Højskole vil med et simpelt tiltag reducere deres madspild med 20 procent

Helle Nissen Andersen er køkkenchef på Brandbjerg Højskole. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søndag er det international madspildsdag. Selvom vi tit bliver mindet om at udnytte vores madvarer bedre, så stiger vores madspild stadig.

Vi smider stadig mere og mere mad ud.

I Danmark smider vi hvert år 873.000 ton spiselig mad ud, viser de nyeste tal fra Miljøstyrelsen. I 2017 var tallet 700.000 tons ifølge Miljøstyrelsen.

Det svarer til en stigning på knap 25 procent.

Men det har Brandbjerg Højskole ved Jelling prøvet at gøre noget ved siden 2013, hvor reduktion af madspild blev en mærkesag.

- Det er fordi, vi har overflod, at vi smider så meget ud. Man har skåret det dårlige fra, men det er ikke dårligt. Men det kræver jo, at man ved, hvad man skal gøre ved det, siger køkkenchef på højskolen, Helle Nissen Andersen.

Brød bliver til rasp, overskudsgrøntsager bruges i pesto og hummus.

Det at reducere madspild er jo i virkeligheden bare det, min mormor og oldemor gjorde

Helle Nissen Andersen, køkkenchef, Brandbjerg Højskole

Og så har et meget simpelt tiltag været at bruge mindre tallerkner, for en undersøgelse viser, at dét kan nedbringe madspildet.

- Når man står foran en buffet, så har vores øjne det med at ville have det hele, og det må man også gerne. Men ved at det bliver puttet på en mindre tallerken, så smider man op mod 20 procent mindre i skraldespanden, siger køkkenchefen.

Det smider vi ud i hjemmene

Andel af madspild fordelt på fødevaretype:

  1. Middagsrester indeholdende fisk, fjerkræ og kød (inkl. rent, tilberedt kød) (forarbejdet) – 14%

  2. Friske grøntsager (ikke forarbejdet) – 13%

  3. Brød og kager med datomærkning – 12%

  4. Frisk frugt (ikke forarbejdet) – 9%

  5. Kartofler og grøntsager (forarbejdet) – 8%

  6. Mejeriprodukter (ikke forarbejdet) – 5%

  7. Pålæg af fisk, fjerkræ, kød (ikke forarbejdet) – 4%

  8. Andre tørvarer (slik, nødder, rosiner mv.) (ikke forarbejdet) – 4%

  9. Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød (ikke forarbejdet) – 3%

  10. Brød med pålæg – herunder også madpakker (forarbejdet) – 3%

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Ikke som i gamle dage

Madspild koster, ifølge organisationen Landbrug og Fødevarer, danskerne 13,5 milliarder kroner om året inklusiv moms og afgifter. Hver dansker smider i gennemsnit 47 kilo spiselig mad ud om året - i 2017 var dét tal 43,7 kilo.

Og økonomien er en faktor. I starten af 1900-tallet var pengene og udbuddet ikke det samme, og derfor blev man nødt til at udnytte råvarerne.

Og det forsøger man også at gøre på Brandbjerg Højskole.

- Det at reducere madspild er jo i virkeligheden bare det, min mormor og oldemor gjorde for at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen, siger Helle Nissen Andersen.

Madspild fordelt på sektorer

Fødevareværdikædeled

Madspild i tons pr. år

Fødevareindustri (2022)

457.172

Husholdninger (2021)

235.000

Detail og engros (2019)

95.858

Primærproduktion (2022)

42.984

Servicesektor (2022)

42.000

I alt

873.014

Kilde: Miljøstyrelsen

Og det bakkes op af madhistoriker ved Det grønne museum, Bettina Buhl.

- Vi har ikke langtidsplanlægning i vores mad, som vi havde før. Før i tiden blev vi nødt til det, fordi der var langt til købmanden, og det var også et økonomisk spørgsmål. At bruge rester var en del af madplanen. I dag slutter resterne deres dage kort efter, du har spist, siger madhistorikeren.

Dengang var der også større viden om mad, fordi mange kvinder typisk havde gået på husholdningsskole.

- Før i tiden havde man kreativiteten. Hvis vi skal lave noget med blomkål i dag, skal vi Google for at finde opskrifter. Det gjorde den ældre generation ikke, de kunne selv formulere ti retter med blomkål. Pilen vender på os selv, fordi vi har så lidt viden om madlavning, siger Bettina Buhl.

Hvad siger eleverne?

Hver dag hjælper elever på højskolen til i køkkenet og oplever med egne øjne, hvordan man kan mindske mængden af madaffald.

Det er der nemlig også en dannelse i, mener køkkenchefen.

- Vi har restedage eller reste-supplementer til det, der ellers bliver serveret. Og på den måde prøver vi jo hele tiden at vise, at man godt kan bruge rester, siger Helle Nissen Andersen.

Hun holder også oplæg for eleverne om madspild.

Og noget tyder på, at det virker.

- Jeg har faktisk fået mine forældre til at tænke mere over det derhjemme, så vi bruger mindre tallerkner. Jeg vil helt sikkert have fokus på ikke bare at smide alle ting ud, efter jeg er færdig med det, siger elev på Brandbjerg Højskole Katrine Kjær Jeppesen.

Katrine Kjær Jeppesen er elev på Brandbjerg Højskole. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Men på dén måde skiller hun sig faktisk ud i forhold til statistikken.

En analyse viser nemlig, at aldersgruppen 18-25 år går mindst op i reduktion af madspild.

Der er til gengæld næsten ingen regionale forskelle på, hvor meget mad, vi smider ud.

Ifølge madhistoriker Bettina Buhl handler mad meget om holdning i dag.

- Eleverne skal både spise og have en storytelling. For maden bliver på den ene side et inspirationskatalog for dem. Men der er også holdning og branding i det for højskolen. Ligegyldigt om det er mad eller oplevelser, så kan vi godt lide, at der er et CO2-regnskab, vi kan forholde os til. Man vil gerne være synlig i det, man står for, siger Bettina Buhl.

Tidligere på året sendte TV SYD-serien 'Aftalen med kaninerne', hvor fire kødelskende syd- og sønderjyder droppede kød i seks uger. Her kom kokken Alexander Johnsen blandt andet med tre tips til at undgå madspild. Se dem her.

Og nedenunder kan du læse alle artiklerne i serien, hvor der også er opskrifter at blive inspireret af.

Tema

'Aftalen med kaninerne'

31-årig mand tog kvælertag på betjent

Dæmningen i Vejle. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

En 31-årig mand fra Vejle er blevet sigtet for vold mod polititjenestemand og fornærmelig tale.

Klokken 01.33 fik en patrulje fat i manden på Dæmningen i Vejle, hvor byens diskoteker ligger.

- Han var noget udadreagerende og beruset på stedet, og da patruljen fik dæmpet gemytterne, valgte han at tage kvælertag på den ene kollega, og efter fornærmende udtalelser over for begge betjente blev han med den fornødne magt anholdt og kørt ind på stationen til at sove sin brandert ud, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Torben Wind.

Manden er løsladt igen men er stadigt sigtet.

Patient uden sprog gav hende en oplevelse, der formede hendes liv

Lilian Simmelsgaard har gået på hospicets gange siden 1995. Dengang var gangene i det ældre Sct. Maria Hospital i Vejle midtby. I 2013 flyttede hospicet ind på den nuværende adresse i Bredballe ved Vejle. Foto: Alexander Klemp, TV SYD
A
Udgivet

Faglig leder og sygeplejerske Lilian Simmelsgaard har været med fra begyndelsen på Jyllands ældste hospice i Vejle.

Som nyuddannet sygeplejerske i 1990'erne passede Lilian Simmelsgaard en patient, der var blevet genoplivet efter hjertestop. Men det var den efterfølgende behandling, som formede hendes fremtid.

Patienten var svækket og kunne ingenting udover at ligge i sin hospitalsseng. Med en ernæringssonde hæftet i mundvigen og en evig udsigt til loftet. Han havde ikke noget sprog, og der var ingen tegn på, at patienten forstod, hvad der skete omkring ham.

- Jeg tænkte, om det virkelig gav mening at blive ved med at gøre noget. Hvem skulle tale den her patients sag? siger Lilian Simmelsgaard.

Patienten formåede trods sine begrænsninger at pille sonden ud flere gange. Som en ordløs bøn om at komme på den sidste rejse.

Til sidst fik den unge sygeplejerske nok. Hun henvendte sig til lægen, som hun gik stuegang med.

Gennem flere årtiers arbejde med døende har Lilian Simmelsgaard lært, at intet er sikkert, når det kommer til måden eller årsagen til at vi skal herfra. Derfor vil hun ikke lægge sig fast på, hvordan hun selv forestiller sig sin død. Men hun ved dog, at hun gerne vil være i sit eget hjem. Foto: Alexander Klemp., TV SYD

- Kunne man forestille sig, at han skulle have lov til at dø? spurgte hun. Det var lægen enig i. Sonden blev fjernet og en uge efter døde patienten, siger Lilian.

Oplevelsen udfordrede Lilian Simmelsgaards professionelle og personlige perspektiv. Selvfølgelig skulle patienter have det godt, når de lå på sygehuset. Men når døden var forestående, hvad var så det rigtige at gøre?

Hendes søgen efter svaret førte hende til Sct. Maria Hospice, som slog dørene op i 1995 i Vejle med Lilian Simmelsgaard som én af de første sygeplejersker.

TV SYD har fulgt livet på hospicet, som var det første hospice i Jylland.

Et karriereskift om værdighed

- Oplevelsen fik mig til at tænke over, hvordan vi på sygehusene betragtede mennesker, der skulle dø, og hvad omsorg burde indebære, siger hun.

Mødet med patienten blev et vendepunkt for Lilian. Hun var uddannet sygeplejerske med øje for at helbrede. I stedet søgte hun en vej, hvor hun kunne fokusere på at skabe en værdig afslutning for mennesker i deres sidste tid.

Imens Lilian Simmelsgaard grublede over sit dilemma i 1994, fandt Vejle Amt ud af, hvad de skulle bruge det gamle Sct. Maria Hospitals lokaler til. En tænketank med Sct. Maria-nonnernes priorinde, relevante fagfolk og politikere besluttede at oprette det første hospice i Jylland. Et andet hospice, Sankt Lukas i Hellerup ved København, åbnede i 1992.

Da muligheden for at arbejde på Sct. Maria Hospice opstod i 1995, greb Lilian Simmelsgaard den.

Sct. Maria Hospices kok, Mathias Filtenborg Ottesen, forsøger hver dag at give patienter det, de ønsker at spise. Næring og vitaminer er lige meget. Det skal være lækkert og nydeligt. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Palliation er mange ting

På hospice handler arbejdet ikke om at helbrede men om at lindre. På fagsprog kaldet 'palliation'. Ifølge Lilian er der en væsentlig forskel mellem hospital og hospice.

- På sygehuset er man skolet i behandlingsmuligheder. Man tænker altid på, hvad mere der kan gøres. På hospice hjælper vi patienter med at finde håb i det, der stadig er muligt, selv når helbredelse ikke er.

Palliativ pleje er også at hjælpe patienter og pårørende med at afstemme forventninger. For nogle handler det om at nå en særlig begivenhed som julen, mens det for andre er at få en god dag uden smerter.

- Vi planlægger ofte med en plan A og en plan B. Hvis en patient gerne vil nå julen, men ser det svært ud, foreslår vi måske at samle familien tidligere, siger Lilian.

Musikterapeut på Sct. Maria Hospice bruger musikken som palliation. Blandt andet kan hun hjælpe patienter med åndenød, når hun styrer åndedrættet med rytme. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Lilian Simmelsgaard har arbejdet med palliativ behandling i næsten 30 år. Hun er ofte den, som kollegaerne sparrer med, fordi hun er den eneste på stedet, som har været med lige siden begyndelsen.

Trods det er der stadig områder, hvor der er faglige udfordringer.

Domineret af kræft

90 procent af indlæggelserne på Sct. Maria Hospice er patienter med kræft. Det betyder, at der er høj ekspertise med kræftpatienternes forløb, fordi, som Lilian Simmelsgaard påpeger, at det kan være vanskeligt at forudsige forløbet for patienter med kroniske lidelser som lungesygdomme.

Lægen Connie Vibe taler med lungekræftpatienten Birgitte på Sct. Maria Hospice. Hun afgik ved døden 12 dage efter optagelserne. Foto: StoryPark Media

- Kronisk syge får ofte den palliative indsats for sent, fordi deres sygdomsforløb er mindre forudsigelige end kræftforløb, forklarer hun.

Hun fremhæver vigtigheden af at styrke den basale palliation i kommunerne og hos praktiserende læger. Mange er ikke klar over, at den palliative behandling begynder allerede hos egen læge. For kræftpatienter begynder den palliative indsats ofte ved diagnosetidspunktet, hvor forløbet generelt er mere forudsigeligt.

- Mange kronisk syge har brug for støtte tidligere, og det er en udfordring, vi stadig arbejder med, siger hun.

Et bevidst valg om klarhed

På hospice er det vigtigt for Lilian og hendes kolleger at tale åbent og ærligt om døden. De bruger ikke omskrivninger som "at gå bort" eller "at sove stille ind."

Musikterapeut Marie Falk skriver også sange fra patienter til pårørende. Herover kan du høre et eksempel på en sang.

- Vi siger, at mennesker dør, fordi det skaber klarhed, især for børn. Det kan være konfronterende, men det gør det muligt at tale åbent om døden, siger hun.

Lilian understreger, at palliativ pleje ikke handler om at fremskynde døden, men om at lindre og skabe værdighed.

- Når en patient er så svækket, at kroppen ikke længere kan omsætte mad og drikke, handler det om at lade naturen gå sin gang og støtte patienten og de pårørende i processen, forklarer hun.

Ligesom det hændte for den patient, der sendte Lilian Simmelsgaard ind på en karrierevej med palliation.

På trods af mange års arbejde med døende mennesker, ved Lilian Simmelsgaard ikke, hvordan hun selv gerne vil herfra. Hun forestiller sig dog, at hun gerne vil være i sit eget hjem. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

En indsats, der gør en forskel

- Mødet med patienten, der hev sonden ud, satte gang i en række overvejelser, der har formet mit arbejdsliv, siger hun og fortsætter:

- Det er en privilegeret opgave at kunne gøre en forskel for mennesker i deres sidste tid.

For Lilian handler det ikke om store armbevægelser, men om nærvær, omsorg og det rette tidspunkt at gribe ind. Hendes arbejde på hospice er et eksempel på, hvordan en oplevelse kan blive drivkraften bag et livsværk.

Se TV SYD-programmet 'Kunsten at leve med døden' hver søndag klokken 19.30 på TV SYD eller lige nu på TV SYD PLAY.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com