Naja fik en hjerteknusende besked, og så blev alting meningsløst

Naja Kreutzer Rosager mistede sin søster, da hun var 17 år gammel. Hun sørger stadig over tabet. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Vi er ikke gode nok til at tale med andre om den sorg, vi oplever, når vi mister nogen, der står os nær. Sådan lyder det fra Det Nationale Sorgcenter.

Klokken var otte om morgenen, da det bankede på den dengang 17-årige Naja Kreutzer Rosagers dør.

Udenfor stod hendes mor, far og lillebror. Hvorfor stod de der?

At se hendes mor og far sammen en lørdag morgen var ikke en normal situation. De var skilt. Men nu stod de i døråbningen og græd.

Da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentligt skulle have sagt farvel?

Naja Kreutzer Rosager, kokkeelev, Vejle

Grunden til de stod der, var hjerteknusende. Deres førstefødte, Najas storesøster, som hun lige havde besøgt to dage tidligere, var død. Ramt af et tog.

Det gav ingen mening. Hvordan kunne det ske?'

Alt kan slutte med ét

Naja Kreutzer Rosager svævede ind i meningsløshedens sfære i dagene efter. Hun fik brug for at være sammen med sine venner.

Hun festede lidt, fik sikkert noget alkohol og gik i fitness klokken fire om morgenen. Det betød intet, om hun fik noget søvn, eller om hun gik på arbejde, følte hun. For alt var mærkeligt og føltes ligegyldigt.

Det var som en åbenbaring af, at alting kunne slutte pludseligt og med ét.

Et par dage inden dødsfaldet, havde Naja Kreutzer Rosager vinket til sin storesøster på Odense Banegård og sagt: ”Vi ses”.

- Men da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel? Jeg tror, det var min lillebror, der for nylig havde sagt, at man jo dybest set aldrig vidste, om man sås igen, fortæller Naja Kreutzer Rosager.

Nu havde livets endeligt vist sit dystre ansigt. Alt, alt for tidligt.

Ved ikke, hvordan man skal reagere

Naja Kreutzer Rosager valgte at bearbejde tabet af sin storesøster selv.

- Jeg havde brug for selv at tænke over tingene, fortæller hun.

Naja Kreutzer Rosager arvede sin søsters genbrugs-WHAM-t-shirt. - Jeg gik med den hele december måned det år, hun døde, fordi hun ikke kunne, fortæller Naja Kreutzer Rosager. Foto: Pia Thordsen

- Psykologer har aldrig været mig, og i min aldersgruppe er der er ikke særligt mange, der ved, hvordan de skal reagere, hvis jeg fortæller, at min søster er død. Så bliver der meget hurtigt stille. De ved jo heller ikke, hvad de skal svare, for det er de ikke vant til at høre, lige som jeg ikke var vant til, at det skulle ske så tidligt for min søster, siger Naja Kreutzer Rosager.

Tal om det

Det er ikke unormalt, at unge, der har mistet, har svært ved at tage imod netværkets hjælp. En mindre undersøgelse blandt ti tætte veninder til ti kvinder i alderen 15-24 år lavet i forbindelse med et speciale på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) viste, at mange unge faktisk ender med at skifte ud i deres netværk efter et tab.

Langt de fleste – både unge og voksne – kommer dog igennem sorgen uden hjælp fra psykologer.

Ifølge Det Nationale Sorgcenter er det vigtigt, at man taler med andre om det, når man har mistet en nærtstående. Og det er vigtigt, at man som ven eller pårørende viser omsorg og ikke er bange for at stille spørgsmål.

Det fortæller Preben Engelbrekt, som er stifter af og direktør for Det Nationale Sorgcenter, der er specialiseret i unge og sorg.

Her er Det Nationale Sorgcenters 16 råd fra unge, der har mistet. Du kan finde forklaringer på det enkelte råd på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside.

16 gode råd fra unge, der har mistet

  1. Vær der, vis din (ægte) interesse og omsorg

  2. Lad aldrig som ingenting

  3. Der er ikke noget ‘rigtigt’ tidspunkt at spørge, så du må kaste dig ud i det

  4. Når din ven har lyst til at tale, så spørg til detaljer

  5. Bliv ved med at spørge

  6. Understreg, at det er ok, hvis din ven siger fra, når han/hun ikke orker at tale om det

  7. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det

  8. Du behøver ikke at kunne forstå fuldstændig

  9. Hjælp din ven til også at have et fristed

  10. Du skal ikke prøve på at gætte, hvad der er godt for din ven

  11. Vis, du tænker på din ven

  12. Fortæl hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet

  13. Vær tålmodig

  14. Regn ikke med, at sorgen forsvinder

  15. Glad den ene aften – ked af det den næste

  16. Og din ven er jo stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

Kan udløse depression og angst

I et normalt sorgforløb aftager sorgen, så den bliver lettere at leve med i løbet af seks til 12 måneder.

Men 10-15 procent af alle, der mister, oplever komplicerede sorgforløb, hvor den efterladte eksempelvis fastlåses i sorg, intenst savn og eventuelt manglende accept af tabet.

Kompliceret sorg kan udløse blandt andet depression og angst, som kan kræve psykologhjælp.

Seks uf af ti opsøger en psykolog efter et tab. Det understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden

Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter

I Region Syddanmark vurderes det, at mellem 5.400 og 8.000 mennesker årligt gennemgår komplicerede sorgforløb.

Ifølge Preben Engelbrekt fra Det Nationale Sorgcenter opsøger seks ud af ti, der mister, en psykolog.

- Det er langt flere, end de 10-15 procent der har komplicerede sorgforløb, og understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden, siger Preben Engelbrekt.

Søsterens ting holder mindet i live

Det er snart to år siden, at Naja Kreutzer Rosagers storesøster døde. Men tårerne sidder stadig på lur, når hun taler om den søster, der lærte hende at stå på rulleskøjter.

- Jeg har fået mange af hendes ting: Hendes spisebord, hendes glas og service. Hendes tv, et billede, noget tøj og hendes rulleskøjter.

Naja Kreutzer Rosager lærte at stå på rulleskøjter af sin storesøster. Nu kører hun på søsterens rulleskøjter. Så er hun stadig "med" på turen. Foto: Pia Thordsen

- Selvom det kan gøre ondt at leve med hendes ting omkring mig, så hjælper det også. De holder mindet om hende i live. Det fylder rigtig meget i hverdagen, at jeg har de ting, fordi det gør, at jeg aldrig glemmer hende, hvilket jeg jo ikke vil, siger Naja Kreutzer Rosager.

Breaking

14-årig død efter påkørsel

brug ikke Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

14-årig dreng er død efter at være blevet påkørt onsdag aften. 75-årig bilist meldte sig selv til politiet efter midnat.

Den 14-årige dreng fra Grindsted, der onsdag aften blev påkørt af en bil, er afgået ved døden, bekræfter skolelederen fra drengens tidligere skole over for JydskeVestkysten.

Søren Rahbek, der er skoleleder på Lynghedeskolen, som drengen netop havde skiftet til, bekræfter dødsfaldet overfor TV SYD.

Bilisten er en 75-årig mand fra Grindsted. Han meldte sig selv til politiet efter midnat, fortæller politikredsen torsdag formiddag.

Ulykken skete på Nollundvej kort efter klokken 20. To 14-årige drenge gik på vejen, og den ene blev påkørt, men bilisten kørte væk.

Derfor efterlyste politiet onsdag aften offentligt føreren af bilen, en sølvfarvet VW. Det ene sidespejl var ødelagt, og også noget af frontgitteret var beskadiget.

Derimod har politiet ikke mistanke om, at den 75-årige var påvirket.

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen ifølge politikredsens opslag på X.

Opdateres.

Familie dropper planer om villa og springer på voksende boligtrend

Familien Møller skifter formentlig lejligheden ud med et bofællesskab. De næste par måneder skal de designe bofællesskabet sammen med de andre kommende beboere. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

I de seneste år er der kommet flere bofællesskaber til i Danmark. Foruden Vejle er der også nye på vej i Horsens og i Sønderborg, ifølge bofællesskab.dk.

Maria og Kasper Møller er vant til at bestemme alt selv. Det er alt lige fra aftensmaden, til hvordan haven skal se ud.

Men nu har de sat sig for at være med til at stifte et bofællesskab, hvor de skal blive enige med andre, hvis der skal købes en fælles robotplæneklipper, og hvis aftenens måltid skal være vegansk eller fyldt med kød.

Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet

Til gengæld kommer de i det nye bofællesskab, Blåholmen, altid til at have mennesker tæt på, deres børn har nogen at lege med, og de vil ofte kunne sætte sig til bords uden at løfte en finger.

- Det føles lidt som en rutsjebanetur, hvor man både glæder sig helt vildt, men også bliver i tvivl. Men det er, fordi man er usikker på, hvad det bliver til, siger Maria Møller.

Sådan ser visualiseringerne ud af det nye Blåholmen fra Almenr.

På nuværende tidspunkt bor de i en lejlighed i Bredballe nordøst for Vejle med deres to børn på tre år og knap et år.

De havde egentlig en klassisk drøm om et almindeligt hus i et villakvarter, men da de fik øje på projektet i den vestlige del af Vejle, blev de nysgerrige og kunne se fordelene ved et bofællesskab.

- Den her tanke om, at man kan hjælpe hinanden, og at børnene har andre børn at lege med eller kan besøge nogen og danne relationer til dem, det kan jeg godt lide, siger Maria Møller.

Nye bofællesskaber

Bofællesskaber er ikke den primære boform i Danmark, men flere og flere popper frem rundt omkring i landet.

Ifølge en kortlægning fra Aalborg Universitet fra 2022 kommer der årligt 15-20 nye bofællesskaber i Danmark, og i dag er der omkring 400 af slagsen, som vel at mærke kan være vidt forskellige.

- Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om. Der er sket en udvikling, og der er kommet nogle firmaer til, som er gået i gang med at øge udbuddet, siger Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet.

Udviklingen kan måske give et skub til tvivlerne. Det var i hvert fald tilfældet for familien Møller.

- Det er jo blevet mere populært, og jeg tror ikke, at vi havde kastet os ud i det, hvis ikke vi havde set det lykkes for andre. Og så er det heller ikke det første bofællesskab, som Almenr står bag, så det giver også en større tryghed, fortæller Kasper Møller.

Bofællesskabet Blåholmen

Vejle får i løbet af de kommende år en ny bydel, der hedder Ny Rosborg, som er et projekt, der har fokus på at være modstandsdygtig overfor oversvømmelser. I Ny Rosborg placeres det aldersblandede bofællesskab Blåholmen, der kommer til at ligge på en fem meter høj holm, så det er beskyttet fra vandmasser.

I alt skal der bygges omkring 36 boliger, der er indelt i tre klynger med et tre etager højt fælleshus med terasse på taget.

Boligerne er ejeboliger og er fra 55-125 kvadratmeter, mens prislejet lyder på 2,8-5,2 millioner kroner.

Byggeriet er ifølge Almenr designet af en arkitekt og bygget med bæredygtige materialer. Det forventes at stå færdig ultimo 2025.

Kilde: Bofællesskabet Blåholmen (almenr.dk)

Selskabet bag projektet hedder Almenr, der har erfaring med at bygge bofællesskaber flere steder i Danmark.

Administrerende direktør i selskabet fortæller, at de blandt andet finder grunden og står for selve byggeriet, mens det så er op til de beboere, der skriver sig op, at bestemme, hvad der skal være i bofællesskabet.

14 ud af 36 familier fundet

Indtil videre er der fundet omkring 14 familier, mens der i alt bygges cirka 36 boliger. Selvom holdet ikke er fuldtalligt endnu, gik Almenr i begyndelsen af september måned ind i designfasen, og her skal familien Møller og de andre bofæller blive enige med Almenr om, hvad de ønsker i deres bofællesskab.

- Vi ved allerede nu, at de nye bofæller har en fælles interesse for kajakker, som er oplagt her ved Vejle Ådal, og så skal vi prøve at skabe nogle rammer, så de kan udleve det ønske sammen, fortæller administrerende direktør i Almenr, Per Feldthaus.

Per Feldthaus er administrerende direktør og står her ved den nye bydel i Vejle, Ny Rosborg, som Blåholmen kommer til at blive placeret i. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Familien Møller har indtil videre skullet lægge et beløb på 40.000 kroner for at være med i det såkaldte designfællesskab, hvor de netop kan præge byggeriet og særligt fællesarealerne.

Det er også her, at de begynder samtalerne om, hvor ofte de skal spise sammen, pleje fællesarealer og så videre.

- Det, synes jeg, er den fedeste del ved det her i stedet for at komme ind i et etableret bofællesskab, siger Kasper Møller.

Positive effekter

Ifølge Social- og boligstyrelsen viser erfaring med bofællesskaber, at det blandt andet kan føre til øget livskvalitet, mindre ensomhed og bidrage til en mindre presset hverdag.

Visulisering af bofællesskabert Blåholmen.

Den betragtning er Per Feldthaus enig i. Han har sat sig ind i flere udenlandske studier på området, og udover at skabe en forretning vil han også skabe gode liv for beboerne, fortæller han.

- Du kan forvente at leve længere, være mindre syg og mere lykkelig. Nære relationer er afgørende for din livskvalitet, og vi vil gerne have at beboerne i Blåholmen er noget for hinanden, siger han på baggrund af de undersøgelser, som han mener at have læst.

Der er endnu halvandet år til at byggeriet forventes at stå færdig. Familien Møller fortæller, at de ikke har valgt bofællesskabet til, fordi de til daglig mangler sociale relationer, men fordi de ser det mere som en af gevinsterne ved boformen.

- Jeg kan godt lide idéen om fællesspisninger, og at det sociale bygges ind som en del af din hverdag, så det ikke er en ekstra ting, du skal ud og jagte i en fodboldklub eller lignende, når man har sparsomt med tid på grund af børn, siger Kasper Møller.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com