Lokalt flyselskab hjælper til med sommerens kriser
DAT har denne sommer sat et fly af til at varetage såkaldte dag-til-dag ACMI-flyvninger for charterselskaber, der skal have hjælp indenfor en kort tidsramme.
Selskabet har således allerede gennemført en evakueringsflyvning fra Rhodos til Amsterdam for et hollandsk charterselskab og står klar til at gøre det igen.
- Det er en opgave som alle andre for os. Vi er heldige, at det foregår i Europa, for det er endda lidt lettere - rent operativt - end de opgaver, vi havde i Kabul og Islamabad, siger Jesper Rungholm, der er direktør for Danish Air Transport, og som henviser til evakueringsflyvningerne tilbage i august 2021.