Han ofrede næsten karrieren for familien, men nu vil målmand bevise sit værd

Jakob Busk efter sejren mod Randers FC sidste søndag. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Udgivet

For ni år siden var han et af landets største målmandstalenter, men siden røg Jakob Busk ud af fodboldens rampelys.

Vindermentaliteten skinner ud af Jakob Busk, når han vogter målet på træningsbanen i Haderslev. Man skal ikke stå langt væk, før man kan høre ham råbe.

Fodbold betyder meget for den 30-årige keeper, men for to år siden satte han karrieren i anden række.

Jeg er først og fremmest far til mine børn. Hvis noget er galt, er jeg nødt til at være der

Jakob Busk, fodboldspiller, Sønderjyske

Målmandens yngste søn blev syg tre uger efter fødslen, mens Jakob Busk var på kontrakt hos den tyske klub Union Berlin.

Han ønsker at holde sygdommen privat, men fortæller til TV 2 Sport, at den krævede operationer og samtaler med læger.

- Han var på hospitalet i Berlin, og der var vi nødt til at blive, indtil vi fik styr på situationen, siger han.

Jakob Busk forsøgte kort tid forinden at komme væk fra den tyske hovedstad, men sønnens sygdom forlængede en i forvejen lang, ufrivillig pause fra fodboldens rampelys.

Seks år uden spilletid

Jakob Busk var i begyndelsen af sin karriere et lovende målmandstalent i FC København. Han var også førstevalg for Danmark til U-21 EM i 2015, hvor holdet endte i semifinalen.

Jakob Busk fik sin debut i Superligaen i 2013. Han nåede i alt syv kampe for københavnerne. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Konkurrencen om spilletid var dog for stor i landets hovedstad, og efter lejeophold i AC Horsens og norske Sandefjord skiftede han i 2016 København ud med den tyske hovedstad, da Union Berlin hentede ham.

Han begyndte som den foretrukne på mål, men efter to år i klubben var den tid forbi. Han trænede benhårdt for at generobre pladsen, men konkurrenter, som blandt andre horsensianske Frederik Rønnow, har de sidste seks år været foran i målmandskøen.

Som professionel fodboldspiller er det noget, der brænder inde i en

Jakob Busk, fodboldspiller, Sønderjyske

Efter fire år uden en eneste fodboldkamp ville Jakob Busk videre i karrieren for mere spilletid, men da sønnen blev syg, underskrev han en kontraktforlængelse med Union Berlin.

Her var han klar over, at comebacket til fodboldbanen nok ville blive udsat. Forskellen var nu, at den manglende spilletid var sekundær.

- Familien betyder alt, og jeg er først og fremmest far til mine børn. Hvis noget er galt, er jeg nødt til at være der, siger Jakob Busk.

Sønnen har det ifølge målmanden godt i dag, og det har givet Jakob Busk mulighed for at prioritere fodboldkarrieren igen. På trods af en periode, der kan svare til en halv fodboldkarriere, uden fodbold, var hans meritter ikke glemt.

Der er stadig noget uforløst inde i mig, og nu vil jeg bare gerne ud at spille noget fodbold

Jakob Busk, fodboldspiller, Sønderjyske

Sønderjyske præsenterede i juni den københavnske målmand på en toårig kontrakt. Søndag den 11. august endte kamptørken, da han debuterede for sønderjyderne mod sin tidligere klub, FC København.

Faderfigur på holdet

Gennemsnitsalderen i Sønderjyske er 24 år, og derfor er Jakob Busk med sine snart 31 år en af de rutinerede kræfter i spillertruppen.

Det vises hver dag på træningsbanen, hvor stemmebåndene kommer på overarbejde.

- Det er en mand, der hviler i sig selv, men som også er sulten for at spille fodbold, så vi føler, vi har hentet det hjem, som vi håbede på, siger cheftræner Thomas Nørgaard.

Jakob Busk i aktion mod Randers FC. Han debuterede mod FC København ugen før til klapsalver fra hele stadion. (Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix) Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Jakob Busks sult for fodbold har betydet, at han i sin nye hjemby Haderslev er adskilt for familien, der er flyttet til København.

Målmanden vil vise, hvad han dur til, på den største scene herhjemme. Denne gang inden for kridtstregerne.

- Som professionel fodboldspiller er det noget, der brænder inde i en. Det er selvfølgelig vigtigt at være det andet sted, og jeg er først og fremmest far, men der er stadig noget uforløst inde i mig, og nu vil jeg bare gerne ud at spille noget fodbold og vise overfor mig selv og andre, hvad jeg kan bidrage med, siger Jakob Busk.

Jakob Busk til venstre og Mads Agger til højre smiler over Sønderjyskes første sejr denne sæson mod Randers FC. (Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix) Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Jakob Busk har spillet de to seneste kampe for Sønderjyske og var på kassen, da oprykkerne fik sin første sejr denne sæson mod Randers FC.

Lørdag kan han igen hjælpe sit hold til sejr, når Sønderjyske møder FC Midtjylland i Herning.

Kampen begynder klokken 16.00 og kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com