1,2 ton hash blev ifølge politiet smuglet i møbeltransporter til Norge
En 44-årig mand fra Horsens spiller ifølge politiet en hovedrolle i organiseret smugling af op mod 1,2 ton hash og 24 kilo kokain til Norge.
I alt tre mænd fra Horsens er tiltalt i sagen, hvor de euforiserende stoffer ifølge politiets efterforskning er blevet transporteret med lastbiler, der transporterede møbler.
- De her chauffører har altså haft et lovligt arbejde, men så har de taget det (stofferne, red.) med ved siden af, siger specialanklager Lise Hebsgaard.
Der er afsat ti dage til behandling af sagen i retten, og der ventes dom til januar.