Klokken var 14.26, da politiet 6. juni 2017 fik alarmen fra et sommerhus i Houstrup ved Varde. Her var den 47-årige britiske millionarving Paula Leeson på sommerferie med sin mand, en nu 51-årig mand fra New Zealand.

Da politifolkene fra Syd- og Sønderjyllands Politi nåede frem 50 minutter senere, kunne de konstatere, at Paula Leeson var død. Hun var blevet bjærget fra den 119 centimeter dybe swimmingpool i sommerhuset, men alle forsøg på at genoplive hende var forgæves.

Dansk politi mente, der var tale om en drukneulykke og henlagde sagen i december 2017.

Men Paula Leesons familie mener, at hun blev offer for et drab begået af hendes mand, og i mere end syv år har den kæmpet for at få ham dømt.

Vi bliver ved med at kæmpe for retfærdighed for Paula. Vi giver aldrig op, siger Paula Leesons bror, Neville Leeson, til TV 2.

Vandt civil sag

For nylig vandt familien en civil sag mod den 51-årige ved retten i Manchester.

Det betyder i første omgang, at han ikke kan få adgang til Paula Leesons arv, der ifølge BBC skønnes at være på 4,4 millioner pund (38,42 millioner kroner).

Men familien håber og tror på mere.

- Vi håber, at de nye beviser, der er kommet frem ved den civile retssag nu kan føre til, at britisk politi og anklagemyndigheden genoptager at efterforske sagen og retsforfølge manden, siger Neville Leeson.

Han lægger ikke skjul på, at han ikke har meget til overs for Syd- og Sønderjyllands Politis indsats.

- De har udført et meget dårligt arbejde i sagen, og de er skyld i, at den mistænkte er på fri fod i dag, siger Neville Leeson.

Kort efter dansk politi havde henlagt sagen, indledte britisk politi deres egen efterforskning, og den førte til at den 51-årige mand blev anholdt i april 2020, sigtet for drab.

Tiltalt for drab

Året efter blev han stillet for retten i Manchester, tiltalt for at have dræbt Paula Leeson.

Her kom det blandt andet frem, at den 51-årige tidligere er dømt for bedragerier mod kvinder, og at han havde tegnet syv hemmelige livsforsikringer på sin kone. Desuden var han i dyb personlig gæld, da hun druknede.

- Motivet for at drukne hende var det ældste og mest simple. Det var økonomisk, sagde anklager David McLachlan ifølge BBC ved retssagen i 2021.

Men dommeren i Manchester slog dengang fast, at der ikke var beviser nok til at dømme den 51-årige for drab – selv om drab ifølge dommeren var den mest sandsynlige dødsårsag.

Dommeren afbrød sagen og beordrede juryen til at frikende ham, efter to danske retsmedicinere havde vidnet i sagen.

- Vi sagde i obduktionserklæringen dengang, at man ikke kunne udelukke vold fra en anden person. Men vi vurderede også, at de skader, vi havde fundet på hendes hals, kunne være opstået ved bjærgning, har den ene af dem, Peter Mygind Leth, der er professor i retsmedicin ved Syddansk Universitet, tidligere sagt til TV 2.

Han overvågede obduktionen som supervisor, da Paula Leesons lig blev obduceret i 2017, og han blev også indkaldt som vidne til den civile retssag tidligere i år.

Nye beviser

Ved den civile sag slog dommer Richard Smith i en dom på 122 sider, som TV 2 er i besiddelse af, fast, at den 51-årige uden tvivl er skyldig i drab.

- Der er fremkommet nye beviser siden straffesagen, og der er nogle omstændigheder, som reducerer muligheden for, at det var en ulykke, siger Peter Mygind Leth i dag.

Der er ifølge Peter Mygind Leth fundet oplysninger på Paula Leesons fitness-ur, som viser at hun var død ”et pænt stykke tid” inden hun blev bjærget.

Ved den civile retssag kom det også frem, at den korrekte dybde på den pool, hvor Paula Leeson druknede, var omkring 120 centimeter, og ikke som oprindelig oplyst 180 centimeter.

Peter Mygind Leth forklarer også, at det kom frem, at Paula Leeson godt kunne svømme, mens det tidligere var blevet oplyst, at hun ikke kunne svømme.

- Begge forhold gør en ulykke mindre sandsynlig, siger han.

Han siger også, at han tror den 51-årige holdt Paula Neeson nede bagfra med en arm om halsen.

- Men det er ikke retsmedicinen, der bliver afgørende. Det er det samlede billede, hvor især politiets efterforskning er vigtig, siger Peter Mygind Leth.

- Hvis de beviser, vi var i stand til at afsløre og præsentere for retten, skulle føre til, at efterforskningen bliver genoptaget, og potentielt en ny retssag, så mener vi, det er første gang det sker i England og Wales, at en sag genåbnes på baggrund af oplysninger, der er kommet frem ved en civil sag, siger David Jones, partner i advokatfirmaet Glaisyers ETL, der har ført sagen for Leeson-familien, ifølge en pressemeddelelse.

En ny straffesag mod den 51-årige er mulig efter en lovændring i Storbritannien i 2003.

Den betyder, at man i sager om meget alvorlige forbrydelser godt kan retsforfølge en person to gange for den samme forbrydelse, hvis der er nye og vægtige beviser i sagen.

Foreløbig skal der i løbet af i år tages stilling til, om de nye beviser, der er kommet frem, kan indgå i en ny efterforskning af sagen.

- Vi håber, at det bliver godkendt, at de nye beviser kan tages med i en ny undersøgelse, siger David Jones til TV 2.

Syd- og Sønderjyllands Politi indrømmer: - Vi kunne formentlig have efterprøvet flere detaljer

TV 2 har forelagt Neville Leesons kritik for Syd- og Sønderjyllands Politi.

Her forklarer vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i en mail til TV 2, at man i 2017 efterforskede sagen som et mistænkeligt dødsfald, men at man standsede efterforskningen, da ligsyn og obduktion konkluderede, at dødsårsagen blev skønnet til at være drukning, og dødsmåden antageligt var en ulykke.

Efter engelsk politi havde genoptaget efterforskningen i 2018, assisterede dansk politi engelsk politi med en række efterforskningskridt i Danmark, forklarer vicepolitiinspektøren.

Den efterforskning førte blandt andet til en supplerende retsmedicinsk erklæring, hvor dødsmåden blev ændret fra antageligt at være en ulykke til at være uoplyst.

Brian Skovrup Christensen erkender, at Syd- og Sønderjyllands Politi "formentlig kunne have efterprøvet flere detaljer".

- Holder vi alle de nye tilgængelige oplysninger fra både dansk og engelsk politi op imod hændelsen i sommerhuset i 2017, tegner der sig et billede af, at vi formentlig kunne have efterprøvet flere detaljer i vores efterforskning, skriver vicepolitiinspektøren i mailen.

- Hertil kommer, at dansk politi siden dengang har implementeret nye nationale standarder og processer for drabsefterforskning, hvilket i dag har styrket vores efterforskning af mulige drab.