![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjIvdHZzeWQtYnJhbmQtMDY2OTQtMC5qcGc=/tvsyd-brand-06694-0.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1280&s=9e9e7e9a758b47cb781f427af3f3ef9c)
Ingen tilskadekomne efter brand i ferierækkehuse
Der har været brand i seks sammenbyggede ferierækkehuse i et feriecenter vest for Nr. Nebel.
Branden er slukket, men det midterste hus er udbrændt, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Der er desuden sket brandskader på nabohuset samt røg-og sodskader på de øvrige huse. Brandårsagen er ukendt, og heldigvis er ingen personer kommet til skade, oplyser politiet.