Fiskere fra begge sider af grænsen berigede torsdag Flensborg Fjord med 120.000 små ål. De skal være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan fange den gode, men kritisk truede, spisefisk.
Mon ikke de fleste kan huske den første gang de hørte om ålen og dens fantastiske rejse i biologi, selvom det er flere menneskealdre siden.
Ålen er virkelig en underlig fisk. Den kan leve i saltvand og ferskvand, den kan kravle over enge og dykke ned til 600 meter, og den bliver først kønsmoden på sin lange vej til Sargassohavet. Eller det tror man i hvert fald, for her 60 år efter at lille Jørgen først hørte om ålen i et lokale, der hørmede af formaldehyd og u-spiste madpakker, er der stadig meget man ikke ved om ålen. Kun at de er truet på eksistensen. Og at de smager godt.
Ålene, når de er klar til at blive sat ud. Man kan se, at de er nået så langt i deres udvikling, at de er begyndt at ligne ål og ikke er gennemsigtige, som når de kommer til Europa.
Foto: Maria Bejlegaard Kristensen, TVSYD
Derfor sætter fiskere fra Danmark og Tyskland i dag torsdag omkring 120.000 stykker åle-yngel ud i Flensborg Fjord.
- Tyskerne har sat ål ud i mange år, og for tre - fire år siden besluttede vi, at vi også gerne ville være med, fortæller Allan Buch, der er formand for Bælternes Fiskeriforening.
Målet er at nedgangen i bestanden skal standses. De ål, der bliver sat ud nu, er sætte-ål og er seks-syv centimeter lange. De er blevet fanget som små glasål i floder og åer i Frankrig, lige når de er kommet hjem fra deres lange svømmetur fra Sargassohavet, hvor de sandsynligvis er blevet klækket. De bliver så fedet op, så de er klar til at blive sat ud.
Ålene har det bedst, når de er i vand, selvom de på nogle tidspunkter godt kan krydse enge og marker.
Foto: Maria Bejlegaard Kristensen, TVSYD
- Hvis vi ikke passer på de små fisk, så bliver der heller ikke nogen store fisk at fange senere, fortæller Allan Buch, der har fisket efter ål i mere end 50 år.
Efter seks - syv år er ålen klar til at blive voksen og drage til Sargassohavet, og det er på det tidspunkt, at fiskerne gerne vil have lov til at fange dem. Der er nu restriktioner på fangst af ål, og flere naturorganisationer vil have ålen totalfredet.
- Det er også en slags kulturarv, for vi har fanget ål her i landet siden stenalderen, fortæller Allan Buch.
Det er nogle livlige krabater.
Foto: Maria Bejlegaard Kristensen, TVSYD
Og der er ikke megen trøst at hente i videnskaben. Der er stadig ikke nogen, der har set en fødende ål i Sargassohavet, og alle forsøg på at få ål til at yngle, og få ynglen til at overleve, er mislykkedes - indtil videre i hvert fald. Læs mere her.
Men fra i dag er der 120.000 små ål, af hvilke forhåbentlig et pænt antal vil overleve skarver, rovfisk eller fiskere slet og ret og klare den 5000 kilometer lange tur til Sargassohavet.
Pige på hospitalet efter vred bilist bremsede op foran studentervogn
En gårdejer blev onsdag sur over larmen fra en studentervogn, der skræmte hans heste. Derfor tog han sagen i egen hånd.
Stemningen var i top på studentervognen, hvor 30 elever fra Grindsted Gymnasiums 3.A. onsdag eftermiddag befandt sig. På anden og sidste studenterkørsel, resterede kun få stop. Men midt i dansen bemærkede Liv Søkilde Bendixen en sølvgrå Citroën overhale dem.
- Bilen kommer i høj fart op på siden af studentervognen. Jeg tænkte, det var mærkeligt i et sving på en lille vej. Næste sekund ligger vi alle ned, fortæller den 20-årige student til TV SYD.
Studentervognen var på vej ud af Hovborg ad Høllundvej, da personbilen overhalede. Herfra kørte den direkte ind foran vognen, for dernæst at lave en hård opbremsning, hvilket studentervognen derfor også gjorde. Sådan beretter både Liv Søkilde Bendixen og chaufføren fra Eventtrucks ApS, Søren Therkildsen.
Liv Søkilde Bendixen i midten af billedet.
Foto: Liv Søkilde Bendixen
Ifølge Søren Therkildsen var han uden mulighed for at nå at bremse. Det resulterede i, at studentervognen ramte bilen med omkring 35 kilometer i timen.
På ladet af studentervognen væltede alle studenterne rundt, hvilket betød, at flere slog hovederne. Én passager slog sig så meget, at hun måtte bringes til hospitalet.
- Alle i vognen falder rundt, efter de lige havde stået og danset. En af mine klassekammerater besvimer. Da vi træder vi ud af lastbilen, er der mange der græder og er chokerede, fortæller Liv Søkilde Bendixen.
Studenten der besvimede blev efterfølgende bragt til Esbjerg Sygehus, hvor hun senere på aftenen blev udskrevet. Hun fik en kraftig hjernerystelse og er mærket af slag på kroppen.
Ambulancen ankommet i Hovborg for at bringe en student til Esbjerg Sygehus.
Ud af den sølvgrå Citroën trådte en mand, der, ifølge Søren Therkildsen og Liv Søkilde Bendixen, i en hård tone skældte studentervognens passagerer ud:
- Det her kan I lære, fordi I er kørt forbi mine heste og gjorde dem bange med jeres fløjter og larm.
Det hændelsesforløb er chaufføren af personbilen dog ikke enig i.
"Har ikke ondt af føreren af studentervognen"
Manden i bilen var Morten Nielsen, og han fortæller, at tingene er foregået anderledes end fremlagt.
Han var i færd med at vaske en hest med sine to børn på gården mellem Hovborg og Glejbjerg, da han i det fjerne hørte musikken fra en studentervogn. Da den passerede, trak chaufføren, ifølge ham, i hornet. Noget han ser som en del af en generel problematisk adfærd.
- De kører for hurtigt og larmende forbi børn og dyr, og det er mangel på respekt, som jeg reagerer på, siger Morten Nielsen til TV SYD.
Herefter kørte han efter studentervognen. Han overhaler lastbilen i et 'normalt tempo', og da han var 100 meter foran den tændte han katastrofeblinket. Derefter lod han bilen sænke tempo i frigear, men pludseligt rammer studentervognen bilen, til stort chok for Morten Nielsen. Han mener ikke, at Søren Therkildsen var opmærksom.
Både Citroën og studentervogn led skader efter sammenstødet.
Foto: Liv Søkilde Bendixen
Da de begge steg ud, forklarede Morten Nielsen, sin utilfredshed med Søren Therkildsens ageren, da han passerede gården.
- Jeg har ikke ondt af chaufføren (red. Søren Therkildsen), som han har ageret. Jeg har det dog meget skidt med, at der er en der har slået sig, og er meget glad for, at hun ikke er kommet slemmere til skade, forklarer Morten Nielsen.
Må studentervogne ikke larme?
- Jeg siger ikke, at de ikke må larme, men de var ikke inde i byen. De må gerne have en fest, men dyr og børn bliver bange for lyde, de ikke er vant til, siger Morten Nielsen.
Søren Therkildsen genkender ikke fremlægningen om hverken at have brugt hornet ved forbikørslen, eller at Morten Nielsen bremsede, som han gjorde.
Har du trukket i hornet eller kørt ekstra langsomt forbi gården?
- Nej, han kørte lige ind foran og bremsede hårdt op. Jeg har ikke trukket i hornet, det er kun noget jeg gør inde i byen. Jeg bruger generelt ikke hornet i nærheden af børn eller dyr.
Har I larmet eller opført jer ekstra provokerende, da I kørte forbi gården og hesten?
- Nej, overhovedet ikke. Ingen larmede mere end normalt på turen, og det tog maksimalt 10 sekunder at passere dem, fortæller Liv Søkilde Bendixen.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen onsdag kl. 15:31. Der venter fortsat videre efterforskning, hvorfor ingen personer er sigtet i skrivende stund, fortæller Søren Rønnov, Vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Efterforskningen skal fastlægge, om der er tale om en forsætlig eller 'uheldig' opbremsning samt tale med vidner.
Straffen for forseelsen er uvis, forklarer Søren Rønnov, da der kan være tale om både en færdselsforseelse, hvilket kan munde ud i bøde og/eller betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet. Dog kan der også blive tale om en straffelovsovertrædelse, hvis mennesker er bragt i fare. Her kan potentielt straffes med fængselsstraf. Dette er dog for tidligt at konstatere endnu, lyder det fra vicepolitiinspektøren.
Hos både Søren Therkildsen og kvinden, der måtte forbi sygehuset, Biak Tha Hnem Bawi Tlung, ønskes en straf for, hvad de mener var overlagt.
- Jeg håber, at han bliver straffet hårdt. Han har ikke kun skabt skader, men også berøvet os oplevelsen af den sidste studenterkørsel. Det var traumatisk for alle, og det er ikke fair, siger hun.
Søren Therkildsen (th.), har kørt studentervogne i to år.
Foto: Søren Therkildsen
Søren Therkildsen mener også, at det var en strafbar handling.
- Det var vanvidskørsel, han kunne bare have stoppet os på en anden måde.
Studenterkørslen kunne ikke reddes
Da situationen havde lagt sig, kørte cirka halvdelen af studenterne videre, trods smerter og flad stemning.
- Vi havde omkring syv stop tilbage. 14 af os tager med videre til det næste stop, hvor vi får isposer på. Vi prøvede, men festen var død, og flere sprang fra, siger Liv Søkilde Bendixen.
Torsdag har klassekammeraterne kommunikeret på besked, hvor flere fortæller, at de fortsat er chokerede og uforstående over for reaktionen.
Chikane mod studenterkørsler er dog en sjælden hændelse. Ifølge Claus Wilson Jørgensen, ejer af Eventtrucks ApS, der kørte studenterkørslen, opleves primært god stemning. Det er første gang, i de seks år han har ejet virksomheden, at sådan noget sker.
Vicepolitiinspektør Søren Rønnov stemmer i.
- Som leder af politiet husker jeg ikke, at der har været chikane mod studenterkørsler. Når det sker her, ser vi dog på det med stor alvor.
Delte meninger om stormflodspulje blandt borgmestre
Holdningerne til stormflodspuljen deler vandene i de syd- og sønderjyske kommuner.
Undring, tilfredshed og frustration.
Når det kommer til regeringens og aftalepartiernes ekstraordinære stormflodspulje på 125 millioner kroner, er holdningerne delte blandt de berørte kommuner i det syd- og sønderjyske.
Puljen kommer i kølevandet på den stormflod, der ramte Danmark tilbage i oktober 2023.
Gennem stormflodspuljen får kommunerne dækket 25 procent af udgifterne til konkrete genopretningsprojekter i indeværende år. Det betyder, at pengene fra puljen skal bruges i 2024.
Herudover er der også oprettet en lånepulje yderligere 375 millioner, som skal hjælpe kommuner med en lavere likviditet med at finansiere deres projekter.
I tabellen nedenfor kan du se, hvor meget de sydjyske kommuner får udbetalt fra puljen.
Kommune
Tilskudsberettiget beløb
Tilkendt beløb (25 procent)
Aabenraa
6.019.426,28
1.504.856,57
Haderslev
1.430.877,25
357.719,31
Kolding
5.838.710,16
1.459.677,54
Sønderborg
60.234.950
15.058.737,50
Både Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune kan se frem til en stormflods-håndsrækning, men håndsrækningen er tilstrækkelig, ja. Det kommer an på, hvilken borgmester du taler med.
Det siger de syd- og sønderjyske borgmestre
Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Jan Riber Jakobsen (C), borgmester, Aabenraa Kommune.
- Dagen efter stormfloden, fik jeg den opfattelse, at vi bare skulle se at komme i gang med at udbedre skaderne. Så ville vi få hjælp fra Christiansborg til økonomien efterfølgende. Derfor undrer det mig, at ordningen er lavet udelukkende til projekter, der bliver gennemført i 2024.
- Vi er ikke så hårdt ramt i Aabenraa Kommune. Det er klart, at vi bliver nødt til at tage pengene fra noget andet til at dække de her udgifter, men vi er slet ikke så hårdt ramte, som de er i Sønderborg. Jeg kan godt forstå, de synes, det er en rigtig træls situation.
Kolding Kommune
Kolding Kommune
Knud Erik Langhoff (C), borgmester, Kolding Kommune
- Det vil være forkert at sige, at vi ikke gerne vil have haft mere. Vi har fået det, som var tiltænkt. Vi er tilfredse med det, vi har fået.
- Jeg gad godt, at vi også kunne søge midlerne til andre ting. Vi har mange broer, og der kunne jeg godt have set, at vi kunne have fået noget mere hjælp.
Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Mads Skau (V), borgmester, Haderslev Kommune.
- Det ville have været svært, hvis vi havde stået i samme situation, som de gør i Sønderborg. Normalt når man får en forsikringsdækning, er man ikke begrænset af, at den skal bruges med det samme. Det, synes jeg, er utilfredsstillende.
- Det, vi primært skal beskæftige os med, er velfærd, og hvis man som kommune pludseligt skal hive 50 millioner op af kommunekassen, så er der ting, man ikke kan.
Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune
Erik Lauritzen (S), borgmester, Sønderborg Kommune
- Jeg tror, at de fleste kan forestille sig, hvor lang tid det tager, at bygge en ny dæmning. Det er umuligt og fuldstændig urimeligt at stille sådan nogle krav op.
- Jeg tror, der en en administration i staten, som har fulgt en eller anden køreplan uden at tænke på, hvad det egentlig betyder ude i landet. Der er der nogle politikere, som er nødt til at gå ind og sige: Det her, det er en ommer.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
