Mand hoppede over bord efter skænderi
Et skænderi på en båd udviklede sig uheldigt for en 49-årig mand. Han hoppede over bord og måtte efterfølgende reddes op af Søværnets Operative Kommando.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Manden skændtes angiveligt højlydt med sin kammerat, og da det udviklede sig, sprang han over bord og endte med at sidde fast i mudder og siv.
Kammeraten var ikke til nogen hjælp, da han valgte at sejle i havn.