Myndighederne svigter psykisk syge kriminelle. Det fastslog Rigsrevisionen i foråret 2021, og i august samme år sagde daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), at han så ”med stor alvor” på problemerne.

- Vi risikerer i sidste ende, at patienterne fortsætter deres kriminelle løbebane, hvis de ikke håndteres korrekt. Derfor har jeg bedt en tværministeriel arbejdsgruppe om at kortlægge forløbene omkring patienterne, så vi kan finde de områder, hvor der skal forbedringer til, sagde Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppens anbefalinger skulle komme ”senest i 2022”. Men på tærsklen til 2025 er gruppen stadig ikke færdig.

- Forrykt

Ved Rigsrevisionens opfølgning i oktober 2023 blev den overskredne deadline forklaret med, at arbejdsgruppen ikke var aktiv under covid-19 eller under valgudskrivelsen i 2022. Men for forsvarsadvokat Linda Dollerup, som har mange sager med psykisk syge, tyder det mest på manglende interesse.

- Det er fuldstændig forrykt, at man har nedsat en arbejdsgruppe, der efter flere år ikke er færdig. Generelt har der ellers været en del fokus på det psykiatriske system. Men det her tyder jo på, at politikerne ikke prioriterer det, og det er trist, siger Linda Dollerup.

Konsekvenser for ofre og gerningsmænd

Hun savner, at emnet prioriteres højere.

- Jeg kontaktes på ugentlig basis af folk, som ønsker hjælp til deres sager, og som er psykisk syge på den eller anden måde. Der er så mange mennesker i systemet, som falder igennem. Hvis man ikke tidligt tager sig af de psykisk syge lovovertrædere, så bliver det meget dyrere på lang sigt, siger Linda Dollerup.

Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har gentagne gange spurgt til, hvordan det går med arbejdsgruppen.

- Men tiden er gået, uden at der er sket noget. Det er virkelig ærgerligt, når man ved, hvilke konsekvenser disse sager kan have for både ofre og gerningsmænd. Jeg begynder at tvivle på, om man ønsker at rette op på problemerne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Anbragt voldsmand på fri fod

Et af problemerne er manglen på sikrede institutioner og bosteder, som kan rumme psykisk syge kriminelle, ikke mindst de voldelige. Det førte 2. juledag sidste år til en tragedie i Vejle, da en 20-årig kvinde blev brutalt overfaldet i en vaskekælder.

Gerningsmanden hørte stemmer og var tre måneder før dømt til anbringelse. Men det lykkedes ikke at finde et egnet sted til ham, så var han på fri fod og kunne overfalde den sagesløse kvinde.

Den 4. november skal hun vidne mod manden i Retten i Kolding. Den 10 måneder lange ventetid skyldes primært, at det tager lang tid at få lavet en mentalerklæring. Dét problem skulle ministerens arbejdsgruppe også kigge på.  

Ifølge anklageskriftet har manden brugt ventetiden på fire gange at begå grov vold eller dødstrusler mod ansatte i psykiatrien.

Går ud over andre patienter

Statsrevisorerne kalder Justitsministeriets og regionernes arbejde med at sikre, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb for ”utilfredsstillende”. Myndighederne har ”for mange patienters vedkommende ikke overholdt kravene til opstart, behandling og afslutning af retspsykiatriske forløb”, skriver Rigsrevisionen.

Derfor er der ”mange retspsykiatriske patienter, som får et for langt, unødigt indgribende og usammenhængende forløb, der kan krænke patientens retssikkerhed. Det medfører risiko for, at effekten af den kriminalpræventive indsats udebliver”, og at ”patienten falder tilbage i ny kriminalitet, hvilket strider mod formålet med den idømte foranstaltning”, skriver statsrevisorerne.

De påpeger også, at ”myndighedernes og kommunernes utilstrækkelige indsats ved afslutning af forløb for retspsykiatriske patienter gør, at psykiatriens - i forvejen pressede kapacitet - sættes under unødigt pres. Det sker, når stabile og udskrivningsparate retspsykiatriske patienter optager sengepladser i psykiatrien, så andre patienter med behov for indlæggelse må vente”.

Mangler svar

TV SYD bad 7. oktober i år om at få oplyst, hvem som sidder i Justitsministeriets arbejdsgruppe, og hvad gruppen har foretaget sig hidtil. Det har ministeriet endnu ikke svaret på.

TV SYD har bedt om en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), men ministeriet henviser til et svar, som er givet til Karina Lorentzen Dehnhardt for nylig.

- Arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe til analyse af det retspsykiatriske område pågår, og arbejdsgruppen forventes afsluttet med afrapportering til regeringen i 2024, skriver Peter Hummelgaard.

Han understreger, at retspsykiatrisk patienter skal have "et sammenhængende og tilfredsstillende forløb".

- Dette både af hensyn til retssikkerheden og til den enkelte patient, således at den pågældende ikke får et unødigt langt forløb, men også af hensyn til samfundet i øvrigt, idet en unødig lang sagsbehandlingstid resulterer i yderligere pres på en psykiatri, der aktuelt er udfordret på kapaciteten, skriver Peder Hummelgaard.