Artiklen er mere end 30 dage gammel

Teltpladsen på Jelling Musikfestival er åbnet

Hundredvis af festivalsgæster er netop løbet ind på teltpladsen på årets Jelling Musikfestival.

Hegnet blev traditionen tro fjernet klokken 12, og det markerer, at årets festival er skudt i gang.

De første kunstner går dog først på klokken 16:15, men der er utvivlsomt store musikalske oplevelser i vente, da årets program byder på kunstnere som Suspekt, Travis, Aqua og Nelly Furtado.

Første gæster på pladsen får de bedste pladser. Det er den uskrevne festivalregel. Foto: Nynne Marie Bækgaard Foldager

Ét af de nyeste stjerneskud på den danske musikhimmel, Mumle, der kommer fra Vamdrup, spiller også på festivalen.

Det er samtidigt hendes første festival som professionel kunstner, så derfor er det med garanti en spændt debutant, der går ind til en oplevelse, som hun forhåbentligt aldrig glemmer.

De første på pladsen får de bedste teltpladser. Foto: Nynne Marie Bækgaard Foldager

Mumle brød for alvor igennem med hittet “Det modsatte” i løbet af 2023, og i den forbindelse besøgte TV SYD hitmageren til en snak om bristede drømme, et anderledes møde med musikbranchen og gennembruddet.

Det kan du læse mere om i linket nedenfor.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Landsholdsspiller fra Esbjerg i modvind

Den esbjergensiske landsholdsspiller, Martin Braithwaite, forlod søndag sin klubs træningslejr i Marbella i protest.

Netop den beslutning er ikke blevet taget godt imod, og sportsdirektøren i den spanske klub Espanyol, som Braithwaite spiller for, ser på situationen med største alvor.

- Espanyol har et aktiv. Og det aktiv, som hedder Martin, har fejlet med alt. Det er mislykkedes. Så lad os håbe, at han kommer tilbage, siger Garagarza.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lokalt flyselskab hjælper til med sommerens kriser

DAT har denne sommer sat et fly af til at varetage såkaldte dag-til-dag ACMI-flyvninger for charterselskaber, der skal have hjælp indenfor en kort tidsramme.

Selskabet har således allerede gennemført en evakueringsflyvning fra Rhodos til Amsterdam for et hollandsk charterselskab og står klar til at gøre det igen.

- Det er en opgave som alle andre for os. Vi er heldige, at det foregår i Europa, for det er endda lidt lettere - rent operativt - end de opgaver, vi havde i Kabul og Islamabad, siger Jesper Rungholm, der er direktør for Danish Air Transport, og som henviser til evakueringsflyvningerne tilbage i august 2021.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Endnu en sportssejr til det syd- og sønderjyske

Syd- og Sønderjylland har ikke skortet på flotte og imponerende præstationer denne sportssommer. Man skal for eksempel nær have levet under en sten for ikke at have opdaget, at cykelrytteren, Kasper Asgreen fra Kolding, tog en etapesejr med hjem til landsdelen fra Tour de France.

Nu kan vi så tilføje endnu en sejr til listen - det danske hold, Team Denmark Faustball, som består af medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland, har nemlig spillet og vundet tredje gruppekamp mod USA ved VM i Faustball i Mannheim. Et VM, som det danske hold satser stort på.

- Hele vores faustball-afdeling har udviklet sig ekstremt positivt de seneste år. Det gælder i særdeleshed vores herrelandshold, som også spiller med stor succes som Team Nordschleswig i 2. Bundesliga i Tyskland. Derfor ser jeg optimistisk på vore muligheder for at nå en top-8-plads, siger cheftræner Peter Diedrichsen og tilføjer:

- Vi har evnerne, men om vi i sidste ende får succes afhænger af mange faktorer. Vi rejser dog til Mannheim sultne efter succes.

En succes som altså er realistisk endnu. Det danske hold møder enten Italien eller Namibia i næste kamp.

Hvad er Faustball?

Faustball er et boldspil for to hold, der skiftevis skal slå en bold over et netlignende bånd til modstanderens banehalvdel. Faustball minder om volleyball, men spilles med lukkede hænder. Båndet må hverken røres af spillerne eller bolden.

Hvert hold består af fem spillere. Målet er at afværge modstanderens angreb og at spille bolden tilbage på den anden banehalvdel. I modsætning til volleyball kan bolden i Faustball kun spilles med én arm. Derudover kan bolden hoppe én gang på jorden pr. spiller som i tennis. Hvert hold må røre bolden tre gange, hvorved ingen spiller må røre bolden to gange.

Faustball havde en årtier lang tradition i Sønderjylland. Denne tradition blev aktivt dyrket især af det tyske mindretal i Sønderjylland. Denne tradition blev genoplivet i 2016 af Deutscher Jugendverband für Nordschleswig og Bund Deutscher Nordschleswiger. Siden da er der sket meget. På klubniveau deltager junior- og seniorhold i forskellige tyske Faustball-ligaer under navnet Team Nordschleswig. Som det danske landshold deltager mænd, kvinder og juniorer i VM og EM som Team Denmark Faustball.

En opskrift på succes for denne spændende udvikling er ungdomsarbejdet, som blandt andet fremmes i samarbejde med de tyske skoler og idrætsklubber i Sønderjylland. Eksempelvis afholdes nu danske børn/ungdomsmesterskaber på klub- og skoleniveau. Målet er yderligere at intensivere Faustball-sporten i Sønderjylland og at fremme den i resten af Danmark.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ung iværksætter afbrød uddannelsen for at blive selvstændig

23-årige Debbie Eskildsen åbnede sin egen forretning med håndlavede smykker i Sønderborg sidste år. Det var en stor drøm, der gik i opfyldelse for hende.

Før hun blev selvstændig, gik hun på guldsmedeuddannelsen, men hun havde svært ved at at finde en læreplads. Efter to år i Aarhus valgte smykkedesigneren derfor at flytte hjem til Sønderborg.

Selvom hun i dag lever af sin forretning, møder hun ofte skepsis. 

- Det er jo ikke noget, man tit hører, at en 23-årig har sit eget firma og lever af det. Jeg bliver tit spurgt, hvad jeg er uddannet som, og om jeg har en uddannelse, fortæller Debbie Eskildsen. 

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Juli gav mere vand end de seneste tre måneder tilsammen

Juli har allerede givet mere vand end april, maj og juni tilsammen. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, tirsdag på Twitter.

Indtil nu er der faldet 116,1 millimeter i juli. Og det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig. Derfor kan måneden i år ende blandt de vådeste julimåneder siden 1874.

- Det vil fortsætte resten af måneden. Der vil falde 20 millimeter i gennemsnittet i hele landet resten af måneden, siger vagtchef hos DMI Mette Wagner.

Danmark er et lille land med store forskelle. Derfor vil det udarte sig forskelligt fra område til område, understreger vagtchefen. Og at dømme efter det kort, som DMI har delt, så er det lige her i Syd- og Sønderjylland, at det meste vand er faldet.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Horsens-angriber skifter til klub i krigshærget land

For halvandet år siden hentede AC Horsens Samson Iyede i FC Fredericia, men potentialet er aldrig for alvor blevet forløst, og han skal nu prøve kræfter med ukrainsk fodbold.

Han skal nemlig repræsentere SC Chernomorets det næste års tid på en lejeaftale, der også indeholder en købsoption. Det skriver AC Horsens i en pressemeddelelse.

- Der er opstået en god mulighed, som Samson Iyede meget gerne vil forfølge, og det vil vi ikke stå i vejen for. Efter halvandet år uden fast spilletid vil det være bedst for hans udvikling at skifte til en klub, hvor der er kortere vej til spilletid, og nu får han en god mulighed for at genstarte karrieren, fortæller sports- og talentchef Niels Erik Søndergård.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com