Play

Søndag stadig intet spor efter Marcus

18-årige Marcus fra Horsens er ikke set siden onsdag. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Udgivet

Søndagens eftersøgning i Horsens bragte ikke Marcus hjem, selvom et stor område dagen igennem er blevet gennemsøgt af frivillige fra Missing People.

Flere dages eftersøgning af 17-årige Marcus i både Herning og Horsens har endnu ikke givet noget resultat.

Den 18-årige Marcus fra Horsens er søndag stadig forsvundet.

Onsdag forsvandt han fra Regionshospitalet Gødstrup i Herning, hvor han var indlagt.

Hverken lørdagens eller søndagens eftersøgning i Horsens, hvor folk fra foreningen Missing People har trevlet byen og området har givet noget resultat, og nu overvejer de, hvordan eftersøgningen af den unge mand skal fortsætte.

Det skriver Missing People på Facebook.

Missing People opfordrer fortsat alle til, at holde udkig efter Marcus.

Risiko for selvskade

Politiet står også på bar bund i sagen. Da Marcus ikke har sin mobiltelefon med sig, er det ikke muligt at spore ham. Det gør eftersøgningen ekstra vanskelig.

Desuden er der stigende bekymring for den 18-åriges fysiske tilstand.

- Vi ved, at han gav udtryk for, at han ville gøre skade på sig selv, inden han forlod hospitalet. Vi er bekymrede for ham, og vi vil meget gerne høre fra borgere, der kan have set ham, udtalte vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politikommissær Simon Stage i en pressemeddelelse tidligere på ugen.

Marcus er 170 centimeter høj. Han har sort, kort kruset hår og mørkt tøj på, sort jakke og sorte sko.

Han medbringer en sort endagsrygsæk.

Marianne opdagede snyd til køreprøver - alligevel kalder hun nye regler for "skod"

Kørelærer Marianne Snitgaard anmeldte en tolk for snyd. Alligevel er hun imod myndighedernes forbud. Foto: Privatfoto
Udgivet

Kørelærer Marianne Snitgaard opdagede en dag, at tolken pegede på sit bryst og undrede sig over, hvad det betød.

Hun har selv anmeldt en tolk for snyd.

Alligevel synes Marianne Snitgaard, at det er for galt, at myndighederne nu har forbudt elever med udenlandsk baggrund at have tolk med til køreprøven.

- Man kunne indføre mere kontrol i stedet for at forbyde tolkene. Jeg synes, de nye regler er skod, siger Marianne Snitgaard, der er kørelærer og medejer af Køreskolen Down Town i Esbjerg.

1. januar trådte reglerne i kraft. De betyder, at teoriprøven og den praktiske prøve nu kun kan gennemføres på dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og så også på tysk i de sønderjyske kommuner.

Vi fik en elev fra Grindsted. Han havde dumpet teoriprøven med 24 fejl i en prøve med 25 spørgsmål, og så bestod han med én fejl hos os

Marianne Snitgaard, kørelærer og medejer af Køreskolen Down Town i Esbjerg

Et af argumenterne for at indføre forbuddet mod at bruge tolk ved prøverne har været at komme snyd til livs, men hverken Transportministeriet eller Færdselsstyrelsen, der har ansvaret for prøverne, har afdækket omfanget.

Færdselsstyrelsen skriver dog til tvSyd, at det i flere konkrete tilfælde, har været nødvendigt at afvise eller bortvise tolke, der har hjulpet elever med køreprøven.

Det er omkring ti år siden, at Marianne Snitgaard fik mistanke om, at en arabisk tolk snød.

De havde samarbejdet med ham gennem 20 år, og en dag da eleverne forberedte sig til en teoriprøve, opdagede hun noget mærkeligt.

- Jeg lagde mærke til, at tolken pegede på sit bryst og undrede mig over det, siger hun.

Marianne Snitgaard fortæller, at det viste sig, at eleverne skulle have en mobiltelefon gemt i bh'en eller ved brystet.

- Og så skulle de have en øresnegl siddende dybt inde i øret. Når der blev pustet i røret i den anden ende, betød det, at de skulle svare ja, forklarer hun.

Vietnamesiske Teen Van Tran bestod teoriprøven før jul, men nu risikerer han, at de 25.000 kroner han indtil videre har brugt på at tage kørekort, er spildt, fordi han ikke kan forstå, hvad der bliver sagt til den praktiske prøve uden en tolk. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

Nogle af eleverne fortalte hende, at tolken samarbejdede med en køreskole i København. Tolken tog mellem 5000 og 6000 kroner for at hjælpe eleverne og skulle give halvdelen til dem i København, men så var der også garanti for at bestå, fortæller Marianne Snitgaard.

- Jeg kan huske, vi fik en elev fra Grindsted. Han havde dumpet teoriprøven med 24 fejl i en prøve med 25 spørgsmål, og så bestod han med én fejl hos os, fortæller hun som et eksempel på en af dem, der har fået hjælp af tolken.

Hun anmeldte tolken, og ifølge Marianne Snitgaard blev han bandlyst af politiet, der dengang stod for køreprøverne.

Regler kan koste jobbet

1. oktober 2021 overtog Færdselsstyrelsen ansvaret for prøverne, og det er dem, der har indberettet meldingerne om snyd til ministeriet, som altså er baggrunden for de nye regler.

Reglerne har mødt kritik fra flere steder.

De seneste dage har vi her på tvSyd fortalt om flere eksemler på folk, der kommer i klemme på grund af tolkeforbuddet.

Der er vietnamesiske Teen Van Tran fra Ny Nørup, som har brugt 25.000 kroner på køretimer og teoriprøve, og som nu risikerer, at pengene er spildt, fordi han ikke kan dansk eller engelsk.

Khalid Khalil Zeid (th.) fra Sønderborg er selvstændig maler. Han mangler bare at bestå den praktiske prøve for at få sit kørekort, men han kan ikke dansk eller engelsk nok til at forstå, hvad der bliver sagt. Lige nu kører hans kæreste ham rundt til de opgaver, han har som selvstændig maler. Foto: Alberte Stæhr, tvSyd

Der er Khalid Khalil Zeid fra Sønderborg. Han er selvstændig maler og risikerer at måtte lukke sin virksomhed, fordi han ikke taler dansk eller engelsk nok til at bestå den praktiske prøve.

Han bliver lige nu bliver kørt rundt til maleopgaverne af sin kæreste, der er på barsel.

Og så er der virksomheden Danepork i Randbøl, som er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, og som frygter, at de ansatte rejser hjem, fordi de ikke kan få kørekort, og der er køreskoler, der risikerer at miste over halvdelen af deres kunder på grund af de nye regler.

På slagteriet Danepork i Randbøl mellem Vejle og Billund har flere end to tredjedele af de ansatte udenlandsk baggrund. Han er træt af, at de nye regler spænder ben for, at flere af hans ansatte kan få svært ved at komme på arbejde, fordi de ikke kan få kørekort. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

I Esbjerg så Marianne Snitgaard gerne, at man gik en helt anden vej end at forbyde tolkene.

- Hvis Færdselsstyrelsen havde et fast tolkekorps, som var godkendt, så kunne de lave kontroller ved prøverne, siger hun.

tvSyd har ad to omgange bedt transportminister Thomas Danielsen (V) om en kommentar til sagen.

I sidste uge havde han ikke mulighed for at stille op til interview, og fredag har han via sine pressefolk afvist at stille op til interview om sagen.

Det kan koste Danmark sejren, hvis Niklas ikke er koldblodig under pres

Niklas Møller Dall skal mentalt rustes til at klare presset ved Euroskills i Herning senere på året.. Foto: Johanne Jørgensen Horskjær, tvSyd
Udgivet

EuroSkills bliver i år afholdt i Danmark til efteråret. Allerede nu begynder forberedelserne for landsholdet for henholdsvis VVS'ere og elektrikere.

Når Danmarks bedste unge håndværkere skal kæmpe om den største ære, en medalje og topplacering ved konkurrencen EuroSkills, skal hovedet holdes koldt. Det kan nemlig i sidste ende koste sejren, hvis man ikke gør.

Ved EuroSkills skal de nemlig dyste overfor Europas allerbedste unge elektrikere. En af de udvalgte unge elektrikere, der kan blive en del af konkurrencen, er Niklas Møller Dall fra Vejle.

Men for at komme til EuroSkills, skal han udkonkurrere mod en anden udvalgt elektriker. En konkurrence, der begyndte fredag.

I sidste ende skal uddannelsessekretariatet EVU beslutte, hvem der skal deltage i EuroSkills 2025 i Herning.

De har allerede udvalgt fire unge faglærte fra landsholdet - to elektrikere og to håndværkere - som fredag blev udsat for lidt af hvert. Blandt andet en tur i det iskolde vand, imens den stod på gådeløsning.

Alle opgaverne havde til formål at teste, hvordan de unge faglærte forholdt sig i pressede situationer.

Hvis tidspres og de mange tilskuere kommer ind i hovederne på deltagerne under konkurrencen, kan det nemlig koste sejren.

- Vi ved, at selve konkurrencen bliver rigtig, rigtig presset. Der er nogle lande, kan man se, som simpelthen knækker på halvvejs og ikke når i mål, siger landstræner Peter Sikora.

Niklas Møller Dall løste opgaver i skovbunden for at vise, hvor koldblodig han er under pres. Foto: Johanne Jørgensen Horskjær, tvSyd

Niklas Møller Dall ved endnu ikke, om det er ham, der får pladsen til EuroSkills 2025. Dog mener han, at det er en stor ting, at han i det hele taget er blevet udvalgt.

- Jeg er én ud af to, der er udvalgt til det her parløb om at blive den endelige deltager. Men bare det at kunne sige, at man er blevet valgt som en af de to, som nu står og kæmper om finalepladsen - det er meget stort, fortæller han.

Promovering af erhvervsuddannelser

Ifølge landstræner og dommer Peter Sikora har EuroSkills til formål at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelser. Han mener, at det er vigtigt i en tid, hvor de unge primært vælger gymnasiale uddannelser til.

- Vi afholder konkurrencen for at fremme kendskabet til erhvervsuddannelserne. Fordi der er kæmpe mangel på arbejdskraft inden for erhvervsuddannelserne, så dette er en af de ting, man gør for at synliggøre det.

Konkurrencen afholdes i september, men allerede fredag tog EVU det første spadestik til at finde ud af, hvem af de fire unge faglærte, der skal deltage i EuroSkills 2025.

Og selvom det kan virke som om, at der er lange udsigter til september, så mener Peter Sikora dog, at det er nødvendigt at tage fat lang tid i forvejen.

Peter Sikora mener, at det er nødvendigt at vurdere de unge faglærtes psyke allerede nu. Foto: Johanne Jørgensen Horskjær, tvSyd

- Det er vigtigt at holde det her arrangement i god tid, fordi vi af erfaring ved, at deltagerne til EuroSkills kommer ud nogle steder, hvor de bliver rigtig, rigtig pressede. Derfor er det mentale enormt vigtigt, lyder det fra ham.

Valget om den endelige deltager tager EVU i slutningen af marts.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com