62-årig kan ikke skære sit eget morgenbrød, men hun får afslag på seniorpension
Markant flere får afslag, når de søger seniorpension. Liselotte Hansen er en af dem.
62-årige Liselotte Hansen fik sat stolen for døren, da hun i januar kom til endnu et lægebesøg på grund af smerter i hele kroppen.
"Nu går du hjem og søger seniorpension. I dag," gengiver hun meldingen fra lægen.
Et par uger senere fik hun også kontant besked fra en sagsbehandler på kommunen.
- Hun sagde, “nu går du hjem og sygemelder dig.” Så det gjorde jeg. Og så røg jeg ned i et sort hul i en måned. Jeg havde ikke indset, at det var blevet så slemt. Jeg er jo vant til at have ondt, fortæller Liselotte Hansen i hjemmet udenfor Varde.
Der var ingen tvivl om, at hun var så nedslidt efter mange års rengøringsarbejde, at hun kunne få seniorpension. Det var i hvert fald den opfattelse, den 62-årige blev efterladt med af fagfolkene.
I august kom så afgørelsen:
"Du kan ikke få seniorpension", stod der med grøn skrift øverst på brevet.
- Jeg gik helt i kulkælderen. Hvad skal jeg så? Jeg kan jo ikke noget, fortæller hun og får blanke øjne.
Ingen mulighed for helbredelse
Liselotte Hansen er én blandt mange, der med lægens ord i hånden har bedt om seniorpension og fået afslag – selvom ordningen netop er skabt til at hjælpe nedslidte, som ikke kan holde til at arbejde helt til pensionsalderen.
En række af landets største fagforbund – blandt andre 3F, FOA og HK – bekræfter overfor TV 2, at de også oplever tendensen hos deres medlemmer og finder den stærkt bekymrende.
"Vi vurderer, at din arbejdsevne ikke er varigt nedsat til højest 15 timer om ugen i dit seneste job", lød begrundelsen i afslaget til Liselotte Hansen fra Seniorpensionsenheden.
Men det forstår Liselotte Hansen ikke – for hendes læge siger det stik modsatte.
Det fremgår også af brevet. Her gennemgås Liselotte Hansens tilstand, som rummer slidgigt, ryglidelser, smerter, diabetes. Mange år med smertestillende medicin for at kunne fungere.
- De sidste fem år har jeg ikke haft et liv, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Jeg er simpelthen bare gået omkuld, fortæller hun.
Liselotte Hansen skal efter eget udsagn bruge tre-fire timer om morgenen på at stå op og få gang i led og muskler.
- Min kæreste hjælper mig ud af sengen, han skærer mit morgenbrød, og hvis der er for meget vand i elkedlen, kan jeg ikke løfte den, uden at det gør hamrende ondt. Bare det at komme i tøjet er en kamp.
Hvad er seniorpension?
Seniorpension er en tilbagetrækningsform for personer tæt på pensionsalderen.
Pensionen kunne tilkendes fra januar 2020 og gælder for personer med maksimalt seks år til folkepensionsalderen.
Derudover skal man have haft en ”langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet” med mindst 20-25 års beskæftigelse.
Desuden må man højest kunne arbejde 15 timer om ugen i forhold til seneste job.
Der er tale om en såkaldt visitation, hvilket betyder, at der skal ske en faglig henstilling eller vurdering.
Det er ATP, der administrerer seniorpensionsordningen.
Ydelsen er tæt på 20.000 kroner.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Hendes egen læge vurderer, at hun er "kronisk syg og uden mulighed for helbredelse". Og hendes funktionsevne vil kun blive "dårligere over tid".
Det indgår i afgørelsen, som TV 2 har set.
Der står også, at "egen læge angiver, at du ikke kan holde til hårdt fysisk arbejde længere, og at det ikke er muligt for dig at lave tunge løft, vride klude eller lignende. Egen læge angiver, at det er dennes vurdering, at du ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen".
Henvisning til rygestop-kursus
Seniorpension anerkender, at det er "korrekt, at der ikke er behandlinger, der kan helbrede mange af de gener/lidelser", som Liselotte Hansen har.
Man må bare afsted og se, hvordan det går. Sådan er jeg opdraget.
Liselotte Hansen, sygemeldt
Men seniorpensionsenheden, som hører under ATP i Hillerød, mener alligevel, at hendes tilstand kan forbedres. Sagsbehandleren foreslår henvisning til diverse klinikker og ambulatorier for Liselotte Hansens smerter, ryglidelser og diabetes, fysioterapi – og et rygestop-kursus.
- Jeg blev faktisk fornærmet, siger Liselotte Hansen og tilføjer, at hun allerede har skåret rygningen ned til det halve på egen hånd, og at hun går til træning tre gange om ugen via kommunen.
For hun vil virkelig gerne blive i stand til at arbejde.
- Der sidder en dame på et kontor, som aldrig har mødt mig. Og så spørger de, hvorfor jeg ikke har været ved fysioterapeut? Jeg kan ikke engang holde mit hjem længere. Helt ærligt, siger hun og ser rundt i stuen, som hun er "flov" over.
Bunker og kasser hober sig op langs væggene, på spisebordet og stolene. Der er dannet en sti hen til sofaen, hvor en stor pilleæske ligger ved siden af Liselotte Hansens faste plads sammen med hendes læsebriller.
En pilatesbold og en romaskine bevidner hendes gode intentioner om at træne sin krop bedre. Støvet på dem, at det er småt med overskud.
Binyrebarkhormon og indlæg i skoene
Liselotte Hansen er langt fra den eneste, der har fået afslag, selvom en læge mener, at der er meget lidt eller slet ingen arbejdsevne tilbage.
Jeg har slæbt senge og parasolfødder på 55 kilo. Og så har jeg gjort rent. Jeg har gjort rigtig meget rent.
Liselotte Hansen, sygemeldt
TV 2 har talt med en række danskere med historier, meget lig Liselotte Hansens, og set side efter side med detaljerede beskrivelser fra læger, som senere er blevet affejet af Seniorpension.
Samme begrundelse går igen i afslagene. At “alle behandlingsmuligheder ikke er udtømte", og derfor kan tilstanden "ikke betegnes som varig”.
Folk med omfattende slidgigt og et væld af skavanker opfordres til at prøve mere smertestillende medicin – herunder morfin, flere blokader med binyrebarkhormon, fysioterapi, alternativ behandling for smerter, specialindlæg i skoene, psykologsamtaler og som nævnt et rygestopkursus.
Skriv til TV2
Har du oplevelser med seniorpension, som du ønsker at dele med TV 2? Så skriv til journalist Rikke Struck Westersø på risw@tv2.dk.
De færreste har mod på at stå frem med deres historie. De er udkørte af at kæmpe for at få deres liv til at hænge sammen trods smerter og sygdomme, fortæller de.
Uvished om fremtiden og besværet med at søge seniorpension og anke afgørelsen tager hårdt på dem. De er pressede og har svært ved at sove, lyder det fra flere af dem.
Slidgigt som 35-årig
62-årige Liselotte Hansen fik sin første lønseddel, da hun var 13, og hun har haft fysisk krævende jobs lige siden.
Hun var 35, da hun første gang fik konstateret slidgigt.
- Det var i de nederste to hvirvler i ryggen. Jeg fik at vide, at hvis jeg ikke blev omskolet, så kunne jeg godt regne med at komme til at sidde i kørestol, fortæller hun.
Men dengang havde hun lige startet sit eget rengøringsfirma, så hun ignorerede advarslen.
Hvis jeg kunne tjene mere ved at arbejde nogle år efter pensionsalderen, så havde jeg gjort det. Men jeg kan ikke.
Liselotte Hansen, sygemeldt
Og som mange andre selvstændige vænnede hun sig til at takle sygdom og smerter med panodiler og så på arbejde. Ellers kom der ingen penge ind.
- Man må bare afsted og se, hvordan det går. Sådan er jeg opdraget. Jeg er kun kørt syg hjem fra arbejde to gange i alle de år, og det var fordi, jeg kastede op hele tiden, fortæller hun.
De seneste 13 år har hun arbejdet med udlejningssommerhuse ved Vesterhavet.
- Jeg har renset tagrender. Jeg har løftet kloakdæksler. Vi har slæbt senge. Vi har slæbt parasolfødder på 55 kilo. Vi har slæbt havemøbler og trampoliner, og jeg ved ikke hvad. Og så har jeg gjort rent. Jeg har gjort rigtig meget rent. Det har været hårdt, fortæller Liselotte Hansen.
Ordning er for attraktiv
Da seniorpension blev indført i 2019, var meningen, at nedslidte, som maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen i deres seneste job, skal have ret til at forlade arbejdsmarkedet op til seks år før pensionsalderen.
Dengang anslog man, at cirka 17.150 personer ville benytte sig af ordningen i 2025. Og der blev afsat 6,4 milliarder kroner frem til 2025.
Men ordningen blev mere populær, end Finansministeriets regnemaskine havde kalkuleret. Pengene var brugt allerede inden udgangen af 2022.
I august var 29.280 danskere på seniorpension ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Seniorpension ville betyde, at jeg fik ro på. Og måske kan jeg blive så god igen, at jeg kan arbejde lidt. Det ville jeg elske.
Liselotte Hansen, sygemeldt
Det er tidligere blevet problematiseret af blandt andre Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør Jacob Holbraad, der fandt det “bekymrende, at et stort antal danskere, som kunne have gjort nytte på de danske arbejdspladser, trækker sig tilbage før tid”.
- Vi har simpelthen fået lavet en ordning, der er for attraktiv, sagde han for et år siden, mens regeringen stadig havde planer om at droppe seniorpension og udvide Arne-pensionen i stedet.
Perspektiv: Historien om Arne- og seniorpension
Historien om Arne- og seniorpension
I januar 2019 begyndte S-formand Mette Frederiksen at tale om at lade nedslidte forlade arbejdsmarkedet tidligere.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte det for "det største bluff i dansk politik i flere genererationer".
Men valget nærmede sig. Så i foråret fandt VLAK-regeringen sammen med DF og de radikale om at komme socialdemokraterne i forkøbet med en ordning, som skulle give nedslidte ældre mulighed for at trække sig tidligere tilbage: Seniorpension.
Ved valget i juni 2019 blev Mette Frederiksen statsminister, og hun holdt fast i at indføre sin Arnepension.
Det har givet kritik, at der i en tid med mangel på arbejdskraft er to ordninger, der lader danskere forlade arbejdsmarkedet før tid.
Da SVM-regeringen kom i 2022, var det også dens hensigt at "sanere" i ordningerne. De skulle lægges sammen til "Arne Plus".
Men det fik en hård medfart. "Arne Plus" var snarere "Arne minus", mente blandt andre fagbevægelsen.
I november 2023 opgav regeringen planerne.
Mere end hver tredje får afslag
Mens pengene er fosset ud af kassen, er det blevet markant sværere at få seniorpension.
Næsten alle ansøgere fik et ja, lige da ordningen trådte i kraft i januar 2020. Men ifølge STAR var det nede på 64 procent i andet kvartal i år.
Det vil sige, at 36 procent – altså mere end hver tredje ansøger – fik afslag.
Afgørelser i sager om seniorpension
Det er en stærkt faldende andel af ansøgerne, der får tilkendt seniorpension. Da tilbagetrækningsformen blev indført i januar 2020, fik 97 procent af ansøgerne tilkendt seniorpension. Andet kvartal i år var andelen nede på 64.
Over 2000 danskere fik i årets første halvår samme brev som Liselotte Hansen. “Du kan ikke få seniorpension”.
Flertallet af dem, fordi seniorpensionsenheden ikke køber lægens vurdering om, at de er varigt nedslidt.
Samtidig går raske og rørige seniorer på Arne-pension.
En analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viste sidste år, at mere end 40 procent af dem, der er på Arne-pension, ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” føler sig nedslidte.
TV 2 mødte en af dem: Helle Jørgensen, der fik tiden på Arne-pension til at gå med floorball, yoga og bordtennis.
Ikke nogen sofakartoffel
Det er ikke sådan et liv, Liselotte Hansen fra Varde går og gør sig forhåbninger om.
Handler det her om, at du bare gerne vil være hjemme og slappe af nu?
- Overhovedet ikke. For det kan jeg ikke. Jeg kan ikke holde ud at sidde. Jeg kan ikke holde ud at stå. Jeg kan jo ikke løfte. Jeg kan gå. Jeg kan snakke. Og det er sådan set, hvad jeg kan, siger hun.
Liselotte Hansen forsikrer om, at hun ikke er nogen "sofakartoffel". Den slanke, lyshårede kvinde har altid holdt sig i gang. Ifølge skridttælleren på hendes håndled har hun allerede gået 9.028 skridt i dag, selvom det kun er først på eftermiddagen. Hun kan ikke bare sidde.
Hvad ville det betyde for dig at få seniorpension?
- Det ville betyde, at jeg fik ro på. Og måske kan jeg blive så god igen, at jeg kan arbejde lidt. Det ville jeg elske. Jeg synes, det er vigtigt at komme ud og møde andre mennesker i sin hverdag, siger hun.
Liselotte Hansen “elsker at arbejde”. Hun havde regnet med at fortsætte, til hun bliver 70. Ikke mindst på grund af den bonus, det udløser, hvis man fortsætter efter folkepensionsalderen.
- Min løn har ikke været høj. Så hvis jeg kunne tjene mere ved at arbejde nogle år efter pensionsalderen, så havde jeg gjort det. Men jeg kan ikke. Hvor gerne jeg end ville.
Liselotte Hansen har anket afgørelsen fra Seniorpension. Der kan gå op til otte måneder, før hun får svar fra Ankestyrelsen.
- Jeg har opgivet. Jeg tror ikke, jeg får den, siger hun.
Nu skal hun fortsætte sin træning. Og så skal hun i jobprøvning.
Der er tre år til, at hun kan komme på Arne-pension.