Hvordan kan det overhovedet gå så galt? Eksperter svarer på jeres spørgsmål om børns brug af syntetisk cannabis

Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
Udgivet

Sammen med to eksperter forsøger vi at svare på jeres spørgsmål om e-cigaretter og syntetisk cannabis.

Ulovlige e-cigaretter. De dufter som en slikbutik, men konsekvenserne ved at ryge dem kan være katastrofale. Særligt hvis man ryger nogle af dem, der bliver solgt på det sorte marked og indeholder langt farligere stoffer end nikotin.

I sidste uge fortale TV SYD historien om 15-årige Frida Hansen, der kollapsede efter at have røget en e-cigaret med smag af bubbelgum og syntetisk cannabis.

Samtidig har vi talt med Sydøstjyllands Politi og SSP i Vejle, der begge kender til problemet med ulovlige e-cigaretter med syntetisk cannabis.

Vi ved, at når man bruger e-cigaretter kan man blive afhængig, og de kan også være en gateway til andre rusmidler for eksempel cigaretter

Marie Bergmann, seniorprojektleder Kræftens Bekæmpelse

Og det har fået jer læsere til at dele jeres erfaringer og stille en masse spørgsmål. I spørger både ind til, hvorfor det kan gå så galt, og om syntetisk cannabis overhovedet er farligere end at ryge en joint med "helt almindelig cannabis". Og I undrer jer også over, hvorfor unge som Frida ender med at få en overdosis midt på dagen på en banegård.

Derfor har vi allieret os med to eksperter, der skal hjælpe med at besvare jeres spørgsmål.

Sinikka Lehmann Kvamme, postdoc ved Rusmiddelcenteret på Aarhus Universitet. Her forsker man blandt andet i syntetisk cannabis og unges kendskab til det. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Sinikka Lehmann Kvamme er postdoc ved Aarhus Universitet og forsker i cannabis. Hun forklarer, at det netop kan ende meget galt, når man eksperimenter med syntetisk cannabis, fordi det er fremstillet i et laboratorie til at give maksimal effekt.

- Det kommer til udtryk ved, at det er mere sandsynligt, at man får det dårligt, når man bruger syntetisk cannabis. Og det kan være svært at styre doserne, fordi det er kraftigere end det, man kan betegne som almindelig cannabis. Men begge dele er jo svære at dosere, fordi begge dele er ulovligt, så man har ikke en indholdsfortegnelse på produkterne, fordi det kommer fra et ureguleret marked, siger Sinikka Lehmann Kvamme.

Nogle af jer undrer jer også over, at der bliver advaret om, at brug af syntetisk cannabis kan føre til dødsfald. Men ifølge Sinikka Lehmann Kvamme er der dokumenterede dødsfald i andre lande, som er forbundet med brug af syntetisk cannabis.

Lovgivning e-cigaretter

E-cigaretter består af et batteri, en brænder og en beholder med væske. Nogle kan genopfyldes, mens andre er til engangsbrug.

Der må højst være 20 milligram nikotin per milliliter væske og 1. april 2022 blev det forbrudt at sælge e-væsker og aroma til e-cigaretterne med andre smage end tobak og mentol. Et politisk tiltag, der skulle sikre, at unge ikke finder e-cigaretter med sliksmag fristende.

1. juli 2024 blev det så helt forbudt at både købe og indføre ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin. Dog må du som privatperson medbringe op til 10 ulovlige e-cigaretter med nikotin fra udlandet til privatbrug.

Og den 5. september 2024 valgte Sundhedsministeren at forbyde syntetisk og semi-syntetisk cannabis, som er det, vi nu skal se nærmere på.

Der er ikke fuldkommen data på, hvor udbredt syntetisk cannabis egentlig er, men på Center for Rusmiddelforskning har de i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Institut for Retsmedicin i 2018 undersøgt, om brug af syntetisk cannabis var udbredt herhjemme.

- Dengang fandt vi frem til, at det ikke var udbredt. Men der er jo noget, der kunne tyde på, at der er en anden situation i dag, med de historier vi ser i medierne og med konfiskeringer af vapes med syntetisk cannabis. Derfor er det selvfølgelig noget, vi skal være opmærksomme på. Og noget, vi skal advare de unge om, kan være farligt, siger Sinikka Lehmann Kvamme.

Har du erfaring med at bruge cannabis?

Center for Rusmiddelforskning undersøger lige nu brug af cannabis.

Læs mere om deres undersøgelse her: crf.au.dk/caninfo

Vejen fra nikotin til stoffer er kortere, end du tror

Nytter det overhovedet at advare om syntetisk cannabis? Flere af jer har undret jer over, hvorfor de unge opsøger farlige rusmidler, og hvorfor de ikke siger nej, når de får rusmidlerne tilbudt.

Kræftens Bekæmpelse er ved at lave en undersøgelse blandt børn og unge i aldersgruppen 13-21 år. Her kommer det frem, at det har betydning for børnene og de unge, hvad de hører fra deres forældre om nikotinprodukter.

Lige så snart man så har købt noget, så bliver man faktisk eksponeret i sit feed for forskellige andre produkter

Marie Bergmann, seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse

Ifølge Marie Bergmann, der er seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse, er det derfor vigtigt, at forældre tager en snak med deres børn og unge om netop nikotinprodukter og gør dem bekendt med de risici, der er ved at bruge dem.

- Vi ved, at når man bruger e-cigaretter kan man blive afhængig, og de kan også være en gateway til andre rusmidler for eksempel cigaretter, siger Marie Bergmann.

Har dit barn brug for hjælp til at slippe nikotinen?

Stoplinien tilbyder gratis og anonym telefonisk rådgivning til dig, der er tæt på en teenager, som bruger nikotin

Send en sms med teksten ”Rygestop” eller ”Snusfri” til 1231. Så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage. Du kan også ringe direkte på 80 31 31 31

Hun påpeger desuden, at en af udfordringerne ved, at børn og unge kommer i gang med at købe de ulovlige nikotinprodukter, som oftest foregår over sociale medier, er, at de kan blive lokket til ting, der er meget farligere.

- Når man har købt vapes eller puff bars online på sociale medier som for eksempel snapchat, så går der ikke længe, før man i sit feed vil blive eksponeret for forskellige andre produkter.

Tema

Farlig Damp

Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor til, at man som forældre tager en snak med sine børn om nikotinprodukter.

- Det er vigtigt, at man som forældre viser sin holdning, for den betyder meget, siger Marie Bergmann og kommer med et konkret råd til forældrene:

- Du kan åbne snakken ved at spørge ind til, om dit barn kender nogen, der tager det. Vores undersøgelser viser, at det har stor betydning for de unge, hvad deres vennegruppe gør. Spørg også gerne ind til, om dit barn har følt sig presset til at prøve det, siger Marie Bergmann.

Har du erfaring med at bruge cannabis?

Så vil Aarhus Universitet gerne have din hjælp til at besvare et spørgeskema, som en del af forskningsprojektet CanInfo, som udføres af Aarhus Universitet med støtte fra Helsefonden.
Undersøgelsen skal hjælpe dem med at blive klogere på brugernes perspektiver på cannabis.

Link findes her.

Til slut pointerer hun, at det også handler om at tale ind i konsekvenserne, der påvirker barnets livsverden lige nu og her. For selvom de sundhedsmæssige konsekvenser i fremtiden kan være store, så er det ikke nødvendigvis det, der betyder noget, når man er teenager.

- I vores nye undersøgelse blandt børn og unge nævner flere af de unge, at de ikke ønsker at være afhængige. Både fordi det er ubehageligt og nogle oplever det som pinligt, men også fordi det er dyrt. Det er de færreste unge, der har lyst til at bruge mange penge på snus, vapes og cigaretter, siger Marie Bergmann og giver et eksempel:

- Hvis du tager en pakke snus om dagen, koster det cirka 20.000 kroner om året.   

En anden konsekvens, som også påvirker barnet eller den unges livsverden, er ifølge Marie Bergmann de skader på tandkødet, som nikotinposer/snus kan give. Nikotin kan desuden også give koncentrationsbesvær, angst og depression, påpeger hun.

Familie dropper planer om villa og springer på voksende boligtrend

Familien Møller skifter formentlig lejligheden ud med et bofællesskab. De næste par måneder skal de designe bofællesskabet sammen med de andre kommende beboere. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

I de seneste år er der kommet flere bofællesskaber til i Danmark. Foruden Vejle er der også nye på vej i Horsens og i Sønderborg, ifølge bofællesskab.dk.

Maria og Kasper Møller er vant til at bestemme alt selv. Det er alt lige fra aftensmaden, til hvordan haven skal se ud.

Men nu har de sat sig for at være med til at stifte et bofællesskab, hvor de skal blive enige med andre, hvis der skal købes en fælles robotplæneklipper, og hvis aftenens måltid skal være vegansk eller fyldt med kød.

Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet

Til gengæld kommer de i det nye bofællesskab, Blåholmen, altid til at have mennesker tæt på, deres børn har nogen at lege med, og de vil ofte kunne sætte sig til bords uden at løfte en finger.

- Det føles lidt som en rutsjebanetur, hvor man både glæder sig helt vildt, men også bliver i tvivl. Men det er, fordi man er usikker på, hvad det bliver til, siger Maria Møller.

Sådan ser visualiseringerne ud af det nye Blåholmen fra Almenr.

På nuværende tidspunkt bor de i en lejlighed i Bredballe nordøst for Vejle med deres to børn på tre år og knap et år.

De havde egentlig en klassisk drøm om et almindeligt hus i et villakvarter, men da de fik øje på projektet i den vestlige del af Vejle, blev de nysgerrige og kunne se fordelene ved et bofællesskab.

- Den her tanke om, at man kan hjælpe hinanden, og at børnene har andre børn at lege med eller kan besøge nogen og danne relationer til dem, det kan jeg godt lide, siger Maria Møller.

Nye bofællesskaber

Bofællesskaber er ikke den primære boform i Danmark, men flere og flere popper frem rundt omkring i landet.

Ifølge en kortlægning fra Aalborg Universitet fra 2022 kommer der årligt 15-20 nye bofællesskaber i Danmark, og i dag er der omkring 400 af slagsen, som vel at mærke kan være vidt forskellige.

- Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om. Der er sket en udvikling, og der er kommet nogle firmaer til, som er gået i gang med at øge udbuddet, siger Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet.

Udviklingen kan måske give et skub til tvivlerne. Det var i hvert fald tilfældet for familien Møller.

- Det er jo blevet mere populært, og jeg tror ikke, at vi havde kastet os ud i det, hvis ikke vi havde set det lykkes for andre. Og så er det heller ikke det første bofællesskab, som Almenr står bag, så det giver også en større tryghed, fortæller Kasper Møller.

Bofællesskabet Blåholmen

Vejle får i løbet af de kommende år en ny bydel, der hedder Ny Rosborg, som er et projekt, der har fokus på at være modstandsdygtig overfor oversvømmelser. I Ny Rosborg placeres det aldersblandede bofællesskab Blåholmen, der kommer til at ligge på en fem meter høj holm, så det er beskyttet fra vandmasser.

I alt skal der bygges omkring 36 boliger, der er indelt i tre klynger med et tre etager højt fælleshus med terasse på taget.

Boligerne er ejeboliger og er fra 55-125 kvadratmeter, mens prislejet lyder på 2,8-5,2 millioner kroner.

Byggeriet er ifølge Almenr designet af en arkitekt og bygget med bæredygtige materialer. Det forventes at stå færdig ultimo 2025.

Kilde: Bofællesskabet Blåholmen (almenr.dk)

Selskabet bag projektet hedder Almenr, der har erfaring med at bygge bofællesskaber flere steder i Danmark.

Administrerende direktør i selskabet fortæller, at de blandt andet finder grunden og står for selve byggeriet, mens det så er op til de beboere, der skriver sig op, at bestemme, hvad der skal være i bofællesskabet.

14 ud af 36 familier fundet

Indtil videre er der fundet omkring 14 familier, mens der i alt bygges cirka 36 boliger. Selvom holdet ikke er fuldtalligt endnu, gik Almenr i begyndelsen af september måned ind i designfasen, og her skal familien Møller og de andre bofæller blive enige med Almenr om, hvad de ønsker i deres bofællesskab.

- Vi ved allerede nu, at de nye bofæller har en fælles interesse for kajakker, som er oplagt her ved Vejle Ådal, og så skal vi prøve at skabe nogle rammer, så de kan udleve det ønske sammen, fortæller administrerende direktør i Almenr, Per Feldthaus.

Per Feldthaus er administrerende direktør og står her ved den nye bydel i Vejle, Ny Rosborg, som Blåholmen kommer til at blive placeret i. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Familien Møller har indtil videre skullet lægge et beløb på 40.000 kroner for at være med i det såkaldte designfællesskab, hvor de netop kan præge byggeriet og særligt fællesarealerne.

Det er også her, at de begynder samtalerne om, hvor ofte de skal spise sammen, pleje fællesarealer og så videre.

- Det, synes jeg, er den fedeste del ved det her i stedet for at komme ind i et etableret bofællesskab, siger Kasper Møller.

Positive effekter

Ifølge Social- og boligstyrelsen viser erfaring med bofællesskaber, at det blandt andet kan føre til øget livskvalitet, mindre ensomhed og bidrage til en mindre presset hverdag.

Visulisering af bofællesskabert Blåholmen.

Den betragtning er Per Feldthaus enig i. Han har sat sig ind i flere udenlandske studier på området, og udover at skabe en forretning vil han også skabe gode liv for beboerne, fortæller han.

- Du kan forvente at leve længere, være mindre syg og mere lykkelig. Nære relationer er afgørende for din livskvalitet, og vi vil gerne have at beboerne i Blåholmen er noget for hinanden, siger han på baggrund af de undersøgelser, som han mener at have læst.

Der er endnu halvandet år til at byggeriet forventes at stå færdig. Familien Møller fortæller, at de ikke har valgt bofællesskabet til, fordi de til daglig mangler sociale relationer, men fordi de ser det mere som en af gevinsterne ved boformen.

- Jeg kan godt lide idéen om fællesspisninger, og at det sociale bygges ind som en del af din hverdag, så det ikke er en ekstra ting, du skal ud og jagte i en fodboldklub eller lignende, når man har sparsomt med tid på grund af børn, siger Kasper Møller.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com