Kraftig regn kan skabe nye oversvømmelser særligt i ét område
DMI's seneste prognoser viser, at der kommer 25 til 45 millimeter nedbør i området mellem Kolding og Horsens tirsdag og onsdag.
Det skriver vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Anja Bodholdt på DMI's hjemmeside sent mandag aften.
- Efter weekendens uvejr er vandstanden i vandløbene stadig over normalen - især i den centrale del af Østjylland fra Kolding til Horsens.
- Yderligere 25-45 millimeter regn i løbet af tirsdag og onsdag kan derfor lokalt give problemer med oversvømmelser langs vandløb og søer.
DMI's seneste prognoser viser, at der vil falde mellem 25 og 45 millimeter nedbør i den centrale del af Jylland fra tirsdag middag og et døgn frem.
Varsel om kraftig regn
Derfor har DMI udsendt et varsel om kraftig regn i den centrale del af Jylland. I dele af Nord- og Sønderjylland ser instituttet ligeledes risiko for, at der kan komme kraftig regn.
Fra regnen lander på jorden, vil der typisk gå mellem 12 og 24 timer, til vandet når ud i større vandløb, skriver Anja Bodholdt.
DMI's varsel er i kategori 1. Det betyder, at vejret kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter, men at DMI ikke vurderer, at der bliver tale om farligt vejr.
Stormflod var 100-års-hændelse
Fredag og lørdag førte et uvejr til stormflod flere steder i landet, vurderede Naturskaderådet lørdag.
Stormflod er en oversvømmelse som følge af ekstrem høj vandstand i havet. Betingelsen for at erklære stormflod er, at den statistisk set sker sjældnere end hvert 20. år.
Weekendens vejr gik særligt hårdt ud over kyster ud mod Østersøen og Lillebælt ifølge DMI.
Her overgik vandstanden flere steder niveauet for en såkaldt 100-års-hændelse. Det vil sige en hændelse, som statistisk set sker med 100 års mellemrum.
I Aabenraa blev vandstanden målt til 216 centimeter over daglige vande. Det var det højeste niveau, der blev målt Danmark i weekenden.
Stormfloden var en konsekvens af, at en kraftig østenvind over flere dage skubbede vand fra Østersøen mod vest. Vandet kan kun langsomt passere gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund, og derfor hobede det sig op.
Inden da havde en vedholdende vestenvind endda skubbet ekstra vand ind i Østersøen.
