Stak af med sin ulovlige drone, men glemte det vigtigste

Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet roser gæster og frivillige på årets Jelling Musikfestival for god stemning.

En drone fløj lørdag aften ulovligt henover mange af de 38.000 festivalgæster i Jelling. Under koncerterne med hovednavnet Nelly Furtado og danske Aqua havde en 26-årig mand fra Odense sendt sin drone op over publikum - uden at have tilladelse til det.

Manden stod i backstageområdet bag Store Scene, mens han styrede sin drone henover de mange tusinde festivalgæster inde foran scenen. Det hørte op, da han blev afsløret.

- Han flygtede gennem et hegn, da han blev opdaget af nogle personer på festivalpladsen, fortæller Stig Simonsen, vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi.

I første omgang stod politiet på bar bund med hensyn til hans identitet, men det skulle hurtigt ændre sig, da ordensmagten fandt hans taske med udstyr.

- Han fik sin drone men ikke sit udstyr med, og på den måde fandt vi frem til ham, siger Stig Simonsen.

Politiet opsøgte den 26-årige på hans hjemadresse og har nu sigtet ham for overtrædelse af bekendtgørelse om droneflyvning, hvilket kan resultere i en anselig bøde samt konfiskation af dronen.

Ros for god ro og orden

Søndag formiddag modtog politiet en anmeldelse om en voldtægt af en 16-årig pige under festivalen.

Bortset fra det er festivalen ifølge politiet forløbet i god ro og orden.

- Det har været en god festival set fra vores synspunkt. Den har været stille og rolig, og der skal lyde en stor tak til alle deltagerne - både festivalgæsterne og de mange frivillige. De har passet godt på hinanden, og der har hersket en god ånd, mener Stig Simonsen.

Han roser desuden samarbejdet med politihjemmeværnet, der fik den megen trafik især torsdag og søndag til at glide godt, SSP og Vejle Kommune.

Vold og stoffer

Politiets narkohunde var også i aktion under de fire dages festival. De fandt en klump hash, som ingen efterfølgende ville kendes ved. Desuden var der ti sager om besiddelse af euforiserende stoffer, hvor otte mænd og to kvinder var involveret.

I en enkelt voldssag er en 21-årig mand sigtet for at slå en 19-årig kvinde i ansigtet.

Tema

Jelling Musikfestival 2024

Det skal være forbudt at flage med udenlandske flag, efter koldingenser blev frikendt

Foto: Ole Møller, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Siden dom i Højesteret fra Kolding om flagning med amerikansk flag har det været lovligt at flage med udenlandske flag.

Det skal dog igen være forbudt at flage med udenlandske flag.

Sagen begyndte tilbage i 2018, da Martin Hedegaard fra Ndr. Bjert ved Kolding hev sit amerikanske flag til tops i familiens flagstang. Han blev meldt til politiet og så begyndte sagen i byretten og til sidst i Højesteret, hvor han blev frikendt. Der var reelt ikke en lov mod at flage med fremmede landes flag.

Læs mere om sagen her:

Derfor har justitsminister Peter Hummelgaard (S) sendt et lovforslag i høring. I ekstraordinære situationer kan flag som det ukrainske undtages, men det danske bør nyde en særlig status.

- Dannebrog er det vigtigste nationale symbol, vi har i Danmark. Et symbol, der binder danskerne sammen som folk. Regeringen mener, at Dannebrog som flag bør nyde en helt særlig status i Danmark.

- Jeg mener derfor også, at denne helt særlige status bør føre til, at der igen skal være regler om flagning, så der ikke frit kan flages med andre landes flag. Sådan har det været i mere end 100 år, og sådan bør det igen være, siger han i en pressemeddelelse.

Det amerikanske flag hedder Stars and Stripes og består af 50 stjerner som repræsenterer 50 stater. 13 røde streger symboliserer 13 britiske kolonier.

Koldingenser hev amerikansk flag til tops

Lovforslaget var ventet. I marts stemte et bredt flertal i Folketinget for et beslutningsforslag om at genindføre et forbud mod flagning med udenlandske flag. I Danmark har der i mere end 100 år været regler om flagning, herunder et forbud mod at flage med andre landes nationalflag.

Det ændrede sig, da Højesteret afsagde en dom i juni 2023 i en sag om flagning med det amerikanske flag. Det var lovligt, da Martin Hedegård bosat tæt på Kolding i 2018 hejste det amerikanske flag i sin flagstang, lød det.

Trods den 100 år gamle bekendtgørelse var den nødvendige lovhjemmel til at forbyde flagning med et udenlandsk flag ikke til stede.

Bekendtgørelsen blev derfor ophævet, og nu vil Folketinget forbyde flagning med udenlandske flag på ny. Dermed vil det blive forbudt at flage med for eksempel det amerikanske flag.

Forbuddet vil ikke omfatte flagning med Danmarks nordiske naboers flag eller det grønlandske, færøske og tyske flag. Heller ikke flagning med flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger bliver forbudt.

Et sommerhushav af tyske flag?

Flagning med det tyske flag falder værdiordfører Pia Kjærsgaard (DF) for brystet.

- Der er rigtig mange tyskere, der lejer sommerhus ved den jyske vestkyst, og der tror jeg ikke, at det vil være særlig godt at se for mange tyske flag vaje. Det forstår jeg slet ikke, siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge hende var det ikke en del af beslutningsforslaget. Det foreslåede forbud vil alene gælde flagning fra flagstang.

Justitsministeren kan i ekstraordinære situationer undtage flag fra forbuddet. Det vil for eksempel kunne gælde det ukrainske flag. Det vil altså blandt andet betyde, at det ikke vil blive forbudt at anvende flag eller faner, for eksempel i forbindelse med demonstrationer eller sportsbegivenheder.

Loven ventes at træde i kraft 2025.

Torden og 30 grader – sådan rammer skybrud i dag

Af Rune Zeiten
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Der er en høj risiko for dobbelt skybrud i forbindelse med tordenbygerne.

Sommervarmen kulminerer over landet i dag med helt op til 30 grader.

Det bliver dog ikke en fredelig sommerdag, da der i eftermiddag kan opstå voldsomme tordenbyger i det sydlige Jylland, som kan give kraftige skybrud og store mængder regn.

Lokalt i det sydlige Jylland kan der komme både dobbeltskybrud og hagl samt kraftige vindstød.

Torsdagen byder på, hvad der nok bliver årets hidtil varmeste dag og årets nok kraftigste skybrud indtil videre.

Varmen presser på – 30 grader i eftermiddag

Torsdag morgen er der allerede 21 til 23 grader flere steder i landet.

Prognose torsdag klokken 9.00

Der er nogle spredte skyer, og mængden af skyer tiltager langsomt i løbet af dagen.

I eftermiddag stiger temperaturerne udbredt til op mellem 26 og 28 grader og lokalt endnu varmere.

Temperaturprognose klokken 14.15.

I det sydlige Jylland, på det vestlige Sjælland og det vestlige Lolland kan temperaturen nærme sig 30 grader i eftermiddag.

Kraftige skybrud på vej – sådan rammer de

Sidst på eftermiddagen vil der pludselig opstå mange kraftige tordenbyger i det sydlige og vestlige Jylland.

Prognose torsdag klokken 16.00.

Bygerne vokser hurtigt, og i aften dækker de store områder mod sydvest.

De kraftige byger kommer med både store mængder lyn og torden og kan også smide hagl på op til to eller tre centimeter af sig.

Samtidigt kan byger lokalt give kraftige vindstød med helt op til stormstyrke.

Bygerne er ikke kun kraftige, men bevæger sig også meget langsomt.

Det betyder, at de kan smide meget kraftige skybrud af sig, da de ligger over de samme områder i lang tid.

Prognose torsdag klokken 20.00.

Risikoen for skybrud er til stede i hele landet, men i det sydlige Jylland er der risiko for dobbeltskybrud, altså 30 millimeter på 30 minutter, og ikke bare 15 millimeter som et normalt skybrud.

Akkumuleret nedbør frem til fredag klokken 6.00.

Tilsammen ventes der at kunne falde op mod 50 millimeter, og enkelte steder meget mere.

I aften spreder bygerne sig til mere af landet i en noget mindre voldsom udgave, som dog stadig kan give både torden og skybrud.

Det er i aften, at man i det nordlige Jylland og på Fyn bliver ramt af dagens uvejr, mens man øst for Storebælt først bliver ramt af kraftige byger i nat.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com