Genbrugsplads måtte lukke efter fund af ustabilt stof
En indlevering af en lille beholder med det kemiske stof æter, var i eftermiddag skyld i en kortvarig lukning af genbrugspladsen i Kolding.
Den lille beholder målte et indhold af blot 120 milliliter æter. Det skriver Trekantområdets Brandvæsen på Facebook.
Kemiske stoffer som dette, skal fjernes på korrekt og sikker vis. Æter kan nemlig krystallisere, hvilket skaber en risiko for sprængning.
Det er derfor nødvendigt med en kontrolleret sprængning af stoffet.
Af samme grund blev Trekantsområdets Brandvæsen tilkaldt tirsdag eftermiddag ved 14-tiden.
- Vi stod klar som sikringshold for ham, hvis noget skulle gå galt undervejs, og efter sprængningen var vores opgave at fortynde æteren med vand, fortæller indsatslederen, og tilføjer at alt foregik som det skulle.