Højskole vil med et simpelt tiltag reducere deres madspild med 20 procent
Søndag er det international madspildsdag. Selvom vi tit bliver mindet om at udnytte vores madvarer bedre, så stiger vores madspild stadig.
Vi smider stadig mere og mere mad ud.
I Danmark smider vi hvert år 873.000 ton spiselig mad ud, viser de nyeste tal fra Miljøstyrelsen. I 2017 var tallet 700.000 tons ifølge Miljøstyrelsen.
Det svarer til en stigning på knap 25 procent.
Men det har Brandbjerg Højskole ved Jelling prøvet at gøre noget ved siden 2013, hvor reduktion af madspild blev en mærkesag.
- Det er fordi, vi har overflod, at vi smider så meget ud. Man har skåret det dårlige fra, men det er ikke dårligt. Men det kræver jo, at man ved, hvad man skal gøre ved det, siger køkkenchef på højskolen, Helle Nissen Andersen.
Brød bliver til rasp, overskudsgrøntsager bruges i pesto og hummus.
Det at reducere madspild er jo i virkeligheden bare det, min mormor og oldemor gjorde
Helle Nissen Andersen, køkkenchef, Brandbjerg Højskole
Og så har et meget simpelt tiltag været at bruge mindre tallerkner, for en undersøgelse viser, at dét kan nedbringe madspildet.
- Når man står foran en buffet, så har vores øjne det med at ville have det hele, og det må man også gerne. Men ved at det bliver puttet på en mindre tallerken, så smider man op mod 20 procent mindre i skraldespanden, siger køkkenchefen.
Det smider vi ud i hjemmene
Andel af madspild fordelt på fødevaretype:
Middagsrester indeholdende fisk, fjerkræ og kød (inkl. rent, tilberedt kød) (forarbejdet) – 14%
Friske grøntsager (ikke forarbejdet) – 13%
Brød og kager med datomærkning – 12%
Frisk frugt (ikke forarbejdet) – 9%
Kartofler og grøntsager (forarbejdet) – 8%
Mejeriprodukter (ikke forarbejdet) – 5%
Pålæg af fisk, fjerkræ, kød (ikke forarbejdet) – 4%
Andre tørvarer (slik, nødder, rosiner mv.) (ikke forarbejdet) – 4%
Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød (ikke forarbejdet) – 3%
Brød med pålæg – herunder også madpakker (forarbejdet) – 3%
Kilde: Landbrug & Fødevarer
Ikke som i gamle dage
Madspild koster, ifølge organisationen Landbrug og Fødevarer, danskerne 13,5 milliarder kroner om året inklusiv moms og afgifter. Hver dansker smider i gennemsnit 47 kilo spiselig mad ud om året - i 2017 var dét tal 43,7 kilo.
Og økonomien er en faktor. I starten af 1900-tallet var pengene og udbuddet ikke det samme, og derfor blev man nødt til at udnytte råvarerne.
Og det forsøger man også at gøre på Brandbjerg Højskole.
- Det at reducere madspild er jo i virkeligheden bare det, min mormor og oldemor gjorde for at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen, siger Helle Nissen Andersen.
Madspild fordelt på sektorer
Fødevareværdikædeled | Madspild i tons pr. år |
Fødevareindustri (2022) | 457.172 |
Husholdninger (2021) | 235.000 |
Detail og engros (2019) | 95.858 |
Primærproduktion (2022) | 42.984 |
Servicesektor (2022) | 42.000 |
I alt | 873.014 |
Kilde: Miljøstyrelsen
Og det bakkes op af madhistoriker ved Det grønne museum, Bettina Buhl.
- Vi har ikke langtidsplanlægning i vores mad, som vi havde før. Før i tiden blev vi nødt til det, fordi der var langt til købmanden, og det var også et økonomisk spørgsmål. At bruge rester var en del af madplanen. I dag slutter resterne deres dage kort efter, du har spist, siger madhistorikeren.
Dengang var der også større viden om mad, fordi mange kvinder typisk havde gået på husholdningsskole.
- Før i tiden havde man kreativiteten. Hvis vi skal lave noget med blomkål i dag, skal vi Google for at finde opskrifter. Det gjorde den ældre generation ikke, de kunne selv formulere ti retter med blomkål. Pilen vender på os selv, fordi vi har så lidt viden om madlavning, siger Bettina Buhl.
Hvad siger eleverne?
Hver dag hjælper elever på højskolen til i køkkenet og oplever med egne øjne, hvordan man kan mindske mængden af madaffald.
Det er der nemlig også en dannelse i, mener køkkenchefen.
- Vi har restedage eller reste-supplementer til det, der ellers bliver serveret. Og på den måde prøver vi jo hele tiden at vise, at man godt kan bruge rester, siger Helle Nissen Andersen.
Hun holder også oplæg for eleverne om madspild.
Og noget tyder på, at det virker.
- Jeg har faktisk fået mine forældre til at tænke mere over det derhjemme, så vi bruger mindre tallerkner. Jeg vil helt sikkert have fokus på ikke bare at smide alle ting ud, efter jeg er færdig med det, siger elev på Brandbjerg Højskole Katrine Kjær Jeppesen.
Men på dén måde skiller hun sig faktisk ud i forhold til statistikken.
En analyse viser nemlig, at aldersgruppen 18-25 år går mindst op i reduktion af madspild.
Der er til gengæld næsten ingen regionale forskelle på, hvor meget mad, vi smider ud.
Ifølge madhistoriker Bettina Buhl handler mad meget om holdning i dag.
- Eleverne skal både spise og have en storytelling. For maden bliver på den ene side et inspirationskatalog for dem. Men der er også holdning og branding i det for højskolen. Ligegyldigt om det er mad eller oplevelser, så kan vi godt lide, at der er et CO2-regnskab, vi kan forholde os til. Man vil gerne være synlig i det, man står for, siger Bettina Buhl.
Tidligere på året sendte TV SYD-serien 'Aftalen med kaninerne', hvor fire kødelskende syd- og sønderjyder droppede kød i seks uger. Her kom kokken Alexander Johnsen blandt andet med tre tips til at undgå madspild. Se dem her.
Og nedenunder kan du læse alle artiklerne i serien, hvor der også er opskrifter at blive inspireret af.