Nu bliver det snart forbudt

Martin Hedegård hejser tit det amerikanske flag i sin flagstang. Han mener, at det må være hans ret, men snart bliver det forbudt.
Udgivet

Ny lov forbyder at hejse fremmede flag. Martin Hedegård satte rav i Højesteret og Folketinget, da han viste sin kærlighed til USA og amerikanerbiler.

I 2017 hejste Martin Hedegård USA's flag i sin flagstang i Sdr. Bjert. Det stødte en forbikørende kvinde, som meldte ham til politiet, der konfiskerede flaget og gav ham en bøde.

Men i juni 2023 gav Højesteret ham og hans advokat ret i, at der ikke var hjemmel til at forbyde flagningen. Siden har der været frit spil, men tirsdag har Folketinget 1. behandling af et lovforslag, der i store træk forbyder fremmede flag i danske flagstænger.

Det skal staten ikke blande sig i.

Martin Hedegård, Andst

- Jeg elsker USA's kultur og amerikanerbiler, og jeg bør have ret til at hejse det amerikanske flag, hvis det passer mig. Det må være mig, som bestemmer på min egen grund, og det skal staten ikke blande sig i, siger Martin Hedegård, som nu bor i Andst.

- Ikke for at provokere, men

Indtil sidste sommer fulgte Danmark en bekendtgørelse fra 1915. Men den blev forkastet af Højesteret, som lagde vægt på, at der ikke er nogen lov mod flagningen.

Desuden fastslog Højesteret, at et forbud var et indgreb i borgernes ytringsfrihed, som er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det har juraprofessor Sten Schaumburg-Müller også påpeget i sit høringssvar til regeringens lovforslag. Martin Hedegård selv kalder den kommende lov for "barnlig".

- Som jeg læser lovforslaget, så gælder forbuddet kun flagstænger, så jeg kan jo male USA's flag på husmuren eller sætte flaget i et jernrør i jorden. Det er ikke for at provokere. Men jeg synes da, det er sjovt, hvis nogen får ondt i røven af det, siger Martin Hedegård.

Advokat giver ikke op

Advokat Carsten Hove fra Kolding tog sagen hele vejen til Højesteret - og vandt. Tirsdag er han i Folketinget for at overvære debatten om det nye lovforslag.

- Det er en overflødig lov. Det er populistisk og ren symbolpolitik, og det gælder jo kun for flagstænger. Man kan bare sætte bannere op eller male flag på husmurene, siger Carsten Hove.

Men den nye lov er ikke nødvendigvis et punktum.

Jeg overvejer at udsætte min pension, hvis der dukker en ny retssag op.

Carsten Hove, advokat, Kolding.

- Det undrer mig, at man laver den lov, når en kapacitet peger på, at det er i strid med menneskerettighederne. Jeg fylder 70 år næste sommer og skal snart på pension. Men jeg overvejer at udsætte min pension, hvis der dukker en ny retssag op om flagning næste år, for den vil jeg kunne vinde, siger Carsten Hove.

Godt nyt for mindretal

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener derimod, at Dannebrog bør have en særlig status i Danmark.

Regeringens lovforslag vil derfor gøre det "forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed ... Forbuddet omfatter ikke finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag".

Det er godt nyt for det tyske mindretal, Bund Deutscher Nordschleswiger, i Sønderjylland. Hidtil har mindretallets institutioner skullet søge om tilladelse hver gang, man gerne ville hejse det tyske flag for officielle gæster fra Tyskland.

- Tilladelsen vil næppe blive brugt til privat flagning med tysk flag. Det har vi ikke tradition for. I hvert tilfælde har vi ikke kendskab til et eneste eksempel på, at det er sket i den periode, hvor der ikke var nogen lovregler for flagning, skriver mindretallet Bund Deutscher Nordschleswiger i sit høringssvar.

Breaking

Følg kongebesøget i Sydslesvig - Kongeparret er ankommet til Danevirke

M
Udgivet

Tirsdag gæster Kong Frederik og Dronning Mary Sydslesvig, som en del af kongeparrets tiltrædelsesbesøg i Tyskland.

Efter lidt mere end 10 måneder som konge af Danmark, besøger kongeparret Sydslesvig, som den anden af to tyske destinationer på deres tiltrædelsesbesøg.

Mandag gik turen til Berlin, mens de på dagens besøg i Sydslesvig runder Danevirke og Flensborghus.

OL-deltager indstiller triatlonkarriere som 26-årig

Alberte Kjhær Pedersen fra Fredericia indstiller triatlon-karrieren. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

En sygdom, der gør, at blodforsyningen til benet nedsættes, får nu Alberte Kjær Pedersen fra Fredericia til at stoppe sin triatlonkarriere.

I en alder af bare 26 år må den danske OL-triatlet Alberte Kjær Pedersen indstille den del af sin karriere.

Det skriver hun på Instagram tirsdag.

- Jeg stopper med triatlon, skriver Alberte Kjær Pedersen på Instagram og uddyber:

- Nogle ting er bare ude af ens egne hænder, og selv om jeg blev opereret for Iliac Artery Endofibrosis for små fem år siden, er blodtilførslen til mit venstre ben blevet så reduceret, at det ikke længere kan lade sig gøre, jeg cykler på eliteplan.

Iliac Artery Endofibrosis medfører lav blodtilførsel - i Pedersens tilfælde til venstre ben. Ifølge DR Sporten har den været nedsat til omkring 40 procent.

Hun vil gerne fortsætte med løbe og svømme, men er ellers uafklaret i forhold til fremtiden.

- Det kan godt være, at der kommer en tom fornemmelse, hvor jeg bliver trist og ked af det, for triatlon har betydet meget for mig i mange år. Det er svært at sætte ord på, siger Alberte Kjær Pedersen til DR Sporten.

Kjær Pedersen blev nummer 36 ved sommerens OL i Paris.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.