Forestil dig en helt almindelig præst i Folkekirken. Så ser du nok en kvinde eller mand for dig, der er mellem 45 og 65 år gammel og måske grå i toppen.

Det er dog langt fra alle præster, der ser sådan ud. Jonas Drejer Jensen skiller sig ud fra den stereotyp, for han er nemlig kun 27 år.

For et halvt år siden blev han ordineret som præst i Ribe Domkirke. Siden har han været ansat som præst i kirkerne i Vester Starup og Agerbæk.

Og det har været noget af et skifte fra kollegieværelset i Aarhus til den over 200 kvadratmeter store præstegård i Agerbæk.

- Det er gået så godt. Det har været en stor forandring, men det har været en forandring til det bedre, siger Jonas Drejer Jensen.

Går ind i folk med træsko på

I slutningen af maj var TV SYD med, da den unge præst blev ordineret i Ribe. Her havde han nerverne uden på tøjet. Seks måneder senere er de følelser langsomt forsvundet, når han træder op på prædikestolen hver søndag.

- Det føles helt naturligt at gå op og tale foran folk, fordi jeg ved, at det er en menighed, der vil mig det bedste, og som jeg holder rigtig meget af, fortæller han.

Spørger man de lokale, er de også godt tilfredse med deres nye præst.

- Han falder bare ind i befolkningen. Han går ind i folk med træsko på, som man siger her i Jylland. Han deltager i alt, hvad der sker, siger Ellen Haulund, der bor i Agerbæk.

Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan. Anne Marie Jacobsen er medlem af menighedsrådet i Vester Starup Kirke, og hun var med til at ansætte Jonas for et halvt år siden.

- Jeg tror, som han egentlig selv siger, at han er en gammel mand i en ung krop, for han har virkelig en dybde i den måde, han prædiker på og i sin måde at formidle på. Samtidig har han den dér friske ungdomsmåde at være på, som vi også nyder godt af, siger hun.

Hun mener også, at han med sin unge alder kan være med til at skabe positive forandringer i kirken.

Visdom fra en 27-årig

Jonas Drejer Jensen har fået en varm modtagelse af de lokale. Alligevel har han fundet ud af, at hans alder til tider kan gøre jobbet udfordrende.

- Nogle gange kan det være mærkeligt at tale med et ældre menneske og så være den, der har visdom. På min første arbejdsdag, havde folk fuld tillid til, at jeg vidste præcis, hvad jeg gjorde. Og det endte også med at gå godt. Men jeg er jo egentlig bare en dreng, der lige er kommet på arbejdsmarkedet, siger han.

Nu står han over for den største prøvelse i sin karriere indtil videre. December er nemlig en af kirkens største fester. Her får han travlt med julearrangementer og -gudstjenester i en højtid, der får folk ind på kirkebænkene.

- Det er da et stort ansvar, for nu kommer folk endelig i kirke. Det er nu, man får muligheden for at nå ud til dem og måske vise dem, hvem kirken kan. Jeg skal give dem noget, de kan bruge og ikke bare spilde folks tid, siger præsten.

Første jul på præstegården

I år bliver Jonas' jul ikke som alle de andre. For han skal ikke kun fejre første jul på præstegården. Han har også valgt at invitere alle i byen med, der ikke har andre steder at fejre eller sidder alene hjemme.

- Det bliver en anderledes jul i år, for jeg plejer at holde den sammen med mine forældre. Men jeg tænker også, at det netop er det, julen handler om. Det fællesskab, der opstår uden for bare familie og venner.

Julen betyder dog ikke så meget for præsten selv, som man skulle tro. Han ser det som en højtid, der er præget af stress og travlhed.

Derfor har han også et budskab til alle, der har det på samme på måde i den travle juletid.

- I stedet for at søge efter den ægte julehygge, vi alle går og taler om, så bare sæt dig ned og nyd fællesskabet med dem, du er omkring. Måske bare til en kop kaffe og en købt småkage, siger han.