Togene mellem Esbjerg og Fredericia kører igen
Togene mellem Esbjerg og Fredericia kører igen.
Årsagen til, at togene tidligere på morgenen holdt stille, var, at et arbejdskøretøj har haft en personpåkørsel.
Nu har politiet imidlertid afsluttet deres arbejde, og togene er begyndt at køre igen.
Første tog fra Lunderskov mod Fredericia bliver Re 3319 kl. 8.07. Første tog fra Fredericia mod Esbjerg bliver Re 3318 kl. 8.13.
Der kan dog stadig være enkelte aflysninger og forsinkelser, indtil personale og tog er på deres rette pladser igen, oplyser DSB på deres hjemmeside.