Tre byer havde svært ved at få billig fjernvarme - nu kommer slagteri til undsætning

Danish Crown investerer 25 millioner kroner i fjernvarme i Blans, som også betyder billigere varme til Ullerup og Avnbøl. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Hidtil har byerne Blans, Ullerup og Avnbøl været forsynet med gas. Nu kommer de på fjernvarmenettet, når Danish Crown investerer 25 millioner kroner i at få fjernvarme indlagt på slagteriet i Blans.

Husene i landsbyerne Avnbøl og Ullerup samt Blans ved Sønderborg er opvarmet med gas.

Og selvom mange beboere i byerne gerne vil på fjernvarmenettet, så har det set ud til at blive en dyr fornøjelse med et årligt tillæg på 3000 kroner for borgerne i Avnbøl og Ullerup, mens borgere i Blans har måtte kaste en hvid pil efter dén drøm.

Men nu får alle tre landsbyer fjernvarme indlagt - og til normal takst.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Sønderborg Varme og Danish Crown har nemlig indgået en aftale, hvor slagteriet investerer knap 25 millioner kroner på deres slagteri i Blans, og selv bliver en del af fjernvarmen.

Det betyder, at der også kan tilbydes fjernvarme til alle hustande i Blans. Det betyder, at alle borgere i de tre byer Blans, Ullerup og Avnbøl kommer på fjernvarmenettet, og at de undgår at skulle betale det årlige pristillæg på 3000 kroner.

- Tingene går simpelthen op i en højere enhed her. Vi får sikret en CO2-reduktion på vores fabrik i Blans ved at halvere vores forbrug af gas, og samtidig får vi givet tilbage til det lokalsamfund, vi er en del af. Vores ambition er at reducere vores samlede CO2-aftryk med 42 procent inden 2030. Det her er et vigtigt skridt på vejen, siger Senior Vice President Rasmus Aadal fra Danish Crown i pressemeddelelsen.

Også hos direktør i Sønderborg Varme, Erik Wolff er der tilfredshed med aftalen.

- Vores opgave er at levere den mest bæredygtige og billigste varme til forbrugerene, og med aftalen her når vi pludselig nogle husstande, der ikke før havde været mulige at nå. Oven i købet til en varmepris, der nu bliver rigtig fornuftig for de enkelte familier, siger Erik Wolff.

Fjernvarmen forventes installeret i 2027, og slagteriet i Blans forventer her at kunne halvere sit forbrug af naturgas.

Dige blev fjernet ulovligt for 9 år siden - derfor tager det lang tid at få tilbage

Lene Visbech Andersen. Den røde linje viser det fredede dige, der er fjernet. Billedet er redigeret. Foto: Josephine Maria Møller og Lasse Lund Hansen
A
Udgivet

I 2015 fjernede en lodsejer et dige, som var fredet. Trods flere påbud har lodsejeren fået ny frist til den 1. september 2025 til at etablere det igen.

Lene Visbech Andersen fra Taps ved Kolding havde for ni år siden et dige én kilometer fra sit hjem.

Det blev dog fjernet af en lodsejer, som mente, at det var et skamferet læhegn.

TV SYD har omtalt sagen flere gange. Læs dem her og herunder:

Men hvordan kan det tage flere påbud og flere år at genetableret noget, som blev fjernet ulovligt. Det har TV SYD spurgt Slots- og Kulturstyrelsen om.

I et skriftligt svar skriver presserådgiver Peter Eg Berg, at sager om fjernede diger ofte har et sagsforløb over flere år. Generelt skyldes det blandt andet, at ejer skal have mulighed for at søge om dispensation inden Slots- og Kulturstyrelsen kan tage stilling til, om der i sagen skal træffes afgørelse med påbud om at genopføre diget.

Lodssejeren:

TV SYD har flere gange kontaktet lodsejeren, der har fjernet det beskyttede dige, men han er ikke vendt tilbage.

I et svar til kommunen i 2017 er hans argumenter for at fjerne det 229 meter lange dige:

  • Det var ikke et dige, vi fjernede, men alene et skamferet læhegn.

  • Læhegnet var beskåret voldsomt med slagleklipper af den tidligere ejer og var derfor ikke en god biotop i forhold til bier og andre bestøvende insekter, da læhegnet primært bestod af hyld og vrietorn.

  • Vi tilbyder at etablere ca. 370 meter dige/vold (25-30 cm) i cirka tre meters bredde på mark 11 (matr.nr. 55b, Torning, Tyrstrup). Læhegnet kommer til at bestå af fire rækker buske/træer, der er egnede for bier og andre bestøvende insekter.

- I sagen om diget i Taps har Kolding Kommune i første omgang givet ejer afslag på dispensation. Derefter har ejer bedt kommunen om at genoptage sagen med ønske om dispensation. Kolding Kommune var efter det oplyste på daværende tidspunkt i gang med et pilotprojekt om konkret udpegning af diger i Taps Sogn, og derfor besluttede kommunen, at sagen måtte sættes i bero, indtil der var klarhed over, om diget fortsat skulle være beskyttet, skriver han videre.

Lene Visbech Andersen har gennem adskillige år forsøgt at få myndighederne til at håndhæve loven om et beskyttet dige, der i 2015 blev fjernet ulovligt. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Fra januar 2018 til august 2023 har sagen derfor ligget hos Kolding Kommune og styrelsen henviser til Kolding Kommune for afklaring over, hvad der er sket i det tidsrum.

Balladen om diget vender dog tilbage til Slots- og Kulturstyrelsen, som i november 2023 sender varsel om påbud til ejer om at genopføre diget. I april 2024 giver Slots- og Kulturstyrelsen ejer det endelige påbud om reetablering af diget med frist i juli 2024.

Ejer genetablerer dog ikke diget. Det er på det tidspunkt ni år siden diget blev fjernet.

- I august 2024 sender Slots- og Kulturstyrelsen brev til ejer om, at påbud om genopførsel af diget ikke er efterkommet. I samme måned er Slots- og Kulturstyrelsen i dialog med ejer, som anmoder om udsættelse af fristen til den 1. september 2025. Dette har Slots- og Kulturstyrelsen accepteret, skriver presserådgiver Peter Eg Berg.

Spørgsmålet er så, om diget blevet etableret inden fristen til næste år.

Forskere: Miljø i Grindsted udgør ikke uacceptabel risiko for borgere

I årtier blev der udledt spildevand med medicinrester, kemikalier og tungmetaller i blandt andet Grindsted Å. Fotoarkiv. Foto: Christian Kallenbach
Af Ritzau
Udgivet

Ud over vand fra havevandsboringer, å og Engsøen i Grindsted ser forskere ikke uacceptabel risiko for borgere.

Anvendelsen af private havevandsboringer til eksempelvis drikkevand, badevand eller til hjemmedyrkede fødevarer kan give anledning til en "uacceptabel sundhedsrisiko for brugerne" i Grindsted.

Det samme gælder badning og fiskeri i Engsøen i Grindsted.

Sådan lyder det i anbefalingerne til politikerne i Region Syddanmark fra 17 medlemmer i udvidet forskergruppe.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Tidslinje grindstedforureningen

1924: Grindstedværket grundlægges. Værket producerer blandt andet organiske kemikalier og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.

1934: Restprodukter deponeres i en banegrav uden for fabriksgrunden. Deponeringen stopper først i 1962.

1944: Grindsted Vandværk har en formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.

1946: Sportsfiskere klager over forureningen i vandet af Grindsted Å. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.

1956: Grundet lugt af spildevand i Grindsted beslutter Grindstedværket i stedet at deponere spildevand i Kærgård Klitplantage.

1962: Grindstedværket deponerer cirka 80.000 ton flydende og fast affald på byens losseplads. Her er det indtil 1975.

1971: Grindsted Engsø bliver anlagt som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand.

1990'erne: Undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er lavet på den gamle losseplads, viser, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.

2010: En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden. I 2012 afskærmes depotet med ren jord og sand.

2018: Politikerne i Region Syddanmark beslutter at få undersøgt sygdomsrisikoen i Grindsted.

2020: Her præsenteres sundhedsundersøgelsen, efter at den er blevet udskudt og forsinket. Den konkluderer, at der ikke generelt kan dokumenteres en overhyppighed af sygdomme i Grindsted sammenlignet med 13 udvalgte byer uden større forureningssager.

2021: Region Syddanmark vedtager en tidsplan, som skal sikre en oprensning af forureningen ved Grindsted Å. Den skal efter planen starte i 2025.

* Det kommer frem, at et mindretal bestående af to forskere ikke er enige i forskergruppens konklusion om ikke at gøre yderligere.

2022: Efter kritik af konklusionerne i den oprindelige undersøgelse, anbefaler en udvidet forskergruppe at sætte gang i tre nye.

2024: De første to undersøgelser præsenteres i februar. Her er konklusionen, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvor syge borgere i Grindsted bliver i forhold til sammenlignelige byer.

* 15. august fremlægges den tredje undersøgelse, som handler om den nuværende risiko. Den konkluderer, at man ikke kan dokumentere en uacceptabel sundhedsrisiko.

* 7. oktober: Forskergruppe sender anbefalinger til politikere i Region Syddanmark. Her lyder det også, at miljø i Grindsted ikke giver øget sundhedsrisiko.

Medmindre det handler om havevandsboringer til drikkevand, badevand eller hjemmedyrkede fødevarer. Derudover også badning og fiskeri i Engsøen.

* 5. til 25. november: Regionen træffer beslutning om, hvad der videre skal ske.

Kilder: TV SYD, Billund Kommune, Region Syddanmark og Ritzau.

- Der er alene tale om, at sandsynligheden for en sundhedspåvirkning har været øget fra et lavt niveau til et lidt højere niveau.

- Risikoen i Østbyen må forventes at være mindst - også over tid - da forureningsfanen fra Grindstedværket ikke har spredt sig under dette område, skriver forskergruppen.

Tidslinje for den kommende politiske behandling

Den udvidede forskergruppes anbefalinger vil indgå i det materiale, som skal ligge til grund for, at regionsrådet til november kan træffe endelig beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Den politiske behandling kommer til at foregå i følgende udvalg:

5. november: Til behandling i regionens sundhedsudvalg

12. november: Til behandling i regionens miljøudvalg

13. november: Til behandling i regionens forretningsudvalg

25. november: Til behandling i regionsrådet

Anbefalingen lyder, at borgerne følger de af kommunen allerede etablerede regler og begrænsninger på disse områder.

Ser man bort fra vand fra havevandsboringer, å og søen, er forskergruppen enige om, at resultaterne fra de tre undersøgelser, der er blevet offentliggjort i løbet af året, ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted.

Tre sygdomme i fokus

Om tre-fem år bør Region Syddanmark overveje at opdatere tallene for forekomst af ALS, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft i Grindsted og sammenlignelige byer, anbefaler forskergruppen.

Den har haft øget fokus på disse sygdomme på grund af tilfælde i byen, som borgere har koblet sammen med forureningerne.

Forskerne har dog ikke "bestyrket mistanke" om, at ALS udgør en specifik risiko for borgerne i Grindsted.

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i Grindsted i gang.

Spildevand direkte ud i å

De blev bestilt i kølvandet på en bekymring for, at årtiers forurening fra det tidligere Grindstedværket kunne gøre borgerne mere syge.

Værket har blandt andet produceret lægemidler. Og i en årrække blev spildevand ført direkte ud i Grindsted Å.

Undersøgelserne kunne ikke dokumentere, at eksponering af kemikalier fra det tidligere Grindstedværkets forurening udgør en specifik og uacceptabel sundhedsrisko for borgerne i Grindsted i dag.

Sådan lød det i opsamlende konklusion.

I de kommende måneder vil Region Syddanmark træffe beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Her tager de forskergruppens anbefalinger med, siger koncerndirektør Kurt Espersen i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com