Medarbejdere er sundere og gladere med simple vaner

Som virksomhed står man nogle gange over for udfordringer, når det kommer til medarbejdernes helbred. Særligt kontormedarbejdere oplever ofte spændingssmerter i nakke og ryg, som følge af mange timer foran en skærm i stillesiddende positioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Motion i arbejdstiden giver sundere og gladere medarbejdere, og det kan gøres uden at stjæle deres værdifulde tid, forklarer seniorforsker.

Motion er godt for dig. Den sætning har du sikkert hørt mange gange. Mange mennesker forbinder motion med en fritidsaktivitet, der skal gøres uden for arbejdstiden.

Regelmæssig motion i arbejdstiden giver ikke bare gladere og sundere medarbejdere, det gavner også virksomhederne selv, viser forskning.

- Vi kan se på den forskning, vi har lavet, at medarbejderne bliver bedre til at samarbejde og hjælpe hinanden, samtidig med at de får færre smerter og sygefraværet falder.

Lars L. Andersen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

I forbindelse med motionsugen, som begynder denne uge, sætter mange skoler og foreninger fokus på at få bevæget kroppen.

Netop motion bør virksomheder dog også sætte mere fokus på, mener professor hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

Lars L. Andersen mener, at motion ikke bare gavner de ansatte medarbejdere, men også firmaerne selv. Fotograf: Søren Svendsen

- Som virksomhed vil man gerne have medarbejdere, som er både sunde og glade, og forskningen viser, at man i højere grad kan få det, ved at medarbejderne dyrker motion sammen på arbejdspladsen, fortæller Lars L. Andersen.

Motion reducerer sygefravær

Motion i arbejdstiden er ikke kun til gavn for medarbejderne, men er også en investering for virksomhederne.

- Vi kan se på den forskning, vi har lavet, at medarbejderne bliver bedre til at samarbejde og hjælpe hinanden, samtidig med, at de får færre smerter og sygefraværet falder, forklarer Lars L. Andersen.

Hvad er småøvelser?

  • Betegnelsen småøvelser bruges om korte træningspas, som fx kan være 10 min. elastikøvelser eller øvelser med kropsvægt, hvor musklerne i nakke, skuldre og ryg styrkes. Fælles for øvelserne er, at der ikke er behov for fitnessfaciliteter, omklædning eller efterfølgende bad.

  • Småøvelser i arbejdstiden kan potentielt nedbringe langtidssygefraværet med 13 pct.

  • Korte træningspas for nakke, skuldre og ryg i arbejdstiden kan have stor indvirkning på sygefraværet hos især kontor medarbejdere.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lignende forskning foretaget af SDU viser, at målrettet daglig motion kan øge produktiviteten hos medarbejderne med 10 procent, og reducere korttidssygefravær med 56 procent.

Ledelsen skal støtte en sund kultur

Lars Andersen forklarer, at det er særligt vigtigt, at ledelsen bakker op om, at medarbejderne får dyrket motion i arbejdsdagen og sikrer, at de har muligheden for at skabe en sund kultur i virksomhederne.

 - Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at ledelsen bakker op og gør det klart, at de gerne vil være en arbejdsplads, hvor der er mulighed, plads og tid til at dyrke motion i form af for eksempel småøvelser, hvor alle kan være med, fortæller Lars L. Andersen.

For mange virksomheder vil det være gavnligt, at have en, der tager ansvaret for træningerne og hjælper med, at demonstrere øvelserne.

- For nogle medarbejdere vil det også være vigtigt, at der er en, som tager ansvaret for træningen eller øvelserne. De, der har ansvaret, kan dermed fungere som en træningsambassadør og hjælpe med, at medarbejderne får motioneret i løbet af arbejdsdagen, fortæller han.

'Walk and talks' er allerede blevet populært på mange arbejdspladser. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Lars L. Andersen fortæller, at det også handler om at skabe en kultur med gode og sunde vaner, hvor man kombinere motion med sine pauser, og ikke kun planlagt træningsøvelser.

- Det handler om at gøre det til en vane for medarbejderne at være fysisk aktive og få rørt sig i løbet af arbejdsdagen. Det kan for eksempel være at gå en tur i et rask tempo og holde et møde samtidig, altså en såkaldt 'walk and talk', i stedet for at sidde ned, forklarer han.

Småøvelser kan reducere smerter med op til 40 procent

Som virksomhed står man nogle gange over for udfordringer, når det kommer til medarbejdernes helbred. Særligt kontormedarbejdere oplever ofte spændingssmerter i nakken og ryggen, som følge af mange timer foran en skærm i stillesiddende positioner.

Hvis man tilbyder gratis medlemskab i et fitnesscenter, så vil det typisk være dem, som allerede dyrker regelmæssigt motion, der vil gøre brug af tilbuddet

Lars L. Andersen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Ifølge Lars L. Andersen kan småøvelser med elastikker, udført blot to minutter om dagen, mindske disse smerter med hele 35-40 procent. For personer med mere fysiske jobs, som for eksempel en sosu-hjælper, er det en god idé at træne musklerne omkring 10-15 minutter om dagen.

Ved at klikke her, kan du finde fem øvelser, som du kan lave helt uden udstyr, og som let kan laves i løbet af en arbejdsdag.

5 gode råd til at komme i gang med træningen

  1. Tydelig opbakning fra ledelsen: De ansatte skal vide, at det er i orden at bruge arbejdstiden på småøvelserne.

  2. Gør det til en fællesaktivitet: Både ledelse og medarbejdere skal deltage, hvis det er muligt.

  3. Få lagt den daglige træning i kalenderen: Find et fast tidspunkt.

  4. Find en trænings-tovholder: På den måde er der en person, der kan hanke op i kollegaerne.

  5. Gør det, selvom du er nybegynder: Din krop skal nok fortælle, hvis du laver øvelserne forkert - og ellers kan I hjælpe hinanden.

    Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tilbud om gratis medlemskab i fitnesscentre eller forskellige tilbud om at dyrke motion efter arbejdstid er ofte ikke nok, fordi det primært tiltaler de medarbejdere, der i forvejen dyrker motion, fortæller Lars L. Andersen.

- Hvis man tilbyder gratis medlemskab i et fitnesscenter, så vil det typisk være dem, som allerede dyrker regelmæssigt motion, der vil gøre brug af tilbuddet, og ikke dem, hvor det potentielt vil gavne mest. Derfor er det netop vigtigt at dyrke motion i arbejdstiden, da man i højere grad kan få alle medarbejderne med, hvilket også gavner fællesskabet, fortæller han.

Motion behøver ikke at tage tid fra medarbejderne

Selvom det måske kan virke tidskrævende at indføre mere motion i løbet af arbejdsdagen for medarbejderne, handler det også om at skabe sunde vaner, som ikke behøver at stjæles medarbejdernes værdifulde tid.

- Som arbejdsgiver kan det gavne virksomheden selv, uden at det behøver at tage meget arbejdstid væk fra medarbejderen, hvis man får planlagt det rigtigt. Der er flere måder, hvor man kan motionere en time om ugen, uden at man misser en times arbejde, hvis man for eksempel kombinerer det med eksisterende pauser, ved at man går en tur sammen, eller tager trappen i stedet for elevatoren.

Motionsugen varer hele uge 41 og skal være med til at sætte fokus på motion i hele landet. 

"Stop volden mod kvinder"-dag blev overskygget af drab på kvinde

Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
M
Udgivet

Lørdag spredte kvindegrupper budskabet at stoppe volden mod kvinder, i Sønderborgs gader. På paradoksal og tragisk vis blev en kvinde i samme stund fundet dræbt tæt derpå.

Lørdag lød budskabet 'Stop volden mod kvinder' i Sønderborgs gader, da Kvindeparaplyen, en sammenslutning af lokale kvindegrupper, markerede Orange Dage, hvor netop dette er temaet.

Midt på dagen, da de fremmødte bevægede sig gennem byen med skilte, sang og opråb, skete en paradoksal tragisk hændelse, da en kvinde blev fundet dræbt, ikke langt derfra.

- Selvfølgelig var det fuldstændig voldsomt og alle blev påvirket, når temaet var stop volden mod kvinder, og så der sker et drab på en kvinde, siger Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, var en del af optoget i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Trods ordet om den tragiske hændelse spredte sig mit i kampen mod at stoppe vold mod kvinder, fortsatte den talstærke gruppe videre til Frivillighedens Hus i Sønderborg.

- I Frivillighedens Hus startede vi med ét minuts stilhed for den døde kvinde, før vores debatpanel, der skulle diskutere samtykke, stalking og vores krisecenters rolle, gik i gang, forklarer centerlederen.

Omstændighederne omkring den 67-årige kvinde, der blev fundet død, dræbt af knivstik, var på dette tidspunkt af lørdagen ikke fuldt ud kendt for hverken grupperingen eller omverdenen.

Alligevel kunne det mærkes resten af dagen, hvor programmet fortsatte.

- Folk var meget påvirkede af, at et drab sker, som vi gik rundt i gaderne. Man kunne tydeligt mærke det på vores publikum og panel, siger Maybritt .

Kvindeparaplyen, en sammenslutning af kvindegrupper, raslede med nøgler, sang og spredte budskabet i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
I Frivillighedens Hus blev der afholdt ét minuts stilhed for den afdøde, før workshop og debat blev afholdt. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
Maybritt Kay Hinrichsen under demonstrationen. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Dog stod det ifølge Maybritt endnu klarere for hende og gruppen, at deres sag er relevant.

Derfor vil Maybritt Kay Hinrichsen sammen med Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, der hovedsageligt er drevet af frivillige kræfter og donationer, forsøge at råbe politikerne op.

- Vi håber at råbe politikerne op med det her. Der skal meget mere fokus på vold, og vi håber, at vi kan få midler til vores centre i finansloven, så vi ikke er afhængige af at søge midler hele tiden.

Vold mod kvinder og krisecentre

Det skønnes, at omkring 82.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk partnervold, siger en rapport fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023.

Hvert år opsøger ca. 2.000 volds- og kriseramte kvinder et krisecenter, fordi de har akut brug for beskyttelse, omsorg og støtte.

På Sønderborg Kvinde- og Krisecenter havde man i 2023 i alt 29 kvinder og 29 børn boende. Gennemsnitligt boede de på centret i 47,2 døgn.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen, kvindekrisecenter.dk og KL.dk

Hvis du bliver udsat for vold kan du enten kontakte politiet på 112 eller hvis du udsættes for vold i en nær relation tage kontakt til Lev Uden Vold, der bistår med rådgivning og viden om vold i nære relationer, på telefon 1888.

38-årig erkender drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

Søndag formiddag var en 38-årige mand i grundlovsforhør, efter han lørdag meldte sig selv i forbindelse med fundet af en 67-årig afdød kvinde i Sønderborg.

Retten i Sønderborg traf i dag ved grundlovsforhør afgørelse om at varetægtsfængsle den 38-årige mand i forbindelse med sagen om nu knivdræbt 67-kvinde. Et forhold manden i dag erkendte.

Den foreløbige efterforskning har vist, at kvinden er blevet dræbt af knikstik, og den 38-årige mand er sigtet for drabet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden meldte sig selv til politiet tidligt lørdag og har siden været i politiets varetægt. Ved en personundersøgelse er han ikke fundet egnet til almindelig varetægtsfængsling og er derfor nu fængslet i surrogat indtil 17. december på en retspsykiatrisk afdeling. Kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret. 

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Det valgte retten at imødekomme.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com