Landmand om CO2-afgift: Det er temmelig åndssvagt
Regeringen indgik mandag den grønne trepartsaftale, der blandt andet betyder, at landbruget skal betale for deres CO2-udledning.
Det er landmand, der har sit landbrug i Kastvrå, Peter Dalgaard Juhl ikke ligefrem tilfreds med.
- Det er temmelig åndssvagt, når man har noget af det bedste landbrugsjord. Det kan godt være, man skal have mere natur, men det behøver ikke være i hele Danmark. Man kunne godt finde de arealer, der er mest velegnet til det og så dyrke på de arealer, der er gode at dyrke på, siger han.
Parterne blev blandt andet enige om, at der i Danmark skal udtages i alt 140.000 hektar lavbundsjorde, og hvis Peter Dalgaard Juhl skal afgive det, der i gennemsnit skal lægges om, så vil han i fremtiden have 60 hektar mindre at dyrke på.
I stedet kan området blive en del af de 250.000 hektar skov, der skal etableres.
Landmanden mener, at det vil koste statskassen dyrt med de nye tiltag, da fødevareproduktion bliver mindre, og dermed vil der være et tab af indtægter fra eksporten.
- Jeg synes 250.000 hektar skov lyder som rigtig meget. Men hvis det er det, regeringen og danskerne vil, så må vi jo have råd til det, udmelder han.
Jørn Chemnitz har været naturvejleder i 40 år, og han mener, at det er et skridt i den rigtige retning i forsøget på at hjælpe naturen.
- Vi kommer til at se et helt nyt landskab med mange flere træet på sigt. Vi kommer til at se et landskab, hvor vores mose og enge vender tilbage, siger han.
De kommende år kan landmændene arbejde på at nedbringe deres CO2 udledning, men det vil Peter Dalgaard Juhl ikke bekymre sig for meget over. Han fortæller, at han tager det med ro og ser på, hvad fremtiden bringer.
