Stor virksomhed vil fyre 100 medarbejdere
Pengekassen er ved at være tom i virksomheden Green Hydrogen Systems fra Kolding, som derfor nedjusterer forventningerne til 2024.
Det skriver flere medier heriblandt Watch Medier.
Green Hydrogen Systems udvikler og producerer elektrolyseanlæg, der kan lave strøm om til brint.
Ifølge mediet er det forsinkelser og problemer med selskabets brintteknologi, der har voldt problemer.
Virksomheden skal reducere sin omkostningsbase , hvilket blandt andet betyder at 100 medarbejdere skal fyres.
Ifølge euroinvestor.dk forventer Green Hydrogen Systems nu en omsætning på 105 til 145 millioner kroner for 2024, hvor det tidligere var 125 til 165 millioner kroner.
»Årsagen til justeringen er manglende kommerciel fremdrift og risikoen for annulleringer i forbindelse med det samlede omkostningsreduktions- og omstruktureringsprogram beskrevet ovenfor,« fremgår det ifølge mediet af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet.
Læs mere i artiklen herunder: