Hendes søn fik chokoladen konfiskeret: Madpakken skaber debat
Maja Skytte synes, at der bliver gjort et stort problem ud af et lille stykke chokolade.
Foto: Tv2 Østjylland
AfKamilla Sørensen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland
Et stykke chokolade i madpakken blev konfiskeret - nu skaber madpakke-regler forvirring.
Et uskyldigt lille stykke chokolade blev pludselig en meget forbudt og alvorlig ting.
I hvert fald hvis du spørger Maja Skytte, som sendte sin femårige i børnehave med det lille stykke i madpakken for at forsøde hverdagen.
Men chokoladen endte i skraldespanden, da pædagogerne ifølge Maja Skytte konfiskerede det og smed det ud.
Maja Skyttes søn får frokost i sin institution i Horsens, men han får også en lille madpakke med hjemmefra til om eftermiddagen. Og den er generelt pakket med varieret mad, men en gang om måneden kan det være, at hun tilføjer et stykke chokolade.
Jeg ved, at andre har mælkesnitte med og pålægschokolade og yoghurt med chokoladeknapper med
Maja Skytte
Indtil nu har hun ikke fået kritik for den medbragte madpakke, men nu fortæller lederen af institutionen hende, at de har nultolerance overfor slik.
Og den melding har sat tanker i gang.
- For jeg ved, at andre har mælkesnitte med og pålægschokolade og yoghurt med chokoladeknapper med, siger Maja Skytte.
Det har hun observeret i de andre børns madkasser i institutionens køleskab.
Ikke forbud mod sukker
Maja Skytte stiller derfor spørgsmålet til pædagogerne - hvad må hendes søn så have med?
I Horsens Kommune er der ikke et forbud mod sukkerholdige produkter i børnenes medbragte madpakker i kommunens institutioner. Kommunen har en generel mad- og måltidspolitik, der er lavet ud fra sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Det fortæller Annelise Nørsøller, der er dagtilbudschef i Horsens Kommune.
- Den del af måltidet, hvor børnene har noget med hjemmefra, der er det som udgangspunkt forældrene, der kommer med et bud på, hvad der kunne være godt.
Hvis vi vurderer, at barnet simpelthen ikke får energi nok, eller hvis barnet bliver pylret og træt i løbet af eftermiddagen, så går vi i dialog med forældrene
Annelise Nørsøller, dagtilbudschef, Horsens Kommune
Men derfra har institutionen mulighed for at vurdere, om madpakkerne er optimale for barnet, uddyber hun.
- Hvis vi vurderer, at barnet simpelthen ikke får energi nok, eller hvis barnet bliver pylret og træt i løbet af eftermiddagen, så går vi i dialog med forældrene om, om noget andet ville være bedre for barnet, siger hun.
Ekspert: - Drop sukkerpolitik
Horsens Kommune har ikke planer om at ændre deres retningslinjer for sukkerpolitikken i kommunens institutioner.
Men ifølge ernærings- og vanecoach Rikke Engholm burde man helt droppe alt, der hedder sukkerpolitik. For de er ifølge hende mere til skade end gavn.
- Der er rigtig mange politikker, der kan gøre forældre forvirrede.
Men synes du, slik har plads i en madpakke?
- Ja, det synes jeg bestemt, det har. Man kan lave rammer om, hvor meget slik, der kan komme i en madpakke, siger hun.
Afdød britisk millionarvings familie med skarp kritik af Syd- og Sønderjyllands Politi
Paula Leesons familie håber på retfærdighed efter syv års kamp
Foto: Privatfoto/TV 2 Grafik
Udgivet
Paula Leeson druknede i en swimmingpool i et sommerhus i Houstrup ved Varde i 2017. Efter syv års kamp håber familien nu, at nye beviser kan fælde 51-årig.
Klokken var 14.26, da politiet 6. juni 2017 fik alarmen fra et sommerhus i Houstrup ved Varde. Her var den 47-årige britiske millionarving Paula Leeson på sommerferie med sin mand, en nu 51-årig mand fra New Zealand.
Da politifolkene fra Syd- og Sønderjyllands Politi nåede frem 50 minutter senere, kunne de konstatere, at Paula Leeson var død. Hun var blevet bjærget fra den 119 centimeter dybe swimmingpool i sommerhuset, men alle forsøg på at genoplive hende var forgæves.
Dansk politi mente, der var tale om en drukneulykke og henlagde sagen i december 2017.
Paula Leesons familie håber på retfærdighed efter syv års kamp.
Foto: Privatfoto/TV 2 Grafik
Men Paula Leesons familie mener, at hun blev offer for et drab begået af hendes mand, og i mere end syv år har den kæmpet for at få ham dømt.
Vi bliver ved med at kæmpe for retfærdighed for Paula. Vi giver aldrig op, siger Paula Leesons bror, Neville Leeson, til TV 2.
For nylig vandt familien en civil sag mod den 51-årige ved retten i Manchester.
Det betyder i første omgang, at han ikke kan få adgang til Paula Leesons arv, der ifølge BBC skønnes at være på 4,4 millioner pund (38,42 millioner kroner).
- Vi håber, at de nye beviser, der er kommet frem ved den civile retssag nu kan føre til, at britisk politi og anklagemyndigheden genoptager at efterforske sagen og retsforfølge manden, siger Neville Leeson.
Han lægger ikke skjul på, at han ikke har meget til overs for Syd- og Sønderjyllands Politis indsats.
- De har udført et meget dårligt arbejde i sagen, og de er skyld i, at den mistænkte er på fri fod i dag, siger Neville Leeson.
Kort efter dansk politi havde henlagt sagen, indledte britisk politi deres egen efterforskning, og den førte til at den 51-årige mand blev anholdt i april 2020, sigtet for drab.
Tiltalt for drab
Året efter blev han stillet for retten i Manchester, tiltalt for at have dræbt Paula Leeson.
Her kom det blandt andet frem, at den 51-årige tidligere er dømt for bedragerier mod kvinder, og at han havde tegnet syv hemmelige livsforsikringer på sin kone. Desuden var han i dyb personlig gæld, da hun druknede.
- Motivet for at drukne hende var det ældste og mest simple. Det var økonomisk, sagde anklager David McLachlan ifølge BBC ved retssagen i 2021.
High Court i Manchester, hvor den civile retssag mod den 51-årige blev holdt.
Foto: Wikipedia
Men dommeren i Manchester slog dengang fast, at der ikke var beviser nok til at dømme den 51-årige for drab – selv om drab ifølge dommeren var den mest sandsynlige dødsårsag.
Dommeren afbrød sagen og beordrede juryen til at frikende ham, efter to danske retsmedicinere havde vidnet i sagen.
- Vi sagde i obduktionserklæringen dengang, at man ikke kunne udelukke vold fra en anden person. Men vi vurderede også, at de skader, vi havde fundet på hendes hals, kunne være opstået ved bjærgning, har den ene af dem, Peter Mygind Leth, der er professor i retsmedicin ved Syddansk Universitet, tidligere sagt til TV 2.
Han overvågede obduktionen som supervisor, da Paula Leesons lig blev obduceret i 2017, og han blev også indkaldt som vidne til den civile retssag tidligere i år.
Nye beviser
Ved den civile sag slog dommer Richard Smith i en dom på 122 sider, som TV 2 er i besiddelse af, fast, at den 51-årige uden tvivl er skyldig i drab.
- Der er fremkommet nye beviser siden straffesagen, og der er nogle omstændigheder, som reducerer muligheden for, at det var en ulykke, siger Peter Mygind Leth i dag.
Der er ifølge Peter Mygind Leth fundet oplysninger på Paula Leesons fitness-ur, som viser at hun var død ”et pænt stykke tid” inden hun blev bjærget.
Ved den civile retssag kom det også frem, at den korrekte dybde på den pool, hvor Paula Leeson druknede, var omkring 120 centimeter, og ikke som oprindelig oplyst 180 centimeter.
Peter Mygind Leth forklarer også, at det kom frem, at Paula Leeson godt kunne svømme, mens det tidligere var blevet oplyst, at hun ikke kunne svømme.
Tip os
Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?
Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk
Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.
Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.
- Begge forhold gør en ulykke mindre sandsynlig, siger han.
Han siger også, at han tror den 51-årige holdt Paula Neeson nede bagfra med en arm om halsen.
- Men det er ikke retsmedicinen, der bliver afgørende. Det er det samlede billede, hvor især politiets efterforskning er vigtig, siger Peter Mygind Leth.
- Hvis de beviser, vi var i stand til at afsløre og præsentere for retten, skulle føre til, at efterforskningen bliver genoptaget, og potentielt en ny retssag, så mener vi, det er første gang det sker i England og Wales, at en sag genåbnes på baggrund af oplysninger, der er kommet frem ved en civil sag, siger David Jones, partner i advokatfirmaet Glaisyers ETL, der har ført sagen for Leeson-familien, ifølge en pressemeddelelse.
En ny straffesag mod den 51-årige er mulig efter en lovændring i Storbritannien i 2003.
Den betyder, at man i sager om meget alvorlige forbrydelser godt kan retsforfølge en person to gange for den samme forbrydelse, hvis der er nye og vægtige beviser i sagen.
Foreløbig skal der i løbet af i år tages stilling til, om de nye beviser, der er kommet frem, kan indgå i en ny efterforskning af sagen.
- Vi håber, at det bliver godkendt, at de nye beviser kan tages med i en ny undersøgelse, siger David Jones til TV 2.
Syd- og Sønderjyllands Politi indrømmer: - Vi kunne formentlig have efterprøvet flere detaljer
TV 2 har forelagt Neville Leesons kritik for Syd- og Sønderjyllands Politi.
Her forklarer vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i en mail til TV 2, at man i 2017 efterforskede sagen som et mistænkeligt dødsfald, men at man standsede efterforskningen, da ligsyn og obduktion konkluderede, at dødsårsagen blev skønnet til at være drukning, og dødsmåden antageligt var en ulykke.
Efter engelsk politi havde genoptaget efterforskningen i 2018, assisterede dansk politi engelsk politi med en række efterforskningskridt i Danmark, forklarer vicepolitiinspektøren.
Den efterforskning førte blandt andet til en supplerende retsmedicinsk erklæring, hvor dødsmåden blev ændret fra antageligt at være en ulykke til at være uoplyst.
Brian Skovrup Christensen erkender, at Syd- og Sønderjyllands Politi "formentlig kunne have efterprøvet flere detaljer".
- Holder vi alle de nye tilgængelige oplysninger fra både dansk og engelsk politi op imod hændelsen i sommerhuset i 2017, tegner der sig et billede af, at vi formentlig kunne have efterprøvet flere detaljer i vores efterforskning, skriver vicepolitiinspektøren i mailen.
- Hertil kommer, at dansk politi siden dengang har implementeret nye nationale standarder og processer for drabsefterforskning, hvilket i dag har styrket vores efterforskning af mulige drab.
Ungt landmandspar går mod strømmen og har rigeligt i 36 malkekøer - nu vinder de pris
Hos landmændene Mette Bidstrup og Jesper Hansen har de kun 36 malkekøer, og det er de godt tilfredse med. En gennemsnitlig kvægproduktion har over 200 køer.
En gennemsnitlig mælkeproducent har over 200 køer. Mette Bidstrup og Jesper Hansen 36 malkekøer.
Og det er helt perfekt med et mindre landbrug, færre dyr, mindre indtjening, men mere bæredygtighed, synes landmandsparret. Der er ifølge dem ingen grund til, at landbrugene skal være større.
- Vi tager det stille og roligt. Det er ikke sådan, at jeg føler mig meget stresset og helt bagefter, siger Jesper Hansen.
Parret har lavet en teknisk investering i et GPS-system, der måler, hvad køerne laver. Om de spiser, sover, eller måske ligger ned.
Parret har netop fået Familielandbrugets Initiativpris for at være bæredygtige og for gå i mod tendensen med de meget store gårde.
- Jeg synes det er fedt, at vi bliver anerkendt for det, vi går og laver og ikke mindst vise, at små bedrifter også kan køre, siger Mette Bidstrup.
Jesper Hansen er fuldtidslandmand og Mette Bidstrup er produktionslederuddannet, men arbejder fuld tid som radiograf, når hun ikke er på barsel som nu.
Køerne får udelukkende hjemmedyrket foder. Både for at være så selvforsyndende som muligt, men også for at tænke på klimaet.
Sætter tæring efter næring
De har haft gården i fire år og sætter tæring efter næring og har ikke stiftet større gæld end det, et et større parcelhus koster. Det betyder, at deres renteudgifter er små selv med 40 hektar egen jord. De har lejet yderlige 40 hektar.
- I stedet for at stifte stor gæld og drifte der ud af, så har vi et lille forbrug, så bankbogen kan følge med, fortæller Jesper Hansen.
- Vi fodrer køerne med egen planteavl. Både for at være så selvforsyndende som muligt, men også for at tænke på klimaet, uddyber Mette Bidstrup.
Enkelt produktionsudstyr gavner
En måde at spare både penge og ressourcer på, er at købe brugt udstyr til gården. Og parret kan godt lide, at udstyret er enkelt.
Parret overtog gården for fire år siden, og laver kun investeringer, som de kan overskue og afdrage på.
- Hvis fodervognen ikke vil starte, så kan vi heldigvis tage en trillebør som man gjorde førhen. Det eneste, som kan gå galt der er et fladt dæk, siger Mette Bidstrup.
De økologiske jersykøer bliver malket to gange om dagen, og parret er i gang med at spare op til en malkerobot, der kan klare rutineopgaven mere effektivt. Og en teknisk investering er dog gjort, nemlig overvågning af malkekøerne med et GPS-system.
- Den måler, hvad de laver, og om de spiser eller sover, eller måske ligger ned, og på den måde vise om et dyr er ved at blive sygt eller gå i brunst, siger Jesper Hansen.
Dit digitale aftryk
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
Chartbeat
_cb
Chartbeat
userId
tvsyd.dk
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
visitedPagesV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
lidc
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
JSESSIONID
LinkedIn
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.