Cirka to år efter minkavleres stævning af Fødevarestyrelsen, havner et spørgsmål i sagen nu i Højesteret.

Er sagen så principiel, at den skal begynde i landsretten i stedet for i byretten?

Spørger man chefjurist i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug Nikolaj Schulz er sagen af principiel og væsentlig karakter og rækker langt videre end de tre minkavlere, som retssagen omhandler.

- Sagen drejer sig ikke om for eller imod mink eller om erstatningernes størrelse. Og slet ikke covid-19. Vores mink-retssag angår grundlæggende retsstatsprincipper.

- Det vil sige, uanset hvad vi bydes som borgere, så skal staten blandt andet have lovhjemmel, inden staten råder over borgernes ejendom, og det er ikke tilfældet i Minksagen, siger Nikolaj Schulz i en pressemeddelelse.

I sagen har Bæredygtigt Landbrug stævnet Fødevarestyrelsen på vegne af tre minkavlere.

De påstår, at styrelsens påbud af 6. november 2020 om aflivning af alle mink i Danmark er en krænkelse af menneskerettighedernes bestemmelser om ejendomsrettens beskyttelse.

Dertil kræver minkavlerne en symbolsk godtgørelse på 17.000 kroner hver.

Østre Landsret besluttede 2. juli, at sagen ikke var tilstrækkeligt principiel til at begynde i landsretten og derfor skal begynde i byretten.

Det er Bæredygtigt Landbrug dog uforstående overfor, hvorfor organisationen har fået spørgsmålet for Højesteret.

- Jeg finder, at der er behov for, at domstolene taler fra øverste hylde, så den dømmende magt institutionelt matcher den lovgivende og udøvende magt i nærværende sag. Derfor bør sagen starte i landsretten, siger Nikolaj Schulz.

Det er uvist, hvornår Højesteret tager stilling til spørgsmålet.

Det var på et pressemøde i november 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus.

Det kom efterfølgende frem, at der ikke var lovhjemmel til beslutningen. Det skete først senere.