Foto: Malthe Lindholm Noes, TV SYD

Velafprøvet croquis-format i ny udklædning ser dagens lys

Et velafprøvet format i ny udklædning ser dagens lys, og det skal hjælpe til selvaccept og sætte gang i samtaler om perfekthedskultur.

Det er Jelling Musikfestival og Muskelsvindfonden, der kombinerer musiktalentprogrammet Quasar og arrangementet Pærfekt.

Sidstnævnte har været på turné rundt i landet, hvor der både har været debat om kønsidealer og en croquis-session med modige modeller - heriblandt en tyk kvinde og en handicappet mand, som de selv kaldte sig.

- Unge bombarderes dagligt med uopnåelige kropsidealer på sociale medier. Med ‘Pærfekt Croquis’ ser og tegner vi kroppen, som den er – og taler om kropsidealer (...) Med Quasar ombord markerer Pærfekt Croquis ikke kun et skridt mod en mere mangfoldig kropskultur, men giver også en scene til unge danske musikere, siger formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen.

Første arrangementet er i Kolding 5. november med 350 unge fra ungdomsuddannelser og efterskoler fra lokalområdet. 7. november gælder det Bygningen i Vejle.

Arrangementerne er støttet af Festivalfonden.

Motorvej spærret af vragdele fra brændende lastbil

E45 Sønderjyske Motorvej er i øjeblikket spærret på grund af vragdele fra en brændende lastbil.

Det oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Vejen er spærret i retning fra Haderslev mod Kolding mellem afkørsel 68 Vojens og 67 Haderslev.

Brandvæsen er på stedet.

- Vejen forventes tidligst genåbnet efter frokost. Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik først på eftermiddagen, lyder det.

Opdateres...

Johnny Madsen er død - reaktionerne strømmer ind

Fanø-kunstneren døde mandag efter længere tids sygdom.

Foto: Julie Lapp, TV Syd

Elbilerne lægger afstand til de fossile biler i Region Syddanmark

Oktober satte rekord i andelen af solgte elbiler i Region Syddanmark, viser nye tal fra Mobility Denmark, der tidligere hed De danske bilimportører.

Syv ud af ti af de nye biler, der blev solgt i oktober 2024, var elbiler. Til sammenligning var det kun fire ud af ti i oktober 2023.

Det var kun 15 procent af de solgte biler i den forgangne måned, der var enten diesel- eller benzindrevne.

I alt blev der solgt 2.472 nye biler i Region Syddanmark, heraf var 1.719, hvilket er 746 flere end oktober 2023.

De tre mest populære bilmærker i den forgangne måned var Skoda, Volkswagen og Mercedes-Benz.

Video: Kristina Højer Nørgaard/Tv Syd

Sådan undgår du at falde i svindelfælden

Ifølge en opgørelse fra Nationalt Center for It-Kriminalitet er antallet af kontaktbedrageri steget med 18 procent på ét år. Her er politiets tre vigtigste råd til at undgå at falde i svindlernes fælde.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.