Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kommune kommer med opfordring inden kongeligt besøg

Der forventes rigtig mange mennesker, når kongeparret tirsdag 9. juli besøger Gråsten

Kong Frederik og dronning Mary vil blive modtaget på torvet i Gråsten klokken 16, inden de senere på dagen skal til Graasten Slot for at holde ferie for første gang som konge og dronning.

Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Hvis vejret tillader det, vil kongeparret gå fra torvet og ud til slottet - en gåtur på cirka 750 meter.

I den forbindelse har Sønderborg Kommune valgt at spærre for trafik på flere veje i Gråsten fra klokken 10 til 19. Samtidig opfordrer kommunen til, at folk går, tager cyklen eller offentlig transport til Gråsten den dag.

Overblik over trafikken i Gråsten på dagen:

Afspærringer:

  • Fra Torvet ved Borgergade over Slotsgade og Slotsbakken til Felstedvej er spærret

  • Fredensgade ved nr. 11 til Slotsgade er spærret

  • Nygade er spærret fra Ringgade til Torvet

Parkering på dagen:

Hvis man kommer i bil, så anbefales følgende fire områder til parkering i Gråsten i midtby:

  • Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, Gråsten (her er der også 8 handicappladser)

  • Politigrunden på Kongevej, Gråsten (ved rundkørslen)

  • Peter Marcussens Plads, Emmas Have 20, Gråsten

  • Ringriderpladsen, Johs Kocksvej, Gråsten

Lukning af p-pladser:
Modtagelsen af Kongeparret betyder, at de offentlige p-pladser på Slotsgade er lukket hele dagen.

Kilde: Sønderborg Kommune

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tidligere Esbjerg-spiller forlader til sommer FC København

Når indeværende sæson går på hæld, gør Peter Ankersens tid i FC København det samme.

Den 33-årige højreback bekræfter over for Tipsbladet, at han er i gang med sin sidste halve sæson hos de danske mestre.

- Klubben har besluttet, at vi ikke skal fortsætte samarbejdet efter denne sæson, og det må jeg bare acceptere, selv om jeg da gerne havde set, at jeg skulle være fortsat i FC København. Det har jeg heller ikke lagt skjul på tidligere, siger Peter Ankersen til Tipsbladet.

Ankersen kom til FCK i 2015 - i første omgang på en lejekontrakt fra Red Bull Salzburg.

Det blev vekslet til en permanent kontrakt, mens han i 2019 drog til Genoa i Italien. Det blev dog ingen succes, og efter et år vendte han retur til FCK.

Han slog igennem i Esbjerg fra 2012 til 2014, inden han drog til Salzburg.

Det er indtil videre blevet til 275 kampe for FCK. I dem har han scoret 13 mål og bidraget med 42 målgivende afleveringer.

Han er også noteret for 27 landskampe for Danmark siden debuten i 2013. Den sidste var i 2019.

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bilist afgået ved døden efter uheld

Færdselsuheldet, der søndag morgen spærrede Lunderskovvej i begge retninger, var et solouheld. En mand på 75 år er afgået ved døden i uheldet.

Den 75-årige kørte galt i sin personbil, der endte på taget kort før klokken 07.00 søndag morgen. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en opfølgning på X.

Vejen er ikke længere spærret.

De pårørende er underrettet. 

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hovedvej er spærret søndag morgen

Tidligt på søndagen er der sket et færdselsuheld på Lunderskovvej, hvilket har ført til spærring for trafik i begge retninger.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Ambulance og politi kaldt til Lunderskovvej rute 469.

Spærringen er mellem Lunderskov og Esbjergmotorvejen.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

VM-museum åbner i Kolding

Fodboldtilhængere, ung som gammel, får sig snart et nyt sted at fordybe sig i fodboldhistoriens mange kapitler.

Den Engelske Pub i Kolding er nemlig ved at lægge sidste hånd på et nyt fodboldmuseum, der er placeret i forlængelse af den 33 år gamle sportsbar.

Pubbens indehaver, Torben Matthews, har de sidste to år indsamlet originale effekter fra fodboldtidsalderen fra 1930 og frem til i dag. Han havde dog i forvejen et stort katalog af artefakter, og de skal nu til offentligt skue.

- Jeg synes, vores samling er enestående, og når jeg nu fandt diverse ting, som havde stået 20 år derhjemme, så tænkte jeg, at det måtte andre se, siger Torben Matthews.

Åbningsdatoen er endnu ikke fastlagt.

Foto: Agerskov Kro og Hotel
Artiklen er mere end 30 dage gammel

For ottende år i træk er de landets bedste

God mad, hyggelig atmosfære og glade medarbejdere. Det er nogle af de ting, som gæsterne lægger mærke til, når de besøger Agerskov Kro og Hotel.

Og det er blandt andet derfor, at kroen for ottende år i træk kan bryste sig med titlen 'Årets Hotel'. Prisen som det bedste feriehotel i Danmark uddeles af landets største hotelkæde Small Danish Hotels.

- Hver en bid i deres restaurant signalerer, at der er kælet for detaljerne, uden at det bliver overaffekteret. Det er solidt kokkehåndværk, som løfter de traditionelle klassikere til nye højder. Kombineret med den stemning, som familien Otte og hele personalet formår at skabe, er det opskriften på en anbefalelsesværdig gæsteoplevelse, fortæller Finn Kræfting, der er administrerende direktør i Small Danish Hotels, i en pressemeddelelse.

Vinderen af prisen kåres på baggrund af bedømmelser fra gæster, der i løbet af 2023 har tilbragt en nat på en af kædens hoteller.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Team Esbjerg storsejrer i Kvindeligaens slutspil

Særligt i anden halvleg skruede Team Esbjerg bissen på, og Silkeborg-Voel blev besejret med 38-27.

Team Esbjerg fortsætter i højeste gear i slutspillet i Kvindeligaen i håndbold.

Lørdag var Silkeborg-Voel på besøg i Esbjerg, og særligt i anden halvleg kørte hjemmeholdet gæsterne over og vandt med 38-27.

Med sejren topper Esbjerg slutspilsgruppe 1 med seks point. Silkeborg-Voel har endnu sit første slutspilspoint til gode i gruppen, hvor Sønderjyske også er på nul point, mens Nykøbing Falster Håndbold har tre point på andenpladsen.

Silkeborg-Voel fulgte godt med i store dele af første halvleg i lørdagens opgør mod Esbjerg.

Det var dog tydeligt, at hver gang Silkeborg-Voel lavede den mindste fejl, blev det straffet af et kynisk hjemmehold.

Gæsterne holdt i store dele af første halvleg fejlene på et minimalt niveau, hvilket også var nødvendigt.

Mod slutningen af første halvleg dalede kvaliteten i Silkeborg-Voels defensiv dog en smule, hvilke Esbjerg udnyttede til at gå til pause med en føring på 19-16.

Fra anden halvlegs begyndelse skruede Esbjerg bissen på, mens fejlene samtidig blev hyppigere hos Silkeborg-Voel.

Samtidig løftede Anna Kristensen i Esbjerg-målet for alvor niveauet og leverede flere store redninger.

Ti minutter inde i anden halvleg øgede Henny Reistad hjemmeholdets føring til syv mål, og derfra var det kun et spørgsmål om, hvor stor den vestjyske sejr skulle blive.

Esbjerg-træner Jesper Jensen udnyttede hen mod slutningen af opgøret den komfortable føring til at hvile profilen Henny Reistad, hvilket dog ikke betød, at hjemmeholdets niveau faldt i sejren, der endte på 11 mål.

Foto: Pressefoto.dk
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Større udrykning til brand i Fredericia

Trekantsområdets Brandvæsen rykkede sent lørdag eftermiddag talstærkt ud til en adresse på Falstergade i Fredericia.

Her var en tørretumbler i en vaskekælder kortsluttet og gået i brand. Brandvæsnet fik dog hurtigt styr på flammerne.

- Det ser hurtigt voldsomt ud, når vi kommer kørende med to brandbiler, tre ambulancer og flere politibiler, men det var nu ikke noget ekstra ordinært, forsikrer Dennis Petersen, der er indsatsleder hos Trekantsområdets Brandvæsen og fortsætter:

- Jeg valgte at få stigevognen med som et ekstra køretøj for at få to mand mere med.

Den ældre ejendom står nu tilbage med brandskader i vaskerummet og røgskader i flere af lejemålene.

Indsatslederen oplyser, at en enkelt beboer er på sygehuset for at blive tjekket for røgforgiftning, men ellers er ingen kommet noget til.

Foto: Kjersti Hjelmen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter måneder med gråd og appel, blev hendes livsværk skånet

De sidste to år har været en følelsesmæssig rutsjebane for Annedorthe Staun Jensen. Hun stod til at miste det livsværk, som hun overtog fra sin mor tilbage i 1988. Sin elskede pølsevogn.

For tilbage i september besluttede et flertal i Teknisk Udvalg i Vejle Kommune at opsige lejeaftalen med Karins Pølsebod, der ellers har har haft hjemme på Boulevarden i Vejle de sidste 36 år. Den 1. april skulle vognen have været fjernet.

Men ikke alligevel.

Fornyligt fik Annedorthe Staun Jensen og kæresten Daniel Lolk underskrift på, at Karins Pølsevogn får lov til at leve. Den skal bare lige rykkes 25 meter. 

Tæt på ligger nemlig et grønt anlæg, som skal være pølsevognens nye hjem. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

- I den sidste uges tid er der sket mere end på to år. Så snart vi får den endelige dato, er vi klar til at afmontere vognen på den plads, den har i dag. Så skal den løftes på plads og monteres på den nye plads, siger Daniel Lolk til avisen.

Du kan læse mere om sagen om pølsevognen i artiklen nedenfor.

Foto: TV 2
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ægtepars rejser biddrager til fremgang i lufthavn

Fire gange om året. Så ofte tager ægteparret Lonnie og Hans Peter Jepsen turen til Alicante. Her har de nemlig en lejlighed. For dem er turene ned i varmen noget, der biddrager til deres livskvalitet.

Ægteparret biddrog derfor til det rekordantal besøgende, der i 2023 tog turen fra Billund Lufthavn og ud i verden. Fire millioner. Det er flere end nogensinde før.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com