Minister vil indkalde borgmestre til møde efter oversvømmelser
Miljøministeren planlægger et møde med berørte borgmestre efter oversvømmelser. Haderslevs borgmester, Mads Skau (V), roser initiativet og håber at kunne fremføre lokale udfordringer.
Haderslev kommune har haft gentagne oversvømmelsesproblemer fra Lillebælt og oplandet - senest i denne uge.
Ifølge borgmester Mads Skau (V), så oplever kommunen omstændige arbejdsgange i samarbejdet med staten, når de vil igangsætte løsninger.
Hedensteds borgmester, Ole Vind, støtter også initiativet og påpeger behovet for øget samarbejde mellem kommune og stat.
Det er miljøminister Magnus Heunicke (S) ønske at få et overblik over skader og høre om borgmestrenes udfordringer under vandstigningerne.
Mødet vil desuden også handle om regeringens kommende forhandlinger om Grøn Fond.