Top 10-placering til Kasper Asgreen i EM
Det blev ikke til noget dansk topresultat ved EM i enkeltstart for Kasper Asgreen.
Onsdag aften blev han nummer otte ved europamesterskabet i det østlige Belgien.
Kasper Asgreen var 66 sekunder langsommere end vinderen Edoardo Affini fra Italien, der henviste den schweiziske tempospecialist Stefan Küng til sølv, mens bronzen gik til italieneren Mattia Cattaneo.
Da Kasper Asgreen som den første dansker krydsede stregen, var det i den fjerdebedste tid, men han måtte se yderligere fire ryttere være hurtigere, inden alle deltagere var kommet i mål.
Tilbage i 2019 snuppede han EM-sølv.