvem, hvad, hvor: Her er de fire storkepar

Broderup: To ikke-ringmærkede storke slog sig i april ned i reden. Parret har fået hanstorkene Findus og Loui og hunstorkene Bella og Simba. Eksperterne regner med, at hunstorken er den samme, som lå med en tysk mage og rugede på et æg i samme rede i nogle uger i 2020. Parret forlod siden reden og det uklækkede æg. Det er familien Jacobsen, der har givet ungerne navne efter årets kattekillingekuld. De voksne storke kalder familien Hr. og Fru Stork. Simba og Findus har får påmonteret GPS-trackere på ryggen, så man via AnimalTracker kan følge deres flyvetur sydpå i vinterhiet.


Smedager: Clyde og den tyske hunstork Connie fik i begyndelsen af april hanstorken Zeneca og hunstorken Astra. De to unger døde i en nærliggende gylletank d. 31. juli.


Rens: Efter en del flakken rundt slog 13-årige Annika og den firårige svenske hanstork Alfred fra Skåne sig ned i Rens, hvor de omkring d. 14. juni fik tre unger. På grund af den sene klækning er de endnu ikke begyndt trækket i vinterhi. Den ene af ungerne er døbt Christian. De to andre kender man ikke kønnet på, da DNA-testen slog fejl. Derfor har de ikke fået navne. Hanstorken Christian er opkaldt efter gårdens grundlægger og bærer også en GPS-sender. Christian kan man derfor også følge på AnimalTracker. 


Bjerndrup: Siden maj har der boet et ungt storkepar i en rede i Bjerndrup. Hunnen er kun to år, så derfor har de ikke fået unger på vingerne. Parret forventes, lige som de andre storkepar, at vende tilbage til deres danske reder i foråret 2022.

- Med deres dødsfald fik vi en viden, som er særdeles brugbar for os. Det var tragisk, at de skulle ende deres liv i en gylletank. Men deres død betyder, at vi i den kommende vinter vil arbejde målrettet med at forhindre, at det sker igen.

Hvilket arbejde der venter, vender vi tilbage til.

Selvom den tragiske hændelse i Smedager har fyldt en del hos både formand Jess Frederiksen og storkeekspert Mogens Lange og ikke mindst hos alle de mennesker, der ser storke-tv på TV SYD, så har det ifølge de to storkeentusiaster været et storkeår over al forventning:

Storkeparret i Broderup - Hr. og Fru Stork, som familien Jacobsen, der bor på gården, hvor storkenes rede står, har døbt parret. De er ikke ringmærkede, så derfor ved man ikke, hvorfra de stammer. Foto: Lone Gabelgaard

Tre ynglende par, ni unger og et umodent storkepar

- Vi havde jo forberedt os grundigt på, at flere storke ville kunne slå sig ned i Danmark ved at lave den her mur af 50 indflytningsklare reder i ådale langs den dansk-tyske grænse. Og det har virket efter hensigten. To storkepar, udover Conni og Clyde i Smedager, har fået i alt syv unger på vingerne. Desuden har der siden maj boet et ungt par i en rede i Bjerndrup. Hunnen er kun to år, så derfor har de ikke fået unger, men de vil helt sikkert også søge tilbage hertil til næste år. Det er mere, end vi næsten turde drømme om, siger Jess Frederiksen.

Storkene.dks formål er at arbejde for, at storken igen slår sig ned i Danmark som fast ynglefugl. For omkring 120 år siden var der omkring 4.000 ynglende storkepar. De sidste storke forsvandt i begyndelsen af 1990'erne. Fødeknaphed og et landskab intensivt dyrket af landbruget har ikke været storkevenligt.  

Men med storkeforeningen, Markus Jebsens Naturfond og velvillige menneskers hjælp i form af indflytningsklare reder, 20 nye vandhuller og fiskefoder, er det lykkedes at få nogle af storkene fra den stærkt voksende tyske bestand til at slå sig ned i Danmark i år - og der må gerne komme flere til, hvis det står til medlemmerne i storkeforeningen.

Få nye reder til sæson 2022

I den kommende vinter bliver opgaverne dog helt anderledes end i 2020. Her knoklede medlemmerne med at sætte i alt 50 nye storkereder op som en 'mur' langs grænsen. Mogens Lange drømmer om at sætte endnu tre til fire reder op, men så er det også slut:

- Der er et par steder helt nede syd for Tønder og ved Vidå, der er fantastisk velegnede til storke. Men ellers har vi nok reder i et storkevenligt landskab med vandhuller, åer og enten slåede eller afgræssede enge, som der er brug for, hvis storken skal kunne leve her, forklarer han.

I stedet plakater, dialogmøder, kopper og T-shirts 

Nu begynder et nyt kapitel for Jess Frederiksen og Mogens Lange og de andre medlemmer i storkeforeningen. Den kommende vinter skal der ikke knokles med reder, men inviteres til dialogmøder og foredrag, og så skal der tjenes penge:

- Vi vil her i efteråret invitere til møder med landmænd, der bor tæt på storkerederne. Vi vil så gerne passe på storken og ikke mindst ungerne, mens de er her. Så vi drømmer om, at vi i et samarbejde kan holde de åbne gylletanke lukkede i cirka fem til otte uger, fra ungerne begynder at flyve, og til de rejser i vinterhi, forklarer Mogens Lange.

Hvordan det skal foregå, kommer an på, hvordan landmændene stiller sig til problematikken. Men faktisk gav landmand Iver Hansen ved storkereden i Rens, hvor storkeparret Annika og Alfred bor, et bud på, hvordan det kan løses ved at lægge en presning over sin åbne gylletank: 

- Det virker umiddelbart som en enkel, billig og ikke mindst brugbar løsning, men nu må vi også høre landmændene ad. Hvad tænker de?, siger Mogens Lange, der regner med at sende invitationer ud meget snart.

Og så åbner storkene.dk den 1. oktober en webshop.

- Vi har fået trykt de flotteste plakater af årets storke i de forskellige reder i år, som man vil kunne købe. Desuden har vi fået lavet krus, T-shirts, poloshirts, kasketter - alt sammen med storkemotiver på, og vi sælger også storkereder. Og der er mere på vej, som jeg ikke kan løfte sløret for endnu, forklarer Jess Frederiksen:

- Det meste i shoppen bliver lavet som certificeret Fairtrade og i økologisk kvalitet, og alt overskud går selvfølgelig til foreningens arbejde.

Desuden vil man snart kunne komme til foredrag med de to herrer, og der er også rejseaktivitet for interesserede på vej.

- Vi har i flere år lavet rejser til forskellige steder i Europa for at opleve storken, den aktivitet genoptager vi og udvider. Lige nu har vi to rejser på bedding med blandt andet en rejse til Bayern. Og så vil Mogens og jeg også lave en foredragsrække om storken, siger Jess Frederiksen.

2022: Forventer endnu flere ynglende storke

Til næste år forventer Jess Frederiksen og Mogens Lange, at endnu flere storke vil finde vej til Danmark. 2018 var nemlig et stort storkeår i Nordtyskland, og ungerne fra den årgang vil i 2022 være fire år gamle.

- Vi forventer at se endnu flere storke til næste år. Vi ved, at årgang 2018 er stor, og de er som fireårige netop kønsmodne og vil søge tilbage til deres hjemstavn for at yngle, så der er god grund til at tro, at vi vil se endnu flere ynglende par i 2022 i Danmark også, mener Jess Frederiksen.

Følg Findus, Simba og Christian gennem vinteren

Selvom der er travlhed med at forberede næste års invasion af storke i Danmark, så kan du stadig følge storkene fra både Broderup og Rens. Der er i alt tre unger, der har fået en GPS-sender på, og dem kan man følge på Animal Tracker, som også kan downloades som app. De tre storke fra Sønderjylland, man kan følge, er Findus og Simba fra Broderup og Christian fra Rens. Desuden kan man også følge storken Michaela fra storkereden ved Gundsølille ved Roskilde.

Tema

Storkene 2021

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com