Hvordan kan det overhovedet gå så galt? Eksperter svarer på jeres spørgsmål om børns brug af syntetisk cannabis

Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sammen med to eksperter forsøger vi at svare på jeres spørgsmål om e-cigaretter og syntetisk cannabis.

Ulovlige e-cigaretter. De dufter som en slikbutik, men konsekvenserne ved at ryge dem kan være katastrofale. Særligt hvis man ryger nogle af dem, der bliver solgt på det sorte marked og indeholder langt farligere stoffer end nikotin.

I sidste uge fortale TV SYD historien om 15-årige Frida Hansen, der kollapsede efter at have røget en e-cigaret med smag af bubbelgum og syntetisk cannabis.

Samtidig har vi talt med Sydøstjyllands Politi og SSP i Vejle, der begge kender til problemet med ulovlige e-cigaretter med syntetisk cannabis.

Vi ved, at når man bruger e-cigaretter kan man blive afhængig, og de kan også være en gateway til andre rusmidler for eksempel cigaretter

Marie Bergmann, seniorprojektleder Kræftens Bekæmpelse

Og det har fået jer læsere til at dele jeres erfaringer og stille en masse spørgsmål. I spørger både ind til, hvorfor det kan gå så galt, og om syntetisk cannabis overhovedet er farligere end at ryge en joint med "helt almindelig cannabis". Og I undrer jer også over, hvorfor unge som Frida ender med at få en overdosis midt på dagen på en banegård.

Derfor har vi allieret os med to eksperter, der skal hjælpe med at besvare jeres spørgsmål.

Sinikka Lehmann Kvamme, postdoc ved Rusmiddelcenteret på Aarhus Universitet. Her forsker man blandt andet i syntetisk cannabis og unges kendskab til det. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Sinikka Lehmann Kvamme er postdoc ved Aarhus Universitet og forsker i cannabis. Hun forklarer, at det netop kan ende meget galt, når man eksperimenter med syntetisk cannabis, fordi det er fremstillet i et laboratorie til at give maksimal effekt.

- Det kommer til udtryk ved, at det er mere sandsynligt, at man får det dårligt, når man bruger syntetisk cannabis. Og det kan være svært at styre doserne, fordi det er kraftigere end det, man kan betegne som almindelig cannabis. Men begge dele er jo svære at dosere, fordi begge dele er ulovligt, så man har ikke en indholdsfortegnelse på produkterne, fordi det kommer fra et ureguleret marked, siger Sinikka Lehmann Kvamme.

Nogle af jer undrer jer også over, at der bliver advaret om, at brug af syntetisk cannabis kan føre til dødsfald. Men ifølge Sinikka Lehmann Kvamme er der dokumenterede dødsfald i andre lande, som er forbundet med brug af syntetisk cannabis.

Lovgivning e-cigaretter

E-cigaretter består af et batteri, en brænder og en beholder med væske. Nogle kan genopfyldes, mens andre er til engangsbrug.

Der må højst være 20 milligram nikotin per milliliter væske og 1. april 2022 blev det forbrudt at sælge e-væsker og aroma til e-cigaretterne med andre smage end tobak og mentol. Et politisk tiltag, der skulle sikre, at unge ikke finder e-cigaretter med sliksmag fristende.

1. juli 2024 blev det så helt forbudt at både købe og indføre ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin. Dog må du som privatperson medbringe op til 10 ulovlige e-cigaretter med nikotin fra udlandet til privatbrug.

Og den 5. september 2024 valgte Sundhedsministeren at forbyde syntetisk og semi-syntetisk cannabis, som er det, vi nu skal se nærmere på.

Der er ikke fuldkommen data på, hvor udbredt syntetisk cannabis egentlig er, men på Center for Rusmiddelforskning har de i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Institut for Retsmedicin i 2018 undersøgt, om brug af syntetisk cannabis var udbredt herhjemme.

- Dengang fandt vi frem til, at det ikke var udbredt. Men der er jo noget, der kunne tyde på, at der er en anden situation i dag, med de historier vi ser i medierne og med konfiskeringer af vapes med syntetisk cannabis. Derfor er det selvfølgelig noget, vi skal være opmærksomme på. Og noget, vi skal advare de unge om, kan være farligt, siger Sinikka Lehmann Kvamme.

Har du erfaring med at bruge cannabis?

Center for Rusmiddelforskning undersøger lige nu brug af cannabis.

Læs mere om deres undersøgelse her: crf.au.dk/caninfo

Vejen fra nikotin til stoffer er kortere, end du tror

Nytter det overhovedet at advare om syntetisk cannabis? Flere af jer har undret jer over, hvorfor de unge opsøger farlige rusmidler, og hvorfor de ikke siger nej, når de får rusmidlerne tilbudt.

Kræftens Bekæmpelse er ved at lave en undersøgelse blandt børn og unge i aldersgruppen 13-21 år. Her kommer det frem, at det har betydning for børnene og de unge, hvad de hører fra deres forældre om nikotinprodukter.

Lige så snart man så har købt noget, så bliver man faktisk eksponeret i sit feed for forskellige andre produkter

Marie Bergmann, seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse

Ifølge Marie Bergmann, der er seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse, er det derfor vigtigt, at forældre tager en snak med deres børn og unge om netop nikotinprodukter og gør dem bekendt med de risici, der er ved at bruge dem.

- Vi ved, at når man bruger e-cigaretter kan man blive afhængig, og de kan også være en gateway til andre rusmidler for eksempel cigaretter, siger Marie Bergmann.

Har dit barn brug for hjælp til at slippe nikotinen?

Stoplinien tilbyder gratis og anonym telefonisk rådgivning til dig, der er tæt på en teenager, som bruger nikotin

Send en sms med teksten ”Rygestop” eller ”Snusfri” til 1231. Så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage. Du kan også ringe direkte på 80 31 31 31

Hun påpeger desuden, at en af udfordringerne ved, at børn og unge kommer i gang med at købe de ulovlige nikotinprodukter, som oftest foregår over sociale medier, er, at de kan blive lokket til ting, der er meget farligere.

- Når man har købt vapes eller puff bars online på sociale medier som for eksempel snapchat, så går der ikke længe, før man i sit feed vil blive eksponeret for forskellige andre produkter.

Tema

Farlig Damp

Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor til, at man som forældre tager en snak med sine børn om nikotinprodukter.

- Det er vigtigt, at man som forældre viser sin holdning, for den betyder meget, siger Marie Bergmann og kommer med et konkret råd til forældrene:

- Du kan åbne snakken ved at spørge ind til, om dit barn kender nogen, der tager det. Vores undersøgelser viser, at det har stor betydning for de unge, hvad deres vennegruppe gør. Spørg også gerne ind til, om dit barn har følt sig presset til at prøve det, siger Marie Bergmann.

Har du erfaring med at bruge cannabis?

Så vil Aarhus Universitet gerne have din hjælp til at besvare et spørgeskema, som en del af forskningsprojektet CanInfo, som udføres af Aarhus Universitet med støtte fra Helsefonden.
Undersøgelsen skal hjælpe dem med at blive klogere på brugernes perspektiver på cannabis.

Link findes her.

Til slut pointerer hun, at det også handler om at tale ind i konsekvenserne, der påvirker barnets livsverden lige nu og her. For selvom de sundhedsmæssige konsekvenser i fremtiden kan være store, så er det ikke nødvendigvis det, der betyder noget, når man er teenager.

- I vores nye undersøgelse blandt børn og unge nævner flere af de unge, at de ikke ønsker at være afhængige. Både fordi det er ubehageligt og nogle oplever det som pinligt, men også fordi det er dyrt. Det er de færreste unge, der har lyst til at bruge mange penge på snus, vapes og cigaretter, siger Marie Bergmann og giver et eksempel:

- Hvis du tager en pakke snus om dagen, koster det cirka 20.000 kroner om året.   

En anden konsekvens, som også påvirker barnet eller den unges livsverden, er ifølge Marie Bergmann de skader på tandkødet, som nikotinposer/snus kan give. Nikotin kan desuden også give koncentrationsbesvær, angst og depression, påpeger hun.

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com