Delte meninger om stormflodspulje blandt borgmestre

Udgivet

Holdningerne til stormflodspuljen deler vandene i de syd- og sønderjyske kommuner.

Undring, tilfredshed og frustration.

Når det kommer til regeringens og aftalepartiernes ekstraordinære stormflodspulje på 125 millioner kroner, er holdningerne delte blandt de berørte kommuner i det syd- og sønderjyske.

Puljen kommer i kølevandet på den stormflod, der ramte Danmark tilbage i oktober 2023.

Gennem stormflodspuljen får kommunerne dækket 25 procent af udgifterne til konkrete genopretningsprojekter i indeværende år. Det betyder, at pengene fra puljen skal bruges i 2024.

Herudover er der også oprettet en lånepulje yderligere 375 millioner, som skal hjælpe kommuner med en lavere likviditet med at finansiere deres projekter.

I tabellen nedenfor kan du se, hvor meget de sydjyske kommuner får udbetalt fra puljen.

Kommune Tilskudsberettiget beløb Tilkendt beløb (25 procent)
Aabenraa 6.019.426,28 1.504.856,57
Haderslev 1.430.877,25 357.719,31
Kolding 5.838.710,16 1.459.677,54
Sønderborg 60.234.950 15.058.737,50

Både Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune kan se frem til en stormflods-håndsrækning, men håndsrækningen er tilstrækkelig, ja. Det kommer an på, hvilken borgmester du taler med.

Det siger de syd- og sønderjyske borgmestre

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Jan Riber Jakobsen (C), borgmester, Aabenraa Kommune.

- Dagen efter stormfloden, fik jeg den opfattelse, at vi bare skulle se at komme i gang med at udbedre skaderne. Så ville vi få hjælp fra Christiansborg til økonomien efterfølgende. Derfor undrer det mig, at ordningen er lavet udelukkende til projekter, der bliver gennemført i 2024.

- Vi er ikke så hårdt ramt i Aabenraa Kommune. Det er klart, at vi bliver nødt til at tage pengene fra noget andet til at dække de her udgifter, men vi er slet ikke så hårdt ramte, som de er i Sønderborg. Jeg kan godt forstå, de synes, det er en rigtig træls situation.

Kolding Kommune

Kolding Kommune

Knud Erik Langhoff (C), borgmester, Kolding Kommune

- Det vil være forkert at sige, at vi ikke gerne vil have haft mere. Vi har fået det, som var tiltænkt. Vi er tilfredse med det, vi har fået.

- Jeg gad godt, at vi også kunne søge midlerne til andre ting. Vi har mange broer, og der kunne jeg godt have set, at vi kunne have fået noget mere hjælp.

Haderslev Kommune

Haderslev Kommune

Mads Skau (V), borgmester, Haderslev Kommune.

- Det ville have været svært, hvis vi havde stået i samme situation, som de gør i Sønderborg. Normalt når man får en forsikringsdækning, er man ikke begrænset af, at den skal bruges med det samme. Det, synes jeg, er utilfredsstillende.

- Det, vi primært skal beskæftige os med, er velfærd, og hvis man som kommune pludseligt skal hive 50 millioner op af kommunekassen, så er der ting, man ikke kan.

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Erik Lauritzen (S), borgmester, Sønderborg Kommune

- Jeg tror, at de fleste kan forestille sig, hvor lang tid det tager, at bygge en ny dæmning. Det er umuligt og fuldstændig urimeligt at stille sådan nogle krav op.

- Jeg tror, der en en administration i staten, som har fulgt en eller anden køreplan uden at tænke på, hvad det egentlig betyder ude i landet. Der er der nogle politikere, som er nødt til at gå ind og sige: Det her, det er en ommer.

Massive mængder regn og stærk storm ramte regionen

Udgivet

Syd- og Sønderjylland blev lørdag aften og nat ramt af stærk storm og store mængder regn. Få overblikket her.

På Rømø blev der målt vindstød på 30,9 m/s. Det betegnes som stærk storm og er dermed de stærkeste juli-vinde i 26 år. Gårsdagens voldsomme vejr har givet udfordringer i store del af regionen.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen fortæller, at man i løbet af lørdag aftenen fik omkring 50 opkald vedrørende stormvejret.

- Det drejer sig om en del væltede træer, men noget af det er også skilte, der er væltet. Butiksskilte og sådan noget, siger han til Ritzau.

Der er ikke sket nogen færdselsuheld som følge af de væltede træer, understreger vagtchefen.

Jonas Olsens æbletræ måtte lægge sig på græsset efter lørdagens uvejr. Han har taget fotoet ved Gredsted ved Ribe.

Kraftig nedbør ved Haderslev

Ulla Post fra Starup ved Haderslev har sendt videoen herunder til TV SYD. Hun har målt nedbør i en mængde, der er tæt på skybrud.

- Indtil videre har vi fået 34 mm i dag (red. ved 18-tiden). Denne byge på ca. ti minutter gav 13 mm regn, skriver hun til TV SYD.

Ved Flyvestation Skrydstrup viser DMIs officielle målinger, at der i tidsrummet 14.30 til 15.00 faldt 11,6 mm regn. Det er tæt på at være et skybrud, da det betegnes ved 15 mm nedbør på 30 minutter.

Blæsten ramte vestkysten hårdest

På vestkysten kender de til blæst og storm. Men vindstød tæt på orkanstyrke hører dog til sjældenhederne i sommermånederne. Ved kysten blev der målt vindstød kategoriseret som stærk storm. Der blev dermed ikke målt vindstød af orkanstyrke, som der var varslet.

Så kraftig var vinden

Flere steder i Syd- og Sønderjylland var vinden så kraftig, at det var tæt på vindstød af orkanstyrke. Dog holdt hastighederne sig under 32,6 m/s, svarende til 117 km/t, der kategoriseres som vindstød af orkanstyrke.

  1. Røme/Juvre 30,9 m/s

  2. Kegnæs Fyr v. Sønderborg 29,3 m/s

  3. Blåvandhuk fyr 28,8 m/s

  4. Flyvestation Skrydstrup 24,7 m/s

  5. Esbjerg Lufthavn 24,7 m/s

  6. Kolding Lufthavn 23,7 m/s

  7. Sønderborg Lufthavn 21,6 m/s

  8. Store Jyndevad 20,6 m/s

  9. Billund Lufthavn 19,5 m/s

Kategorier af vindstød:

Storm er 24,5- 28,4 m/s

Stærk storm er 28,5 - 32,6 m/s

Orkan er over 32, 7 m/s

Solveig Jensen har sendt denne video herunder. Hun skriver, at de målte 18 mm regn på under et kvarter i Løgumkloster.

Lone Rytter optog denne video ved Møgeltønder lørdag eftermiddag.

Dansktopkrig kulminerer i eftermiddag

Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD
Udgivet

Traditionen tro er der søndag eftermiddag sommerunderholdning og dansktopmusik i Skyttehushaven i Vejle.

Men i år spiller dansktopduoen Kisser & Søren på nøjagtig samme tidspunkt ved et nyt og lignende arrangement i Mariaparken klokken 15, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge avisen er det ikke tilfældigt, at arrangementet i Mariaparken er lagt samtidig med det i Skyttehushaven.

Det bunder nemlig i en strid mellem de to foreninger bag koncertrækkerne.

Det er formand for Vejle Byråds kultur- og idrætsudvalg, Dan Arnløv Jørgensen (K), utilfreds med.

- Begge foreninger, FestiVejle og Dansant, får kommunalt tilskud til de arrangementer, de holder i løbet af året. Derfor er dansktopkrigen ikke acceptabel. Det er jo skatteydernes penge, siger han til avisen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com