Kilometerlange tæpper af fedtet søsalat hærger ø

Grønalgerne ligger som fedtede ildelugtende bræmmer langs strande på Fanø.
Udgivet

Manden bag Ren Strand Fanø, Kim Fischer, frygter, at forureningen betyder, at Fanø får et dårligt ry og skræmmer turister væk

Turisterne på Fanøs strande må gennem bræmmer af søsalat for at komme ned til vandet. Kim Fischer, der står bag Ren Strand Fanø, siger:

- Når det lige kommer ind på stranden, ser det vældigt frisk-grønt ud og man kan faktisk spise tangen efter at have koge det i ét minut. Men så begynder det at rådne og bliver til en ulækker klistret stads.

Fanø Kommunes naturvejleder Marco Brodde har også observeret den megen søsalat.

- Det ser flot ud. Sådan gul-grønne tæpper, men det er desværre et megen skidt tegn på, at vandkvaliteten er dårlig, siger han.

Kim Fischer er næsten dagligt på strandene på Fanø for at samle affald ind. Han står for foreningen Ren Strand Fanø. Foto: Finn Grahndin/TVSYD

Mere end nogensinde

Kim Fischer bor i Sønderho på Fanø. Han har fulgt naturens gang på vadehavsøen i mange år og er næsten dagligt på stranden for at samle affald op. Han siger:

- Jeg har aldrig set så meget søsalat. Det kommer hvert år, men ikke i de mængder, som vi ser i år.

Naturvejleder Marco Brodde peger på, at søsalat er en naturlig forekomst.

- Men med de mængder af næringsstoffer, der blandt andet kommer fra landbruget, booster vi algerne helt vildt og så ser vi det, vi oplever på Fanø for tiden.

Hvad er søsalat?

Søsalat er den populære betegnelse for den "suppe" af ét-årige makroalger - som grønalger - kan forårsage.

Tang af grønalgegruppen vokser nærmest vandoverfladen og sætter sig på sten eller skyller op på ksyten og danner en fedtet overfalde.

Skræmmer turister væk

Kim Fischer frygter, at de ramte strandområder skræmmer turisterne væk og giver Fanø et dårligt ry.

- Det stinker og er ulækkert, og i de mængder påvirker det turisternes oplevelse af at være på stranden, siger han.

Men overrasket over algeforekomsten på Fanø i år er han slet ikke.

- Som jeg forudsagde allerede i marts, ville vi få de største mængder søsalat på Fanø i år nogensinde, da mængden har en klar sammenhæng med mængden af regn, som jo satte rekord.

Kritik af landbruget

Kim Fischer har skrevet til bloggen Gylle.dk, som journalist og forfatter Kjeld Hansen står for. Han er kendt kritiker af landbruget. Han har blandt andet skrevet bøgerne 'Der er et yndigt land', 'Det tabte land' og 'Farvel til dansk landbrug'.

I sin blog skriver han om forureningen af Fanøs strande med søsalat og peger på landbruget som kilde til forureningen.

- Overalt har det stadig mere intensive landbrug fået lov til at udfolde sig. Prisen har været en stærkt forarmet natur, stigende forurening af vandmiljøet og voksende problemer med fedtemøg og søsalat ude i Vadehavet.

Grønalger er et naturligt fænomen, men aldrig har der været så meget "søsalat" på Fanø, rapporterer kendt fannik. Foto: Torben Hestehave

Vadehavet ude af debatten

I bloggen Gylle.dk citerer han Søren Vinding, Nordby, tidligere formand for Danmarks Naturfredningsforening på Fanø:

- Den økologiske vandkvalitet i Vadehavet er lige så dårlig som alle mulige andre steder, men den holdes ligesom ude af debatten. Af en eller anden grund handler den grønne trepart kun om vandet i fjorde og bælter andre steder – herovre gør man ikke noget, selvom Vadehavet er verdensarvslokalitet – de protesterer mod kæmpemøller, men ellers sker der ikke noget.

Søren Vinding fortæller ifølge bloggen, at rådden søsalat også præger den tolv kilometer lange dæmning til Rømø og de fleste lavvandede kyster længere sydpå i marsken. Også Søren Vinding peger på udledningen af næringsstoffer fra landbruget som den væsentligste årsag.

Fanø Kommunes naturvejleder Marco Brodde: - Der er kun en løsning. At reducere mængden af næringsstoffer, der tilføres naturen. Foto: Finn Grahndin

Den grønne trepart

Der er 109 vandområder i Danmark. I dag er 5 af dem i god økologisk tilstand, som betyder, at livet trives under havoverfladen. For at opnå god økologisk tilstand i alle danske vandområder er parterne blevet enige om en ambitiøs kvælstofindsats, som sikrer de nødvendige forudsætninger for, at livet kan vende tilbage i de danske fjorde. (Fremhævningen af tekstdelen er foretaget af redaktionen, TV Syd).

Med kvælstofindsatsen forventes det, at mindst 2/3 af vandoplandene vil være i mål med de nødvendige indsatser senest i 2027. Det sker ved at skrue op for reguleringen for de markarealer, der ikke allerede er taget ud af drift og ved at øge spildevandsrensningen.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet

Løsning

Søsalaten forurener strandene, der på den her måde kommer til at fremstå ulækre, der hvor algerne lægger sig i bræmmer. Der er ikke meget, kommunen eller andre kan gøre ved det.

- Det man kan gøre er, at tage fat om nældens rod og få reduceret mængden af næringsstoffer, der skylles ud i havet eller falder ned med regnen over vores næringsfattige naturtyper og blandt andet er med at sætte gang i naturens algeproduktion, siger Marco Brodde.

Tangen er ikke farlig, men kan komme til at se plastikagtigt gennemsigtige ud.

- Det fik en tysk turist til at indsamle svimlende 250 kilo tang ind i vores affaldsposer, netop fordi hun troede, det var plastik, som hun forklarede Kim Fischer.

Skohandler tog sit livs bedste beslutning

Fredag aften ved 19.30-tiden stod vandt op til dørhåndtaget i kælderbutikken i Vedelsgade nummer 61, hvor City Sko tidligere lå. Foto: Privatfoto
Udgivet

Ejer af oversvømmet ejendom kritiserer Vejle Kommune for ikke at handle på oversvømmelsen i februar.

Skohandler Bettina Ebbesen er tørskoet i Tørring. Efter den ene oversvømmelse efter den anden i Vedelsgade i Vejle, flyttede hun tidligere på året sin forretning til Tørring.

Da hun modtog et billede fra sin tidligere overbo, hvor man kunne se vandet op til dørhåndtaget i butikken, priste hun sig lykkelig for at være flyttet.

- Det var mit livs bedste beslutning. Nu har jeg ingen bekymringer, og fredag aften var jeg dybt taknemmelig, fortæller hun.

Hele tre gange oplevede hun at få kælderlokalet i Vedelsgade oversvømmet. Hun overtog forretningen i 2014.

- Hvis jeg havde valgt at blive, kunne jeg bare vente på, at det skete igen. Vi vidste jo alle, at det ville komme igen, siger hun.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ikke tabt omsætning

Ved flytningen var hun usikker på, om hendes kunder ville følge hende til Tørring. Men den bekymring har vist sig overflødig.

- Det er gået forrygende med forretningen. Jeg er oprindeligt fra Tørring, så mange kender mig. Og jeg har ikke tabt omsætning, tværtimod, fortæller hun uden at komme nærmere ind på, hvor godt det er gået siden flytningen. 

Tirsdag den 1. oktober har forretningen ti års jubilæum.

Sko og støvler sejler rundt i City Sko i Vejle efter Vedelsgade blev i 2020.

Udlejer utilfreds med kommunen

Butikslokalet i Vedelsgade 61, hvor City Sko tidligere lå, er til udlejning. Det har været ledigt lige siden Bettina Ebbesen flyttede, og fredag blev det oversvømmet endnu en gang.

- Der er halvanden meter vand i kælderen, fortæller Hans Peter Bang, der ejer bygningen.

Hele weekenden har han pumpet vand ud af kælderen i nummer 61 samt i den tilstødende ejendomme numre 63 og 65 og sat affugtere op.

I februar løb omkostningerne til oprydning efter oversvømmelser op i mere end 100.000 kroner. Denne gang har han endnu ikke regnet udgifterne ud, men kommer nok til at stå med hele udgiften selv.

-  Jeg tror ikke, at jeg melder det til forsikringen denne gang, for jeg risikerer at blive smidt ud. Hvis det sker for ofte, gider forsikringsselskabet jo ikke at have dig, siger han.

Hans Peter Bang overtog ejendommen omkring nytår, og i dag ejer han fire ejendomme i byen selv, mens han er medejer af et par andre. Nummer 59, 61, 63 og 65 i den oversvømmelsesramte Vedelsgade indgår helt eller delvist i hans portefølje, og det er ikke så sjovt i dag.

- Jeg fortryder i dag, at jeg købte ejendommene. Selvom jeg har svært ved at forestille mig, at Vejle Kommune ikke får løst tingene, undrer det mig, at der ikke er sket mere siden februar, siger han.

Hvis lokal uddannelse lukker – vil virksomheder mangle vigtig arbejdskraft

Eurofins i Vejen har mere end 100 laboranter ansat. Foto: Lisa Ung, TV SYD
Udgivet

Flere syd- og sønderjyske virksomheder får problemer med at tiltrække arbejdskraft, hvis laborantuddannelsen i Esbjerg lukker.

Ifølge UC SYD får 83 procent af deres færdiguddannede laboranter deres første job i Syd- og Sønderjylland.

Derfor frygter flere virksomheder, at lokale kompetencer og arbejdskraft vil forsvinde, hvis UC SYD's laborantuddannelse i Esbjerg lukker.

- Det er rigtig trist, hvis det kommer til, at man vil lukke laborantuddannelsen her i Syd- og Sønderjylland. Det er jeg dybt ked af, siger Svend Aage Linde, der er direktør i Eurofins i Vejen.

Derfor lukker laboranuddannelsen i Esbjerg - måske

UC SUD, som lige nu tilbyder uddannelsen i Esbjerg, har meddelt, at institution ikke kan blive ved med at drive uddannelsen, fordi den ikke er økonomisk bæredygtig. UC SYD har et lille årligt optag, hvilket særligt er en udfordring.

Eurofins har mange ansatte laboranter og valgte i sin tid at placere sin hovedafdeling i Vejen, da der var en laborantuddannelse tæt på.

- Det betyder meget for os, hvis uddannelsen pludselig forsvinder fra lokalområdet. I dag beskæftiger vi mere end 100 laboranter bare i Vejen-området, og hvis ikke vi har uddannede laboranter i nærheden, så står vi og mangler arbejdskraft, siger Svend Aage Linde.

Direktør og grundlægger af Eurofins i Vejen, Svend Aage Linde, frygter at mangle laboranter, hvis uddannelsen forsvinder fra Esbjerg. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen

Ifølge tal fra UC SYD bliver flest af deres færdiguddannede laboranter ansat i virksomheder placeret i Vejen Kommune, derefter Esbjerg Kommune og så Varde Kommune.

Ikke-flytbare unge

Lokale laborantpraktikanter er eftertragtede af Syd- og Sønderjyske virksomheder.

Hos Valsemøllen i Esbjerg har næsten alle deres laborantpraktikanter gennem årene gået på UC SYD's laborantuddannelse, det fortæller laboratorieleder Vibeke Tingbjerg Sørensen.

Så at uddannelsen nu står til at lukke, er ifølge laboratorielederen et "kæmpeproblem" for virksomheden i Esbjerg.

- Det vil blive sværere for os at rekruttere praktikanter, fordi vi skal hente dem fra andre dele af landet. Tit og ofte er de unge mennesker, der ikke er flytbare for en praktikplads, siger Vibeke Tingbjerg Sørensen.

Vibeke Tingbjerg Sørensen oplever, at det er svært at få unge mennesker til at flytte til Esbjerg efter et job eller en praktikplads ved Valsemøllen. Når det kommer til stykket, så vælger ansøgere længere væk fra Valsemøllen fra på grund af lokationen.

Uddannelsen i Esbjerg betød, at praktikanterne allerede var bosat i Syd- og Sønderjylland. Men det vil de måske ikke være fremover, og det er skidt for virksomheden, fordi:

- Så er man jo på den. Hvis man har et laboratorium, hvor arbejdet er baseret på, at man er fire ansatte laboranter, og man kun kan få fat i tre, så kan man ikke få udført sine analyser eller få frigivet sine produkter, siger Vibeke Tingbjerg Sørensen.

En forsvindende faglighed

Også virksomheden Controlled Polymers, der ligger i Ribe, vil gerne have arbejdskraft fra lokalområdet, men uden en uddannelse tæt på vil arbejdskraften højst sandsynligt blive ufaglært.

- I en femårsperiode ville fagligheden begynde at dale, og vi ville få udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft og ville være nødt til selv at finde ud af, hvad kan vi trække ind som erstatning, siger Johannes Manner-Jakobsen, der er kvalitetschef hos Controlled Polymers.

Kvalitetschefen frygter derfor, at han vil se mindre og mindre til den faglighed, som laboranterne bringer til bordet.

UC SYD fortæller til TV SYD, at beslutningen om at lukke laborantuddannelsen rigtigt nok kan få betydning for syd- og sønderjyske virksomheder, og at uddannelsesstedet er ærgerlig over det udfald.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com