Minkavlere om Minkkommissionens beretning: - Det er grim læsning

Selvom formand for de Danske Minkavlere, Tage Pedersen fra Hedensted, gerne havde set en undersøgelse af statsministerens rolle i minksagen, så opfordrer han nu politikerne til at kigge fremad i stedet.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag blev Minkkommissionens rapport om regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark præsenteret for Granskningsudvalget.

Minkkommissionen har i en 1.649 sider lange rapport undersøgt sagen om regeringens beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives af hensyn til coronasmitten i Danmark.

På kort tid i efteråret 2020 blev op mod 15 millioner mink aflivet på flere end 1.000 minkfarme landet over.

Det er grim læsning. Det er trist at se, at det er en hel centraladministration, der kollapser. Også hos rigspolitiet. Det kan næsten ikke være værre.

Tage Pedersen, fmd., Danske Minkavlere

I rapporten er kritikken ifølge eksperter opsigtsvækkende hård - ikke kun over for ansvarlige politikere - men også over for nøglepersoner i den danske centraladministration og hos politiet. 

Det er dog kommissionens vurdering, at statsminister Mette Frederiksen i forhold til at vildlede om den manglende lovhjemmel "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil".

Den meget kritiske rapport af politikere og en lang række embedsmænds gøren og laden i forbindelse med beslutningen om at aflive alle danske mink, får formand for de Danske Minkavlere, Tage Pedersen fra Hedensted, til at tage bladet fra munden. 

- Det er grim læsning. Det er trist at se, at det er en hel centraladministration, der kollapser. Også hos rigspolitiet. Det kan næsten ikke være værre. Det er dem, vi alle sammen skal stole på. Det er dem, der skal stå for at redde samfundet, når der sker svære ting. De har svigtet, mener han.

For Mette Frederiksen ser det ud til, hun kan få en næse af Folketinget

Casper Dall, politisk kommentator, Avisen Danmark

Rapportens konklusioner vækker også tilfredshed hos minkavler Christian Bramsen fra Sønder Stenderup ved Kolding.

- Jeg har stor tiltro til kommissionens arbejde. Jeg er glad for, de ikke lægger fingre imellem, i det, de har skrevet. Det er demokratiets fundament. Vi får ikke minkene tilbage, det er vi ude over, så sagen skal belyses ordentligt. 

Beretningen blev torsdag formiddag præsenteret for Folketingets Granskningsudvalg, som nogle timer senere kommenterede rapporten på et pressemøde på Christiansborg.

Rapporten anbefaler sag mod ledende embedsmænd

Den 1.649 sider lange rapport anbefaler blandt andet, at der rejses sager mod ti ledende embedsmænd i forskellige ministerier samt hos politiet.

Kommissionen skriver også, at Statsministeriet "indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces", som førte til et pressemøde 4. november 2020, hvor regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen udtalte, at alle landets mink skulle aflives.

'Statsministeriet har handlet meget kritisabelt'

- Samlet er det kommissionens vurdering, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020, står der i rapporten.

Fødevareministeriet med daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), der var ansvarlig minister, får endnu hårdere kritik i beretningen. Han afgav urigtige oplysninger til Folketinget om sit kendskab til den manglende lovhjemmel.

Minkavlere: Ansvaret ligger hos statsministeren

Den meget kritiske beretning af politikere og en lang række embedsmænd med statsministerens stabschef, Barbara Bertelsen i spidsen, får ikke formand for de Danske Minkavlere til at tvivle på, hvor ansvaret ligger - nemlig hos statsminister Mette Frederiksen.

- Selvom man frikender statsminister Mette Frederiksen for at kende til et manglende lovgrundlag for aflivningen, så peger beslutningen alligevel på hende. Hun er den øverste politiske leder, og når medarbejderne i den centrale administration kollapser, så peger pilen stadig på hende, uanset hvordan man vender eller drejer det, mener Tage Pedersen.

Hans kollega Christian Bramsen håber, der bliver en advokatundersøgelse af sagen.

- Hvis man skal være farveneutral (blå og rød blok red.), så skal der en advokatundersøgelse til for at gøre det uvildigt. Og så kan politikerne tage en beslutning ud fra det. Det er også for at undgå, at det sker igen. Jeg tænker meget på den menige danskers retsfølelse.

Politisk kommentator: - Der er allerede rullet hoveder 

Selvom rapporten er en sønderlemmende kritik af hele regeringen af forløbet med aflivningen af de 15 millioner mink, så er der allerede rullet hoveder, mener politisk kommentator ved Avisen Danmark, Casper Dall.

- Mange minkavlere og danskere har den oplevelse, at ingen politikere kommer til at bløde for det her, men det er der faktisk. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) er gået, han har været på skafottet.

Mogens Jensen trådte tilbage som minister den 18. november 2020, efter at Miljø- og Fødevareministeriet har udsendt sin redegørelse om forløbet.

Så selvom rapporten er dybt kritisk over for regeringen, så er der ifølge Casper Dall umiddelbart ingen rygende pistol mod Mette Frederiksen.

- Den er rettet mod embedsmændene med Barbara Bertelsen i spidsen, og hvad statsministeren kommer til at gøre ved det, eller hvilke konsekvenser det vil få, vil den kommende tid vise. For Mette Frederiksen ser det ud til, hun kan få en næse af Folketinget, siger Casper Dall.

Nuværende og afgåede ministre, der er nævnt i Minkkommissionens beretning, får en frist på en måned til at afgive et høringssvar og kommentere beretningen.

Det sker i henhold til Forretningsorden for Folketinget, oplyser Sophie Løhde (V), der er formand for Granskningsudvalget, efter torsdagens møde i udvalget.

De vigtigste punkter fra Minkkommissionens beretning

Statsministeriet har handlet "meget kritisabelt". Ministeriets ageren har ifølge kommissionen ført til grov vildledning af "minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder 4. november 2020", står der.

Mette Frederiksen (S), statsminister, var "objektivt set (...) groft vildledende" på pressemødet 4. november 2020 men uden, at hun var klar over det. Det vurderes, at statsministeren "subjektivt ikke have viden herom eller hensigt hertil". Det bør noteres, at kommissionen ikke har lavet en vurdering af, om der er "grov uagtsomhed" i forbindelse med statsministerens rolle i sagen.

Barbara Bertelsen, Statsministeriets departementschef, har begået tjenesteforseelse. Det er af sådan en grovhed, at "der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet."

Thorkild Fogde, rigspolitichefen, har ifølge beretningen også begået tjenesteforseelse "af sådan en grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning, som kunne føres tilbage til pressemødet den 4. november 2020".

Johan Legarth, departementschef i Justitsministeriet, får ifølge beretningen næsten samme bedømmelse og har begået tjenesteforseelser af sådan en grovhed, at "det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning, som kunne føres tilbage til pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende oprettelse heraf".

For at få aflivet minkene hurtigst muligt udstedte regeringen en såkaldt tempobonus på 20 kroner per mink. Men der var ifølge kommissionen ikke hverken materiel eller finansiel hjemmel for at udstede bonusser til minkavlerne. Avlerne blev derfor "groft vildledt" af regeringen.

Kommissionen tror ikke på, at forhenværende fødevareminister Mogens Jensen først fik besked om manglende lovhjemmel 7. november 2020. Han fik dem tidligere, mener kommissionen - "nemlig den 5. november 2020, og kommissionen finder således, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november gav urigtige oplysninger", står der.

Henrik Studsgaard, departementschef i Miljøministeriet, har ifølge kommissionen begået tjenesteforseelser af sådan en grovhed, at der foreligger grundlag for, at det "offentlige søger ham braget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf, Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til minkavlerne" og Mogens Jensens presseudtalelse 8. november 2020.

Kilde: TV 2


Tema

Minksagen

Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald - mand lagde hindringer i vejen

Opgangen er fortsat afspærret, mens politi og retsmedicinere arbejder på stedet for at opklare om en strafbar handling er fundet sted. Foto: Presse-foto.dk
M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi har dagen igennem været tilstede ved Exnersgade i Esbjerg. Nu melder politiet, at et mistænkeligt dødsfald efterforskes, og at en mand lagde hindringer i vejen for arbejdet.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at det mistænkelige forhold, som dagen igennem er blevet efterforsket i Esbjerg på Exnersgade, er et mistænkeligt dødsfald. Der er tale om en død 41-årig mand.

Tilmed er en 36-årig mand blevet sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde omkring dødsfaldet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en 36-årig for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. Foto: Presse-foto.dk

Politiet har siden klokken 7:01 befundet sig på Exnersgade. Opgangen er klokken 14:00 stadig afspærret, da politi og retsmedicinere arbejder på stedet for at afklare, hvorvidt der er tale om en strafbar handling og for at sikre spor.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Udlændinge er vilde med dansk-tysk kvindes private "Dansk hygge"-aftener

Udgivet

Dansk-tysk kvinde har succes med en lille hyggelig sprogcafe, hvor det sociale er lige så meget i fokus, som det sproglige. Så lærer man nemlig hurtigere, er ideen.

Det er ikke noget særligt. Umiddelbart. Bare et lidt småkedeligt mødelokale på friskolen i Jejsing. En lille vogn med kaffe og te og småkager.

Men alligevel er det noget særligt. Især for de fremmødte. For her er masser af dansk hygge og dansk hjertevarme i den lille sprogcafe.

- Ideen er, at det skal være hyggeligt og sjovt at tale dansk. Så lærer man det nemmere, siger en af de tre initiativtagere Silke Lorenzen.

Rie Kristiansen er dansker, men elsker at komme i sprogcafeen og at hjælpe deltagerne med både det sproglige og det kulturelle. . Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Det er en tysker

Med en start i september er det endnu nyt, men møderne starter med at man i en rundkreds lige fortæller, hvem man er. På det danske, der er muligt.

Det er uhøjtideligt og rart. Typisk dansk, ikke.

Men egentlig er Silke Lorenzen, der har taget initiativet sammen med sin søster Anja Lorenzen og Knud Olsen, tysk.

- Jeg er en tysker, siger hun med et grin og med reference til Buster Larsen og hunden Kvik i Matador, hvor Kvik ikke vil spise en pølse, når Buster Larsen siger "det er en tysker", men gerne hugger den i sig, når den får at vide, at "det er en dansker".

Ikke kun for tyskere

Så dansk er hun altså. Med Matador i blodet. Efter 34 år i Danmark. Med et par korte afstikkere til Tyskland.

Nu står hun her og byder velkommen. Det er for alle, men deltagerne er især tyskere, danskere, dansk-tyskere og tysk-danskere - og en portugeser har sneget sig med sin datter.

Det her er nemlig ikke forbeholdt de to sprog, der bruges mest her an der Grenze.

Og vi er tæt på her i Jejsing. Den dansk-tyske grænse altså.

De er søstre og bor nu sammen i et hus i Jejsing. Men de har meget forskellige erfaringer med det danske. Silke Lorenzen til venstre har - med et par afstikkere til Tyskland - været 34 år i Danmark. Søster Anja er meget ny - og derfor også meget ny udi at mestre det mærkelige danske sprog.

Tålmodighed

Måske har TV SYDs tilstedeværelse haft sin indvirkning, for flere deltagere er ikke til stede. Men ellers er der nåle i lande som Schweiz, Ukraine og USA også.

Og altså Ana Lopez fra Portugal. Hun har været i Danmark i fire år og har allerede et godt tag på vores sprog.

- Det er lidt svært at udtale dansk på den rigtige måde. Det tager lidt tid, siger hun.

Trygt - og hyggeligt

På trods af sit pæredanske navn, Holger Hansen, er han lige så tysk som apfelstrudel og sauerkraut. Han er tydeligt ny udi det danske sprog, og han synes læringskurven er stejl.

- Fordi man udtaler dansk på en anden måde, end som det står på skrift, siger han.

Men netop de her "Dansk-hygge"-arrangementer er han glad for.

- Det er trygt her. Man hører dansk og taler dansk - så meget man nu kan - og får hjælp hele tiden hjælp til det. Derhjemme taler vi jo tysk og lærer jo på den måde ikke dansk, fortæller han.

- Man skal netop kunne bruge danske uden at bekymre sig om det nu er rigtigt eller ej, det man siger. Og det er nu en gang nemmere, når man taler sammen over en kop kaffe, siger Silke Lorenzen

De to pensionister - og genboere i Jejsing - snakker sammen om alt det, der kan lade sig gøre at snakke om. Her er det Edmund Remane og Knud Olsen.

Jejsing er stedet

Stadig flere tyskere vælger at bosætte sig i Danmark. Det gælder selvfølgelig også Tønder Kommune. Men det er nu ikke altid nærheden, der spiller ind, når tyskere vælger at bosætte sig Danmark. For eksempel er Silke Lorenzen fra Hamborg. Men kendskabet til Danmark typisk fra ferier spiller ind.

Det kan Edmund Remane fortælle om. Han boede i Stuttgart i 30 år, men flyttede til Jejsing sidste år.

- Men vi tilbragte altid vores ferier på de nordfrisiske øer. Under et ophold i Föhr foretog jeg en tur til fastlandet og kom tilfældigvis til Jejsing, fandt et billigt hus og talte med nogle lokale. Jeg mærkede det med det samme: Det passer. Jeg fik følelsen af at komme hjem, siger han til Der Nordschleswiger.

Masser af noter og kruseduller skal der til.

Danmark er attraktiv

De kommunale bosætningskonsulenter i de sønderjyske kommuner har et godt samarbejde. Helle Malene Kjølsen Olsen i Aabenraa Kommune peger på, at mange tyskere bosætter sig i Danmark fordi:

- Mindre bureaukrati.

- En anden mere afslappet og hyggelig kultur

- Flot natur

- Ønske om at give deres børn en anden opvækst, end den de mener at kunne få i Tyskland.

- En anden mere afslappet pædagogik i daginstitutionerne og i skolerne.

- Et mere digitaliseret samfund

Bosætningsteamet i Aabenraa Kommune. Foto: Aabenraa Kommune.

Sønderjysk benspænd

Men, erkender hun, sproget er ein Hindernisse. Et benspænd.

- Og vi må jo også erkende, at tyskere, der bosætter sig i det sønderjyske område også bliver eksponeret for den sønderjyske dialekt, som ikke gør det nemmere.

Heldigvis, siger hun, er der et stærkt foreningsliv i Danmark som ofte er rigtig god til at byde tyskerne velkommen. Det gælder for eksempel sprogcafeen i Jejsing.

Og næste gang? Ja så står den på banko - og dansk julehygge selvfølgelig.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com