27-årig var eneste ansøger til drømmejobbet

- Jeg har ventet siden min konfirmation på at blive præst. Så det er cirka 5.000 dage, men hvem tæller?

Jonas Drejer Jensen er 27 år og ny præst. Vi møder ham på den dag, man kun får én af som præst: Ordinationen.

Det er her, at man for alvor påtager sig ansvaret og sit første embede som præst. Derfor er det her også en af de helt store dage. Ikke kun for Jonas - men for hele Folkekirken.

For der mangler præster. 

Langt størstedelen af præster i Danmark er mellem 45 og 65 år gamle. Selvom der stadig bliver uddannet nye, unge præster som Jonas, så bliver der ifølge prognoserne slet ikke uddannet nok til at erstatte de præster, der kommer til at gå på pension de kommende år.

Og allerede nu kan det være svært overhovedet at finde en præst til at overtage de ledige stillinger, der er.

Teenageidolet ledte vejen 

Om lidt skal Jonas Drejer Jensen flytte fra sin studiebolig i Aarhus til den over 200 kvadratmeter store præstebolig, der følger med stillingen i Agerbæk - Vester Starup. 

Og det at skulle indtage en præstebolig har i mange år været en del af Jonas' fremtidsplaner.

- Jeg mødte en præst i mine teenageår, jeg så som et forbillede. I den alder tror jeg, at jeg ledte efter et eller andet og søgte efter en mening. Og den mening fandt jeg i præstegerningen, siger Jonas.

Men selvom han har haft en del år til at forberede sig på netop det øjeblik, hvor han bliver ordineret præst, så er det ikke uden uro i maven, at han træder ind i Ribe Domkirke.  

- Hvis jeg skulle prædike i dag eller holde en tale, så var jeg nok besvimet, siger Jonas.

Ordinationen - eller præstevielsen - foregår ved en højtidelig gudstjeneste og som regel i domkirken i det stift, hvor den kommende præst har fået sit embede. Der er variationer i gudstjenesten, men kernen af ordinationen er altid biskoppens tale til ordinanden og en bøn, hvor alle stiftets præster lægger en hånd på ordinanden.

Man kan kalde ceremonien storslået, pompøs, eller måske er det en guddommelig atmosfære, der er omkring selve ordinationen. Men stemningen er hvert fald nok til, at Jonas mærker det tydeligt i kroppen.

Ingen eller kun én enkelt ansøger 

Efter alt at dømme kommer der dog til at gå længere og længere tid mellem, at præsterne her i Ribe Stift samles til ordination.

- Vi har stillingsopslag, og de bliver genopslået flere gange, fordi man skal have den rigtige. Og nogle gange er der slet ikke nogen ansøgere, siger Mette Hvid-Olesen, der er tillidsmand i Ribe Stift.

På landsplan kan en stilling som præst tage alt mellem et par måneder og op til flere år at få besat. Og hvert stillingsopslag får i gennemsnit bare 2,8 ansøgere.

- Vi har en meget voldsom præstemangel i Folkekirken, siger Elof Westergaard, der er biskop i Ribe Stift.

Det mønster gør sig også gældende i Haderslev Stift, hvor Marianne Christiansen er Biskop. 

- For ti år siden, da jeg blev biskop, der havde vi 24 ansøgere til hver stilling. Nu er vi lykkelige, hvis der bare er tre, for nogle gange er der slet ingen, siger Marianne Christiansen, Biskop Haderslev Stift.

En heldig menighed

- Min stilling var ledig i et år. Nu skal jeg ikke sige, de (menighedsrådet, red.) er specielt heldige, at have fået mig, men at have fået en præst, er noget, de går og fejrer, siger Jonas Drejer Jensen.

Og det giver god mening, når man ser på, hvor mange der bliver uddannet fra Pastoralseminariet. 

For 20 år siden var der 100 nyuddannede om året. I 2023 var der kun 66 nyuddannede. 

Men det er ikke noget, der tynger Jonas Drejer Jensen særligt meget, selvom han godt kunne drømme om nogle flere kollegaer. 

- Vi præster er jo opdraget til at leve i et håb om, alt nok skal gå godt i sidste ende. Så det må jeg nok gøre. Men det sagt, så er der brug for, at der sker et eller andet, siger Jonas Drejer Jensen.