Kommune risikerer at miste 350 millioner i Ørsted-skat

Ørsted A/S har hovedsæde ved Skærbækværket i Fredericia Kommune. Foto: Ørsted
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Energigiganten Ørsted betaler langt mere skat i Storbritannien, Tyskland og Taiwan end i Danmark. Fredericia Kommune kan miste kæmpebeløb, hvis Ørsted vinder skattesag.

Energi-giganten Ørsted A/S har længe været den suverænt største skatteyder i Fredericia Kommune. Men forrige år fik kommunen ikke en krone - og sidste år kun seks millioner.

Til sammenligning betalte selskabet 720 millioner kroner i Storbritannien, 247 millioner i Taiwan og 233 millioner i Tyskland. Men festen er ved at ebbe ud i Danmark, og det bekymrer Fredericias borgmester Steen Wrist (S).

- Ørsted har typisk lagt 50-60 millioner skattekroner om året. Det har jo bidraget til vores skoler, børnehaver og ældrepleje, og hvis vi fremover skal undvære de penge, så bliver vi nødt til at skære ned, siger Steen Wrist.

Det skal være fuldt skattepligtigt, for borgerne ejer jo selskabet

Steen Wrist, S, borgmester i Fredericia

Krigen i Ukraine

Ørsteds skattechef, Karl Berlin, har to forklaringer på, at Ørsted ikke længere betaler store skattesummer i Danmark. 

- Vi er en langt mere international virksomhed end før. Derfor ligger en større andel af vores omsætning i udlandet, hvor vi så betaler mere i skat. Desuden indgik vi inden Ukraine-krigen kontrakter om at sælge el billigt, men på grund af krigen steg elprisen voldsomt. Så vi måtte købe el til en høj pris, som vi måtte sælge til en lav pris, og de tab har vi trukket fra i skat, siger Karl Berlin.

Han har ikke noget bud på, om Ørsted fremover betaler store skattesummer i Danmark.

Jeg håber, situationen vil normalisere sig, så vi igen har en stabil indtjening i Danmark og kan betale skat

Karl Berlin, skattechef i Ørsted A/S

- Det er jo svært at sige. Men jeg håber da, at situationen vil normalisere sig, så vi igen har en stabil indtjening i Danmark og kan betale skat også i Danmark, siger Karl Berlin.

Wammen er tavs

TV SYD har forgæves spurgt finansminister Nicolai Wammen, om Ørsted som statsejet selskab har et særligt ansvar for at betale skat i Danmark, og om skattebetalingen ville være anderledes, hvis staten stadig havde fuldt ejerskab.  

Ministeriet skriver i en mail, at "Finansministeriet henviser til Ørsted fsva. spørgsmål vedr. selskabets skattemæssige forhold. Finansministeriet kan i øvrigt henvise til Skatteministeriet fsva. danske skatteregler. Af hensyn til Ørsteds status som børsnoteret selskab og statens økonomiske interesser har Finansministeriet ikke yderligere kommentarer."

De skal holde juleaften hver for sig, og derfor er en dag som denne ekstra vigtig

Freya og Lisa Lindhart kommer til et særligt julesarrangement, der for dem handler om fællesskabet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet

Din, min og vores jul er et frivilligt arrangement, hvor familier kan få mad og julegaver med hjem. Men det er ikke derfor, familien Lindhart kommer.

Der skal danses om juletræ. Julemanden sidder i sin store stol. Gaver og julemad i massevis. Juleklip og guirlander.

Det ligner faktisk én stor juleaften, men det hele foregår midt på dagen, før juleaften og i lokalerne på Fængslet.

'Din, min og vores jul' hedder arrangementet, der hvert år uddeler julehjælp til børnefamilier, men som også har fokus på at skabe en hyggelig dag for både store og små.

- Vi har ikke en kæmpe stor familie, og vi sidder egentlig meget alene i julen. Så det er rart at komme ud og føle, man har givet noget til sine børn, siger Lisa Lindhart.

Hun har sine to børn med, og det har været en tradition for dem at deltage siden 2019.

En fast juletradition

Når det bliver den 24. december, tager Freya Lindhart Westergaard hjem til sin far, mens mor Lisa Lindhart holder jul med lillebror derhjemme.

Derfor nyder de, at frivillige har skabt en eftermiddag, hvor de sammen kan julehygge.

- Det er faktisk svært at sætte ord på, hvad det betyder, for det gør så meget. Hvert år laver vi en ansøgning, og så går vi bare og tæller ned til, vi får svar. Det betyder alverden, siger Lisa Lindhart.

Hendes datter på 16 år er glad for, at hun har taget dem med op på Fængslet og skabt en juletradition, der samler dem.

- Jeg havde bare endt med at sidde i min seng, hvis jeg ikke var kommet med i dag, så det er meget hyggeligt og rart, at der er nogle, der vil gøre det her, siger hun.

Hverdagens julemænd

For at kunne holde gang i klippe-klister, bordfodbold og æbleskiver på samme tid, er der brug for mange frivillige. I spidsen for dem står Ole Skovbo Sørensen, der er formand for 'Din, min og vores jul'.

- Det er fantastisk, at vi med en lille ting, vi hver især gør, har kunnet gøre en forskel for en masse mennesker, som måske ikke - af den ene eller anden årsag - havde fået sådan en oplevelse. Det giver en god fornemmelse, og man bliver bare helt høj af at være her, siger han.

Ole Skovbo Sørensen står i spidsen for arrangementet, som bæres af frivillige. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han kan selv huske, hvor svært det var at vente til juleaften som barn, og derfor er deres julehjælp ikke udelukkende en ekstra håndsrækning økonomisk, det er også gode oplevelser, der kan mindske ventetiden.

- Idéen har været at lave nogle aktiviteter. Nogle af vores børn har også nogle diagnoser, som måske gør, at de har behov for at få noget krudt brændt af, og på de her 1.200 kvadratmeter har vi mulighed for at stille forskellige spil op. Det er bare en del af en god dag, vi prøver at skabe for børnene, siger Ole Skovbo Sørensen.

Han og flere bestyrelsesmedlemmer har dog besluttet at trække sig fra foreningen, og derfor ser det lige nu ikke ud til, at der kommer et arrangement næste år.

- Jeg håber, at nogen griber handsken, og så vil vi som bestyrelse gerne være med til at starte det i gang, siger han.

Gaver i pose og sæk

Efter tre timers hygge kulminerede hele julearrangementet med udleveringen af årets julegaver og julemad.

- Jeg synes faktisk, det er en lille smule overvældende, siger Lisa Lindhart med favnen fuld.

I deres gavesæk lå der noget af det, som står øverst på ønskelisten.

Der lå lidt gaver under juletræet, men de rigtige blev udleveret ved udgangen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- De er pakket ind, men jeg kan se, der er noget fra Matas, siger Freya Lindhart Westergaard.

- Matas! Så kan det ikke gå helt galt, tilføjer Lisa Lindhart, der i hemmelighed har sendt datterens ønsker ind.

27-årig er gået fra kollegieværelse til 200 kvadratmeter præstegård

For et halvt år siden blev Jonas Drejer Jensen ansat som præst i kirkerne i Vester Starup og Agerbæk. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

Jonas Drejer Jensen har været ansat som præst i Starup og Agerbæk i et halvt år. Og den 27-årige præst har fået en varm modtagelse fra de lokale, der ser ham som et frisk pust.

Forestil dig en helt almindelig præst i Folkekirken. Så ser du nok en kvinde eller mand for dig, der er mellem 45 og 65 år gammel og måske grå i toppen.

Det er dog langt fra alle præster, der ser sådan ud. Jonas Drejer Jensen skiller sig ud fra den stereotyp, for han er nemlig kun 27 år.

For et halvt år siden blev han ordineret som præst i Ribe Domkirke. Siden har han været ansat som præst i kirkerne i Vester Starup og Agerbæk.

Og det har været noget af et skifte fra kollegieværelset i Aarhus til den over 200 kvadratmeter store præstegård i Agerbæk.

- Det er gået så godt. Det har været en stor forandring, men det har været en forandring til det bedre, siger Jonas Drejer Jensen.

Går ind i folk med træsko på

I slutningen af maj var TV SYD med, da den unge præst blev ordineret i Ribe. Her havde han nerverne uden på tøjet. Seks måneder senere er de følelser langsomt forsvundet, når han træder op på prædikestolen hver søndag.

- Det føles helt naturligt at gå op og tale foran folk, fordi jeg ved, at det er en menighed, der vil mig det bedste, og som jeg holder rigtig meget af, fortæller han.

Spørger man de lokale, er de også godt tilfredse med deres nye præst.

Ellen Haulund, der bor i Agerbæk, er glæder sig over den nye præst. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Han falder bare ind i befolkningen. Han går ind i folk med træsko på, som man siger her i Jylland. Han deltager i alt, hvad der sker, siger Ellen Haulund, der bor i Agerbæk.

Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan. Anne Marie Jacobsen er medlem af menighedsrådet i Vester Starup Kirke, og hun var med til at ansætte Jonas for et halvt år siden.

- Jeg tror, som han egentlig selv siger, at han er en gammel mand i en ung krop, for han har virkelig en dybde i den måde, han prædiker på og i sin måde at formidle på. Samtidig har han den dér friske ungdomsmåde at være på, som vi også nyder godt af, siger hun.

Anne Marie Jacobsen er medlem af menighedsrådet i Vester Starup Kirke, og hun var med til at ansætte Jonas for et halvt år siden. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Hun mener også, at han med sin unge alder kan være med til at skabe positive forandringer i kirken.

Visdom fra en 27-årig

Jonas Drejer Jensen har fået en varm modtagelse af de lokale. Alligevel har han fundet ud af, at hans alder til tider kan gøre jobbet udfordrende.

- Nogle gange kan det være mærkeligt at tale med et ældre menneske og så være den, der har visdom. På min første arbejdsdag, havde folk fuld tillid til, at jeg vidste præcis, hvad jeg gjorde. Og det endte også med at gå godt. Men jeg er jo egentlig bare en dreng, der lige er kommet på arbejdsmarkedet, siger han.

Efter et halvt år som præst føler Jonas Drejer Jensen sig hjemme her i Vester Starup Kirke. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Nu står han over for den største prøvelse i sin karriere indtil videre. December er nemlig en af kirkens største fester. Her får han travlt med julearrangementer og -gudstjenester i en højtid, der får folk ind på kirkebænkene.

- Det er da et stort ansvar, for nu kommer folk endelig i kirke. Det er nu, man får muligheden for at nå ud til dem og måske vise dem, hvem kirken kan. Jeg skal give dem noget, de kan bruge og ikke bare spilde folks tid, siger præsten.

Første jul på præstegården

I år bliver Jonas' jul ikke som alle de andre. For han skal ikke kun fejre første jul på præstegården. Han har også valgt at invitere alle i byen med, der ikke har andre steder at fejre eller sidder alene hjemme.

I begyndelse af december deltog Jonas Drejer Jensen i et julearrangement i Starup, hvor han læste H. C. Andersens eventyr Grantræet højt for de, der var mødt op. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Det bliver en anderledes jul i år, for jeg plejer at holde den sammen med mine forældre. Men jeg tænker også, at det netop er det, julen handler om. Det fællesskab, der opstår uden for bare familie og venner.

Julen betyder dog ikke så meget for præsten selv, som man skulle tro. Han ser det som en højtid, der er præget af stress og travlhed.

Derfor har han også et budskab til alle, der har det på samme på måde i den travle juletid.

- I stedet for at søge efter den ægte julehygge, vi alle går og taler om, så bare sæt dig ned og nyd fællesskabet med dem, du er omkring. Måske bare til en kop kaffe og en købt småkage, siger han.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com